Ag, med fare for at spamme dig med lommespykologi så lufter jeg altså lige mine tanker

Tror du ikke at du et eller andet sted ville vide hvis du bare slet ikke ønskede dig barn nr. 2?
Måske er al den tvivl og overvejelse omkring en måde at "forberede" sig selv på det man måske er ved at rode sig (psykisk) ud i?
Ej, jeg ved det sgutte..
Synes bare jeg kan nikke genkendende til meget af det du skriver fra før jeg blev gravid.
Egentlig synes jeg jo det ville være et oplagt tidspunkt at få nr. 2 på.
(Fordi jeg ved da lige nøjagtig hvordan det foregår hjemme ved jer, ik`?!

)
Du skal ikke bekymre dig om økonomi, job (Altså mht. barsel, samvittighed overfor medarbejdere osv.) og jeg tror aldrig man kan slippe eller komme udenom frygten for at "miste" den connection (Totalt Sidney Lee-sagt, men kan ikke lige finde et mere rammende ord) man har til sit barn.
Og ja - En stor del af ansvaret og tiden med barnet går til faderen, men det er jo heldigvis kun for en periode, har jeg indset.
Jeg var virkelig VIRKELIG ude at skide den første uge, men nu synes jeg jo det er blevet helt okay igen.
-Specielt når Stella ud af den blå luft vil holde og kysse ham, kommer rendende med sutten når han græder eller liiige skal sikre sig at han kommer med hjem.
Jeg kan nu se at vi har givet hende noget som hun vil få glæde af på sigt!
(Det lyder som et par sko, men håber du forstår pointen)
Nu går jeg helt i selvsving..
Jeg stopper den lige her, for hvis min analysering er helt i havnen bliver det lidt pinligt at koge suppe på i længden