Hvorfor vil barnet kun drikke fra det ene bryst
Karens svar
Hej med dig
Det er lidt svært at ammevejlede, ud fra dit korte spørgsmål :-)
Nogle gange kan afvisning af det ene bryst skyldes at barnet har ondt i det øre det ligger på eller det kan være forstrukket i nakken.
Du kan forsøge at lægge barnet til på det bryst, det afviser, med alternative ammestillinger, hvor det ører eller den side af nakken ikke bliver belastet.
Mange børn og ammende kvinder har glæde af Laid Back, som er en behagelig tilbagelænet stilling, hvor du selv kan slappe af i hele kroppen. Barnet ligger oven på dig på maven - rigtig gerne hud mod hud - og tager ved hjælp af sine medfødte reflekser selv fat om brystet.
Det kan også være mælkeproduktionene er lidt mindre i det afviste bryst, eller der er for meget mælk. Eller brystvorten kan have en facon, der er svær at få ordenligt fat på.
Under alle omstændigheder, er det godt, hvis du prioriterer det bryst barnet afviser, så mælkeproduktionen ikke falder.
Hvis det slet ikke virker med det bryst, kan du nemt brødføde dit barn, bare med det modsatte bryst.
Held og lykke med amningen.
Venlig hilsen
Karen Bøhrnsen
Jordemoder og ammekonsulent
like og del: facebook.com/jordemoder.net
Karen tilbyder i brevkassen personlig og individuelt tilpasset vejledning i graviditet, fødsel, barsel og ikke mindst i amning.
Se Karens hjemmeside: www.jordemoder.net
Anmeld
Citér