Planlagt kejsersnit - hvorfor?

Jeg er lidt nysgerrig da jeg selv går og overvejer  at snakke med lægen og jordemoder om det på torsdag når jeg skal til samtale med dem. 

Min graviditet har været lidt kompliceret, ikke de typiske ting men derimod blodpropper samtidig med at jeg i forvejen har dårlige lunger og jeg frygter virkelig en fødsel, nok mest fordi jeg flere gange har fået afvide af fagpersoner at jeg nok skal regne med en massiv blødning eller en kompliceret fødsel. 

Jeg har ingen tidligere fødsler i bagagen så jeg har ingen ting at sammeligne med, men jeg er panisk angst for at skulle føde med alle de beskrivelser jeg har fået. 

Så derfor de af jer der har fået PKS hvorfor har i fået det? var det efter eget "valg" eller lægens råd? osv. 

Jeg vil så gerne føde normalt, men jeg har heller ikke lyst til at min første fødsel skal være en traumatisk oplevelse da graviditeten i sig selv har været turbulent nok og jeg tror en traumatisk fødsel vil gøre det sidste til at jeg vælger ikke at få flere børn efterfølgende som.ellers er mit højeste ønske.

Med mindre at din jordemoder, eller en anden med forstand på lige præcis din sygdom OG fødsler, direkte fraråder dig en vaginal fødsel, så tænker jeg at der er mange gode grunde til at arbejde med din angst i den kommende tid, så du kan få en helt almindelig og dejlig fødsel, uden frygt for alverdens onde. 

Der findes ingen garantier, og ingen nemme løsninger på dette område - et kejsersnit er for nogen mindst ligeså hårdt og traumatisk, som en vaginal fødsel kan være for andre. Og for andre af os, er begge dele bare en helt igennem god og fin oplevelse, selvom det selvfølgelig er hårdt arbejde.

Jeg ved ikke hvem det er der har sagt de ting til dig (det lyder som en meget underlig håndtering af en patient), men tal med din jordemoder og tag den derfra. Der er fx intet til hinders for at aftale med fødestedet, at du i udgangspunktet vil forsøge vaginalt, men at der sadles om til kejsersnit, hvis der opstår komplikationer (det vil man jo gøre uanset hvad).

God fødsel og resten af din graviditet!

valentinbaby skriver:

Jeg er lidt nysgerrig da jeg selv går og overvejer  at snakke med lægen og jordemoder om det på torsdag når jeg skal til samtale med dem. 

Min graviditet har været lidt kompliceret, ikke de typiske ting men derimod blodpropper samtidig med at jeg i forvejen har dårlige lunger og jeg frygter virkelig en fødsel, nok mest fordi jeg flere gange har fået afvide af fagpersoner at jeg nok skal regne med en massiv blødning eller en kompliceret fødsel. 

Jeg har ingen tidligere fødsler i bagagen så jeg har ingen ting at sammeligne med, men jeg er panisk angst for at skulle føde med alle de beskrivelser jeg har fået. 

 

Så derfor de af jer der har fået PKS hvorfor har i fået det? var det efter eget "valg" eller lægens råd? osv. 

Jeg vil så gerne føde normalt, men jeg har heller ikke lyst til at min første fødsel skal være en traumatisk oplevelse da graviditeten i sig selv har været turbulent nok og jeg tror en traumatisk fødsel vil gøre det sidste til at jeg vælger ikke at få flere børn efterfølgende som.ellers er mit højeste ønske.

Jeg ville egentlig føde normalt. Men hen mod slutningen af graviditeten fik jeg mere og mere en fornemmelse af at det ikke ville gå særlig godt. Jeg var til sidst helt sikker på at det ikke ville være en god oplevelse, i bedste fald. Min datter var ret stor, og havde ikke vendt sig. Jeg var forberedt på at skulle forsvare min sag overfor fødselslægen, men han spurgte om vi skulle prøve at vende barnet, hvilket jeg ikke ville. Så spurgte han bare om vi skulle vælge kejsersnit, og det var det, til min store lettelse. Så ingen kamp, som jeg ellers har hørt flere historier om.

Min graviditet gik også under betegnelsen kompliceret. Jeg fik bl.a. gennem hele graviditeten sprøjter med heparin hver dag for at undgå blodpropper, så der var jeg nok lidt heldig. Men det gjorde måske også at lægen lyttede ekstra meget og var enig i, at vi ikke rigtig behøvede ekstra komplikationer, og pks nok ville gøre det hele nemmere.

Vil sige at du skal lytte til dig selv. Selvfølgelig er der almindelig angst ved at føde, men hvis du også har andre ting du frygter end de mere "almindelige", så skal du følge din mavefornemmelse. Men også afveje de potentielle risici ved begge forløb, snakke med fødselslægen, og vende dine overvejelser omkring begge muligheder.

Fordi jeg ikke måtte føde selv .

Min datter sad fast og både hun og jeg var i livsfare. så klart nej fra lægerne til vaginal fødsel.

Kunne jeg selv vælge ville jeg til enhver tid vælge alm fødsel istedet for en operation .

Kattha skriver:

Jeg ville egentlig føde normalt. Men hen mod slutningen af graviditeten fik jeg mere og mere en fornemmelse af at det ikke ville gå særlig godt. Jeg var til sidst helt sikker på at det ikke ville være en god oplevelse, i bedste fald. Min datter var ret stor, og havde ikke vendt sig. Jeg var forberedt på at skulle forsvare min sag overfor fødselslægen, men han spurgte om vi skulle prøve at vende barnet, hvilket jeg ikke ville. Så spurgte han bare om vi skulle vælge kejsersnit, og det var det, til min store lettelse. Så ingen kamp, som jeg ellers har hørt flere historier om.

Min graviditet gik også under betegnelsen kompliceret. Jeg fik bl.a. gennem hele graviditeten sprøjter med heparin hver dag for at undgå blodpropper, så der var jeg nok lidt heldig. Men det gjorde måske også at lægen lyttede ekstra meget og var enig i, at vi ikke rigtig behøvede ekstra komplikationer, og pks nok ville gøre det hele nemmere.

Vil sige at du skal lytte til dig selv. Selvfølgelig er der almindelig angst ved at føde, men hvis du også har andre ting du frygter end de mere "almindelige", så skal du følge din mavefornemmelse. Men også afveje de potentielle risici ved begge forløb, snakke med fødselslægen, og vende dine overvejelser omkring begge muligheder.

Jeg får også sprøjter hver dag, hvordan gik det i forhold til din medicin osv. altså ved du om der var noget anderledes ved dit kejsersnit end ved en der f.eks. ikke har fået sprøjterne?

valentinbaby skriver:

Jeg får også sprøjter hver dag, hvordan gik det i forhold til din medicin osv. altså ved du om der var noget anderledes ved dit kejsersnit end ved en der f.eks. ikke har fået sprøjterne?

Jamen eftersom det var planlagt, så skulle jeg stoppe med medicinen, vistnok et døgn i forvejen. Og de havde sprøjter til mig klar til dagene efter. Så det var kun dagen for ks der var medicin-fri. Der var vist ikke noget der var meget anderledes. Tror jeg blødte indenfor det normale. Havde lidt ballade med blodtrykket under operationen, men tvivler på det havde noget med medicinen at gøre, ved det selvfølgelig ikke.

Jeg havde ellers fået at vide, at jeg højst sandsynligt skulle sættes i gang ved vaginal fødsel, pga. medicinen. Altså så det var under kontrol, også med en dags pause forinden. Så jeg ikke risikerede at gå i fødsel efter en sprøjte, og så bløde ekstra meget. Tror ikke det er farligt som sådan under normale omstændigheder, men i tilfælde af komplikationer, hvor der opstår betydelig blodtab, er det måske ikke så godt også at have taget heparin. Men man ved jo egentlig ikke hvor længe sådan en fødsel kommer til at tage, og om man risikerer blodpropper ved at have undværet medicinen i nogle dage. Det var i hvert fald med i mine overvejelser.

Men øv, det er ikke sjovt med de sprøjter, jeg hadede hver eneste af dem 

valentinbaby skriver:

Jeg er lidt nysgerrig da jeg selv går og overvejer  at snakke med lægen og jordemoder om det på torsdag når jeg skal til samtale med dem. 

Min graviditet har været lidt kompliceret, ikke de typiske ting men derimod blodpropper samtidig med at jeg i forvejen har dårlige lunger og jeg frygter virkelig en fødsel, nok mest fordi jeg flere gange har fået afvide af fagpersoner at jeg nok skal regne med en massiv blødning eller en kompliceret fødsel. 

Jeg har ingen tidligere fødsler i bagagen så jeg har ingen ting at sammeligne med, men jeg er panisk angst for at skulle føde med alle de beskrivelser jeg har fået. 

 

Så derfor de af jer der har fået PKS hvorfor har i fået det? var det efter eget "valg" eller lægens råd? osv. 

Jeg vil så gerne føde normalt, men jeg har heller ikke lyst til at min første fødsel skal være en traumatisk oplevelse da graviditeten i sig selv har været turbulent nok og jeg tror en traumatisk fødsel vil gøre det sidste til at jeg vælger ikke at få flere børn efterfølgende som.ellers er mit højeste ønske.

Du har normal angst for fødslen, vi har alle prøvet det.

Prøv at arbejde med din angst i stedet for at opfinde grunde til ikke at få den fantastiske oplevelse, det er at føde normalt.

Jeg har født naturligt uden smertestillende 3 gange og desværre ved subakut kejsersnit sidste gang, ville vælge naturlig fødsel til enhver tid!

Kejsersnit er et ret gennemgribende angreb og noget som absolut skal betegnes for en operation.  Hvis vaginal fødsel er muligt og oplagt, så skal man grundlæggende stræbe efter dette. Hermed ikke sagt at man skal tvinges til noget man virkelig ikke har lyst til - hvis kejsersnit kan forhindre en meget traumatisk fødselsoplevelse, så er det helt klart den vej man skal gå - men det skal ikke være den "nemme" smutvej, fordi man oplever ret almen fødselsangst. Selvfølgelig skal det tages seriøst og i betragtning hvis man frygter at føde, men samtidig skal man også huske på at det er helt igennem naturligt at frygte sin fødsel som første gangs fødende og langt de fleste oplever det i større eller mindre grad. Det ér skide angstprovokerende lige pludselig at skulle ud i sådan noget hvor man aldrig har prøvet det før og ingen idé om hvad man skal forvente, samtidig med alle de skrækhistorier man får indenbords. Jeg synes først og fremmest du skal prøve at arbejde mere med dine bange anelser sammen med din jordemoder før du vil ty til kejsersnit. Der er ikke nogen garanti for at kejsersnit vil gøre forløbet problemfrit og alle operationer (hermed også kejsersnit) har alle sammen risici og komplikationer som man også skal tage i betragtning. 

Jeg synes, du skal tage en god snak med jordemoder om dine følelser og arbejde med din angst. For med mindre der er en medicinsk årsag til at gå udenom vaginal fødsel, så synes jeg, du skal gå efter det (altså vaginal).

Dels er der en masse fordele ved at føde vaginalt, som du ikke får ved kejsersnit, og dels er et kejsersnit jo altså heller ikke en dans på roser. Det er en operation med alt, hvad det indebærer, og der kan jo også sagtens opstå komplikationer der.

Min erfaring er, at det handler meget om ens mind set. Hvilket er utroligt nemt for mig at sige, for jeg frygtede aldrig fødslen. Men jeg havde masser af komplikationer under fødslen, som i mange andre tilfælde kunne have gjort det til en forfærdelig oplevelse (grønt fostervand, lænket til sengen pga diverse måleapparater, voldsomme veer, opkast, vedrop pga epidural, laaaaangsom udvidelse og navlesnor om halsen for at nævne et par stykker). Men alligevel sad jeg bagefter med følelsen af, at det var en drømmefødsel. Inden fødslen var mit udgangspunkt at tage det, som det kommer. Selvfølgelig kan man gøre meget selv, men der er dælme også meget ved en fødsel, du ikke selv er herre over. Jeg ville vildt gerne have været i vand, men det var aldrig en mulighed pga det grønne fostervand, som jeg jo på ingen måde kunne have gjort til eller fra ved.

Det, jeg prøver at sige, er, at hvis du lader angsten tage over, så bliver det en dårlig oplevelse for dig. Så start med at høre din jordemoder og en fødselslæge ad og lyt til dem mht hvad de råder dig til.

Jeg synes i hvert fald, at det er ærgerligt, hvis du misser vaginal fødsel pga angst.

Jeg har "fået" en vaginal og to pks fødsler.

Der er fordele og ulemper ved begge dele. Jeg synes du skal snakke med din jordemoder og din fødselslæge om det. Hvis de direkte anbefaler et ks er det jo ikke for sjov, og jeg vil til enhver tid følge den anbefaling.

Til gengæld er din jordemoder der også til at snakke det igennem med dig, hvis de anbefaler en vaginal fødsel. Og du kan med dit specielle graviditetsforløb nok godt få bevilget en ekstra jm tid til at få snakket igennem om hvordan du får en god vaginal fødsel hvis det er det der anbefales.

For mig har de ks jeg har fået været pga en læge havde skrevet i min journal at det burde jeg få hvis jeg skulle have flere børn pga øget risiko for bristninger. Hvis jeg havde ønsket det tror jeg godt jeg havde kunnet føde normalt - men jeg ved det ikke, og jeg finder nok ikke ud af det.

Som andre også skriver: For nogle er ks en fin oplevelse, og for andre er det voldsomt. Der findes lige så mange historier som der findes fødsler