Hvordan finder man kræfterne igen?

Jeg havde en Missed abortion i 9+0 i slutningen af september, og fik derfor en udskrabning i starten af oktober. Vi gik igang med det samme igen på pb2. 

Nu har jeg så lige fået mens igen for tredie gang siden aborten, og er helt ødelagt. Har afleveret min datter i børnehaven og har meldt mig syg. Nu ligger jeg i min seng og stortuder. 

Kan slet ikke overskue at være dér, hvor jeg er. Det var jo ikke meningen jeg skulle igennem det her igen. Jeg skulle jo være 24 uger henne og mor igen til maj. 

Hvordan er I kommet videre efter en abort og har fundet kræfterne til at fortsætte mod det barn I drømmer om, uden at ødelægge Jer selv og Jeres familie helt? 

Jeg vil så gerne se positivt på det, og har 100 gange om dagen sagt til mig selv, at det kommer når det kommer. Og alligevel ligger jeg nu her og tuder på tredje time... 

Stivdie skriver:

Jeg havde en Missed abortion i 9+0 i slutningen af september, og fik derfor en udskrabning i starten af oktober. Vi gik igang med det samme igen på pb2. 

Nu har jeg så lige fået mens igen for tredie gang siden aborten, og er helt ødelagt. Har afleveret min datter i børnehaven og har meldt mig syg. Nu ligger jeg i min seng og stortuder. 

Kan slet ikke overskue at være dér, hvor jeg er. Det var jo ikke meningen jeg skulle igennem det her igen. Jeg skulle jo være 24 uger henne og mor igen til maj. 

Hvordan er I kommet videre efter en abort og har fundet kræfterne til at fortsætte mod det barn I drømmer om, uden at ødelægge Jer selv og Jeres familie helt? 

Jeg vil så gerne se positivt på det, og har 100 gange om dagen sagt til mig selv, at det kommer når det kommer. Og alligevel ligger jeg nu her og tuder på tredje time... 

Efter et behandlingsforløb på flere år og adskillige aborter har jeg nok "bare" indfundet mig med at vi nok ikke får børn. 

Det har været en lang og hård kamp, men helbredet er vigtigere end at få et barn. 

Jeg synes virkelig du skal tage op til overvejelse om det skal være nu. Det lyder til at det har ramt dig meget dybt, hvilket er forståeligt. 

Men kan du holde til "at blive ved"? 

Anonym skriver:

Efter et behandlingsforløb på flere år og adskillige aborter har jeg nok "bare" indfundet mig med at vi nok ikke får børn. 

Det har været en lang og hård kamp, men helbredet er vigtigere end at få et barn. 

Jeg synes virkelig du skal tage op til overvejelse om det skal være nu. Det lyder til at det har ramt dig meget dybt, hvilket er forståeligt. 

Men kan du holde til "at blive ved"? 

Det er svært. Har overvejet, om vi skulle holde en pause, men manden har lidt den holdning, at hvis vi stopper nu, så orker han ikke at skulle igang igen, og at så bliver vores datter også for gammel til at få glæde af søskende (=for stor aldersforskel). 

Jeg giver egentlig min mand ret, og ved samtidig at jeg ikke vil kunne tilgive mig selv, hvis jeg ikke prøver "alt". Min følelse lige nu er, at hvis vi lagde det på hylden, ville jeg være lige så ked af ikke at forsøge, som jeg ville over at det ikke lykkes, nu hvor vi prøver. 

Jeg kan desværre ikke komme med en køsning, men sender dig et 

jeg skulle selv have været ca 17 uger henne nu, men måtte opereres akut i nov, da fostret sad i æggelederen. 

Hold nu op så ked af det jeg blev.

har fået min mens for 2 gang nu (eller 3 blødning) og jeg bliver også ked af det, dog ikke som dig. Passer stadig job er bare lidt trist.

men jeg hiver mig selv op og giver min datter lidt ekstra kærlighed og minder mig om at jeg er heldig at jeg har den skønneste lille pige.

men det er hårdt det med at ønske sig børn 

HPH skriver:

Jeg kan desværre ikke komme med en køsning, men sender dig et 

jeg skulle selv have været ca 17 uger henne nu, men måtte opereres akut i nov, da fostret sad i æggelederen. 

Hold nu op så ked af det jeg blev.

har fået min mens for 2 gang nu (eller 3 blødning) og jeg bliver også ked af det, dog ikke som dig. Passer stadig job er bare lidt trist.

 

men jeg hiver mig selv op og giver min datter lidt ekstra kærlighed og minder mig om at jeg er heldig at jeg har den skønneste lille pige.

 

men det er hårdt det med at ønske sig børn 

Tak for svar og 

Normalt passer jeg også mit arbejde, havde en 13 timers arbejdsdag i går uden problemer til trods for søvnunderskud, da min datter sover meget dårligt. 

Jeg havde 2 sygedage efter udskrabningen, samt 1,5 uge i november, hvor min chef sygemeldte mig grundet arbejdsstress.

Du har ret i det med at nusse lidt ekstra om sin datter, og det plejer også at virke, bare ikke i dag 

Gid jeg kunne svare på hvordan man finder kræfterne igen. Jeg har ingen børn i forvejen og på to et halvt år, har jeg oplevet graviditet i æggeleder der nu gør, at jeg kun har en tilbage, spontan abort, og lige som jeg skriver nu, skal jeg forholde mig til en mulig udskrabning på Mandag. Vi så fint hjerteblink i uge 6, og da jeg en uge efter skal scannes igen i uge 7, er der intet hjerteblink. Jeg forstår dig så godt, det er ikke retfærdigt. Hvordan man finder kræfterne vil jeg være dig svar skyldig, fordi lige nu, har jeg det som dig, det er meget svært at se mening og glæde i noget. Mit råd er at du skal fokusere på dit og din mands forhold, gør noget godt for hinanden, tag i biograf , tag ud og spis, og plej forholdet, fordi fertilitetsbehandling slider parforholdet op, hvis ik man husker hinanden.

Anonym skriver:

Gid jeg kunne svare på hvordan man finder kræfterne igen. Jeg har ingen børn i forvejen og på to et halvt år, har jeg oplevet graviditet i æggeleder der nu gør, at jeg kun har en tilbage, spontan abort, og lige som jeg skriver nu, skal jeg forholde mig til en mulig udskrabning på Mandag. Vi så fint hjerteblink i uge 6, og da jeg en uge efter skal scannes igen i uge 7, er der intet hjerteblink. Jeg forstår dig så godt, det er ikke retfærdigt. Hvordan man finder kræfterne vil jeg være dig svar skyldig, fordi lige nu, har jeg det som dig, det er meget svært at se mening og glæde i noget. Mit råd er at du skal fokusere på dit og din mands forhold, gør noget godt for hinanden, tag i biograf , tag ud og spis, og plej forholdet, fordi fertilitetsbehandling slider parforholdet op, hvis ik man husker hinanden.

Tak for svar 

Er virkelig ked af det på dine vegne! Det er bare så svært, når det ikke lykkes, og ved at jeg i starten ikke var god nok til at lukke sorgen ud. Overvej evt professionel hjælp. Jeg går til psykolog grundet det arbejdsstress, jeg også har været igennem og vi forholder os også til aborten. Men det er svært, når man sidder overfor et menneske, der aldrig har prøvet sorgen ved an abort. 

Det er en god idé at prøve at bruge sin energi på forholdet i stedet. Det må jeg prøve på. 

Stivdie skriver:

Det er svært. Har overvejet, om vi skulle holde en pause, men manden har lidt den holdning, at hvis vi stopper nu, så orker han ikke at skulle igang igen, og at så bliver vores datter også for gammel til at få glæde af søskende (=for stor aldersforskel). 

Jeg giver egentlig min mand ret, og ved samtidig at jeg ikke vil kunne tilgive mig selv, hvis jeg ikke prøver "alt". Min følelse lige nu er, at hvis vi lagde det på hylden, ville jeg være lige så ked af ikke at forsøge, som jeg ville over at det ikke lykkes, nu hvor vi prøver. 

Jamen hvem siger man skal følge det idelle billede man har af at man skal have børn inden en hvis alder eller at der skal være så mange år mellem ens børn? 

Jeg tror kun, man er med til at stresse sig selv og stille "urimlige krav" man måske ikke kan opfylde og så bliver kampen endnu hårdere.

Jeg havde også en drøm om at få to børn inden jeg blev 25. Nu er jeg snart 30 og har stadig ingen. 

Jeg har nok bare lært i min kamp, at man tit er alt for hård ved sig selv, når det omhandler ting som man slet ikke selv kan kontrollere. indimellem må man justere sine planer og prøve at indfinde sig med at det ikke bliver lige som man i hovedet har forstillet sig.

Anonym skriver:

Jamen hvem siger man skal følge det idelle billede man har af at man skal have børn inden en hvis alder eller at der skal være så mange år mellem ens børn? 

Jeg tror kun, man er med til at stresse sig selv og stille "urimlige krav" man måske ikke kan opfylde og så bliver kampen endnu hårdere.

Jeg havde også en drøm om at få to børn inden jeg blev 25. Nu er jeg snart 30 og har stadig ingen. 

Jeg har nok bare lært i min kamp, at man tit er alt for hård ved sig selv, når det omhandler ting som man slet ikke selv kan kontrollere. indimellem må man justere sine planer og prøve at indfinde sig med at det ikke bliver lige som man i hovedet har forstillet sig.

 

 

Du har helt ret i, at jeg er for hård ved mig selv. Har meget lavt selvværd og har været opdraget strengt -  der var ikke plads til at træde ved siden af. Det er noget jeg arbejder med og har gjort i mange år, jeg er nået langt, men har stadig et stort behov for selvkontrol for at fungere. 

Har taget en beslutning om kun at fokusere på de ting, jeg kan gøre noget ved. Jeg vil gerne tabe de 6 kg jeg har taget på siden aborten, det kan jeg kontrollere ved motion og mad. Jeg vil gerne være gladere, kan ikke altid styre mit humør, men jeg kan blive bedre til at øve mig på det. 

Jeg kan ikke styre min mands sexlyst, så jeg kan ikke øge chancerne for at blive gravid igen snart, derfor vil jeg lade det helt gå nu, og forsøge at slippe alle former for kontrol af min krop, hvor langt jeg er i cyklus, temperaturmåling, etc. Det vil ikke ændre på, jeg bliver ked af det, hver gang jeg får mens, men måske jeg så stresser mindre gennem cyklus, fx når jeg ved jeg har ÆL og manden ikke har lyst til sex. 

Det med aldersforskellen mellem søskende handler i høj grad om, at både min mand og jeg har søskende med stor aldersforskel (hhv næsten 5 år og 7,5 år) og vi har manglet noget bånd med vores søskende, og har først fået et egentligt sammenhold med dem efter vi er blevet voksne. Desuden har jeg haft en drøm om 3 børn, og den drøm kommer jeg i hvert fald til at smide væk nu, for skal ikke have børn efter jeg er fyldt 35 år (uanset om vi snakker 2 eller 3 børn, så slutter kampen om pb den dag jeg fylder 35 af hensyn til mit helbred og risiko for barnet). 

Stivdie skriver:

Du har helt ret i, at jeg er for hård ved mig selv. Har meget lavt selvværd og har været opdraget strengt -  der var ikke plads til at træde ved siden af. Det er noget jeg arbejder med og har gjort i mange år, jeg er nået langt, men har stadig et stort behov for selvkontrol for at fungere. 

Har taget en beslutning om kun at fokusere på de ting, jeg kan gøre noget ved. Jeg vil gerne tabe de 6 kg jeg har taget på siden aborten, det kan jeg kontrollere ved motion og mad. Jeg vil gerne være gladere, kan ikke altid styre mit humør, men jeg kan blive bedre til at øve mig på det. 

Jeg kan ikke styre min mands sexlyst, så jeg kan ikke øge chancerne for at blive gravid igen snart, derfor vil jeg lade det helt gå nu, og forsøge at slippe alle former for kontrol af min krop, hvor langt jeg er i cyklus, temperaturmåling, etc. Det vil ikke ændre på, jeg bliver ked af det, hver gang jeg får mens, men måske jeg så stresser mindre gennem cyklus, fx når jeg ved jeg har ÆL og manden ikke har lyst til sex. 

Det med aldersforskellen mellem søskende handler i høj grad om, at både min mand og jeg har søskende med stor aldersforskel (hhv næsten 5 år og 7,5 år) og vi har manglet noget bånd med vores søskende, og har først fået et egentligt sammenhold med dem efter vi er blevet voksne. Desuden har jeg haft en drøm om 3 børn, og den drøm kommer jeg i hvert fald til at smide væk nu, for skal ikke have børn efter jeg er fyldt 35 år (uanset om vi snakker 2 eller 3 børn, så slutter kampen om pb den dag jeg fylder 35 af hensyn til mit helbred og risiko for barnet). 

Synes helt klart det lyder som en fornuftig måde at gribe det an på, selvom det er nemmere sagt end gjort. 

Jeg havde også vildt meget brug for kontrol, men den kontrol kan man bare ikke finde i projekt baby. For man aner ingenting. ikke engang om der går 1 måned - et år eller mere. 

Det slider helt vildt på parforholdet, hvis det er styret af hvornår man har ægløsning og det holder heller ikke i længden. 

Selvfølgelig må man være ked af det og synes det hele er noget lort. Det er bare vigtigt også at huske de gode ting, så det andet ikke overskygger