Retten til samvær??

Min bonussøn er tre og har været på ferie som 2 årig tre uger i træk hos os. Generelt synes jeg det er helt grotesk lang tid! Men da moren stort set aldrig selv er hjemme hos børnene og de passes af nanny's så er det trods alt det bedste at han har lange ferier med far (og mig og resten af flokken..)

Tusind tak for alle jeres input �� 

Den store har desværre heller ikke meget bånd til sin far. Lige meget hvad jeg har prøvet, har han altid ladet alt komme før hende/os. 

Har rigtig ondt i maven bare ved tanken om, at hun skal undvære mig så længe. Efter en enkel overnatning ude er hun som klistret op ad mig i flere dage efter. 

Faren og jeg snakkede igen om det i dag. Her foreslog jeg, at jeg ville gå med til en uge max. Hvor han så derefter har pudset trusler, advokater og statsamtet efter mig. 

Så farvel til det samarbejde, hvor er det øv,  at det skal være sådan her ������

Anonym skriver:

Tusind tak for alle jeres input �� 

Den store har desværre heller ikke meget bånd til sin far. Lige meget hvad jeg har prøvet, har han altid ladet alt komme før hende/os. 

Har rigtig ondt i maven bare ved tanken om, at hun skal undvære mig så længe. Efter en enkel overnatning ude er hun som klistret op ad mig i flere dage efter. 

Faren og jeg snakkede igen om det i dag. Her foreslog jeg, at jeg ville gå med til en uge max. Hvor han så derefter har pudset trusler, advokater og statsamtet efter mig. 

Så farvel til det samarbejde, hvor er det øv,  at det skal være sådan her ������

Ej hvor er det øv! Men husk på at du lytter til dine børns behov og handler derefter.

Min datter er 2,5 år og jeg ville ikke sende hende på ferie væk fra mig mere end en uge før om et par år. Jeg har altid boet alene med hende, og selvom hun elsker sin far højt så er mere end en uge bare meget lang tid væk fra primær forælder. En uge er også lang tid, men kan imo godt gå.

Min bonus datter var 2,6 da hun havde 3 ugers sommerferie hos os. Der var ingen problemmer. Hun nævnte ikke mor en eneste gang men da hun kom hjem til mor var hun meget mor syg men det var ok. For når hun havde haft sommerferie med mor i 3 uger var hun meget far syg når hun så sin far igen.. 

hun skal jo også lige have tid til at vænne sig til at sove hos far så giv hende lige tid.. men der er jo over 6 måneder til at øve det i.

den lille på 5  måneder ville jeg sige max 1 uge men den store kan godt HVIS far tager sig sammen og får et forhold op og kører til hende og prioriterer hende mere. 

Jeg ville kontakte ham og sige at den store evt kan komme med HVIS hun når at blive tryg ved at sove ude. 

Hvor er det bare ØV, at far og bedsteforældre sætter deres egne behov over ungernes. 

Børn er forskellige, men en på 5 mdr (knap 1 år til den tid), kan ikke undvære sin primære omsorgsperson i 3 uger. Min dreng på 13 mdr kan endnu ikke undvære mig en nat. Min mand er meget på og alligevel er han først begyndt at kunne putte nu (ikke altid, men nogen gange). 

Den 3 årige kunne måske godt klare 3 uger, men så kræver det vist at far sadler om og priotere hende, så hun bliver tryg ved ham. Men hvis han altid har prioteret sit arbejde/fritid, så kommer det næppe til at ske. 

Jeg håber for dine unger at han vågner op og indser at tid med dem er meget vigtigere end fritid og arbejde. Du gør det det godt. Du lytter til dine ungersbehov. Havde deres ferie været i DK, så kunne man måske aftale at du kunne hente ungerne efter en uges tid (og evt lade en store blive længere, hvis hun havde mod på det). Men det lyder til at de vil ud af landet og så kan man jo ikke rigtig tage hjem, hvis det går i hårdknude. Jeg må erkende at jeg ikke ville være tryg ved at sende dem afsted, når de voksne allerede nu udviser så dårlig dommekraft. Jeg håber virkelig at det løser sig

Tænker kompromiser er den store godt kan, hun vil jo være tæt på de 4 år, mens med den lille er det alt for lang tid. 

Og ja så er bagdelen ved et brud jo at den ferietid skal deles og 3 uger er virkeligheden som du og børnene skal lære. Ligesom man skal lære ikke at have sine børn hver anden jul, hver anden fødselsdag osv. Hvis det er til sommer ferien skal foregå vil din store have lært at undvære dig, lært at far er fantastisk og sagtens kan være den primære omsorgsperson. Sommeren 2018 vil den mindste også have lært det. Og for den store denne gang kan man jo også vende det om og sige det er en fantastisk mulighed for at komme tæt på sin far og samværet måske kan øges til en 9/5 ordning efter.

Anonym skriver:

Tusind tak for alle jeres input �� 

Den store har desværre heller ikke meget bånd til sin far. Lige meget hvad jeg har prøvet, har han altid ladet alt komme før hende/os. 

Har rigtig ondt i maven bare ved tanken om, at hun skal undvære mig så længe. Efter en enkel overnatning ude er hun som klistret op ad mig i flere dage efter. 

Faren og jeg snakkede igen om det i dag. Her foreslog jeg, at jeg ville gå med til en uge max. Hvor han så derefter har pudset trusler, advokater og statsamtet efter mig. 

Så farvel til det samarbejde, hvor er det øv,  at det skal være sådan her ������

Du skal ikke lade dig skræmme af hans trusler. Jeg fra min egen situation at statsamtet aldrig ville gå med til tre uger når de er så små og du er den primært omsorgssvigt person.når de er så små så er der højst tale og stille og rolig optrapning af samvær som vil forgå hjemme hos dig og når barnet har den rette alder og de har fået en god tilknytning til samværsforældren så begynder man først der og tale om weekend samvær og så derefter ferier .. og du skal ikke gå med til det når din mave fornemmelse siger noget andet. Det er lidt typisk at mænd truer i dens slags situationer men de får ikke noget ud af det.og det finder de også ud af stille og roligt.amtet er lavet for at tænke på barnet tarv og ikke for forældres skyld.og stol trygt på det.og så lytter de også meget til den primært omsorgssvigt person da det jo er dig der kender børnene bedst hvilket han selv er skyld i.

Anonym skriver:

Du skal ikke lade dig skræmme af hans trusler. Jeg fra min egen situation at statsamtet aldrig ville gå med til tre uger når de er så små og du er den primært omsorgssvigt person.når de er så små så er der højst tale og stille og rolig optrapning af samvær som vil forgå hjemme hos dig og når barnet har den rette alder og de har fået en god tilknytning til samværsforældren så begynder man først der og tale om weekend samvær og så derefter ferier .. og du skal ikke gå med til det når din mave fornemmelse siger noget andet. Det er lidt typisk at mænd truer i dens slags situationer men de får ikke noget ud af det.og det finder de også ud af stille og roligt.amtet er lavet for at tænke på barnet tarv og ikke for forældres skyld.og stol trygt på det.og så lytter de også meget til den primært omsorgssvigt person da det jo er dig der kender børnene bedst hvilket han selv er skyld i.

Tusind tak for dit svar. Han truende mig med at han ville tage dem fra mig, pga en skide ferie? Synes simpelthen det er så barnligt ikke, at kunnet føre en samtale om børnenes fremtid stille og roligt. 

Min mavefornemmelse fortæller mig netop, at han ikke kan magte opgaven. Hvilket han også gav mig ret i, men så var det jo godt hans forældre skal med? 

Hans forældre er ligesådan. De har lovet vores datter en masse, også altid aflyst i sidste øjeblik igen, så dem stoler jeg overhovedet heller ikke på. 

sommerbarn<3 skriver:

Man siger 1 døgn pr leveår når de er så små.

Kan du ikke tage med evt og de så bare fik dem med på udflugter?

mine ville savne for meget, og savn gør ondt på de små pus.

Den regel er ift. ikke primære omsorgspersoner og det er far også. 

Men med den alder synes jeg også tre uger er lang tid - også den anden vej. 

I sommers fik min x bevilliget 14 sammenhængende dage med min datter på 6,på betingelsen at hun skulle hjem hvis hun ønskede det.

Hun ville hjem efter 9 dage.

Lillebror på 3 har han fået 2x 7 sammenhængende dage.

3 uger er alt for lang tid,hvis du spørg mig.