Hvordan vidste i?

Hvordan vidste i, at nu var i klar til en/ en mere? 

Del del del.. 

Tanker, samtaler, beslutning, økonomi mm 

Anonym skriver:

Hvordan vidste i, at nu var i klar til en/ en mere? 

Del del del.. 

Tanker, samtaler, beslutning, økonomi mm 

Vi vidste det, da vi begge havde overskud til endnu en lille baby. En anden ting, som gjorde at vi vidste det skulle være nu, var at vores søn er 3 år og derfor synes vi, at han er klar til at blive storebror  Vores økonomi er fin og vi bor i hus, så der var der ikke nogen tanker. 

Er ikke blevet gravid endnu, vi har også kun prøvet i 3 måneder, men vi glæder os meget til at starte forfra med en baby  

EJA skriver:

Vi vidste det, da vi begge havde overskud til endnu en lille baby. En anden ting, som gjorde at vi vidste det skulle være nu, var at vores søn er 3 år og derfor synes vi, at han er klar til at blive storebror  Vores økonomi er fin og vi bor i hus, så der var der ikke nogen tanker. 

Er ikke blevet gravid endnu, vi har også kun prøvet i 3 måneder, men vi glæder os meget til at starte forfra med en baby  

Som kvinde, får du så aldrig den der tanke "er min krop klar, min psyke mm? Alle de der usikre tanker 

Anonym skriver:

Som kvinde, får du så aldrig den der tanke "er min krop klar, min psyke mm? Alle de der usikre tanker 

Jo det gør jeg da. Jeg ved hvor hårdt det kan være med en baby - vågne nætter, amning osv... men er ikke så usikker denne gang, som jeg var dengang vi skulle have vores søn, der var det jo helt nyt. 

EJA skriver:

Jo det gør jeg da. Jeg ved hvor hårdt det kan være med en baby - vågne nætter, amning osv... men er ikke så usikker denne gang, som jeg var dengang vi skulle have vores søn, der var det jo helt nyt. 

Ja lige præcis og om man har overskud til den store mm.

Anonym skriver:

Ja lige præcis og om man har overskud til den store mm.

Ja, det bliver da garanteret også en udfordring, men det hele værd i sidste ende  

Vi har aftalt at gå i gang med nummer to, når jeg er fyldt 30 (lidt over et år fra nu). På det tidspunkt er vores søn et år og otte måneder ca. 

Vi har altid vidst, at vi skulle have mere end en, så for os handler det mest om, hvad vi synes er en passende afstand mellem de to. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ikke skulle have dem for tæt, og min mand mener, der helst skal være max 2-3 år mellem dem. 

Ærligt talt ville jeg være klar nu. Jeg savner at være gravid og mærke livet vokse i min mave, men min fornuft sætter ind og siger, vi skal vente. For det er det helt forkerte tidspunkt nu. Plus, jeg vil gerne nyde min søn alene lidt endnu. Og så er min krop bare heller ikke klar endnu. Men jeg ville ikke løbe skrigende bort, hvis jeg stod med en positiv test i morgen :-)

Men vi har da også taget snakken om, at hvis jeg bliver gravid på trods af prævention, så beholder vi det. Efter at have været gravid og født, har jeg det ret svært med tanken om abort (med undtagelse af hensyn til helbred eller misdannelser), for jeg er jo en del mere bevidst om resultatet af en graviditet nu.

Det lyder mægtig meget som en kliché, men jeg vidste det først da jeg en dag ikke længere var i tvivl. Manden havde ønsket det i nogle år, mens jeg havde mere travlt med job og rejser - men så lige pludselig, var der bare ikke flere "hvad nu hvis'er" tilbage i hovedet...

Baby tog intet mindre end 3 år at lave - så på den måde lærer man hurtigt at overvejelser og planlægning af bolig, økonomi, job, alder mellem søskende, osv. osv. osv. i bund og grund er inderligt ligegyldigt - for de vigtige ting bestemmer man ikke nødvendigvis selv. 

Nummer 2 kommer, hvis vi en dag orker at tage hele turen igennem fertilitetsmøllen igen. Det er forbundet med ret store psykiske traumer, så der skal vi lige tage en dyb indånding. Hvis jeg kunne, ville jeg lave nr. 2 med det samme - jeg har været hammer skruk siden jeg fik min datter i armene og har rigeligt med overskud til at tage turen engang mere.

EJA skriver:

Ja, det bliver da garanteret også en udfordring, men det hele værd i sidste ende  

Ja så finder man en løsning på det

MiniMe2005 skriver:

Vi har aftalt at gå i gang med nummer to, når jeg er fyldt 30 (lidt over et år fra nu). På det tidspunkt er vores søn et år og otte måneder ca. 

Vi har altid vidst, at vi skulle have mere end en, så for os handler det mest om, hvad vi synes er en passende afstand mellem de to. Jeg har aldrig været i tvivl om, at jeg ikke skulle have dem for tæt, og min mand mener, der helst skal være max 2-3 år mellem dem. 

Ærligt talt ville jeg være klar nu. Jeg savner at være gravid og mærke livet vokse i min mave, men min fornuft sætter ind og siger, vi skal vente. For det er det helt forkerte tidspunkt nu. Plus, jeg vil gerne nyde min søn alene lidt endnu. Og så er min krop bare heller ikke klar endnu. Men jeg ville ikke løbe skrigende bort, hvis jeg stod med en positiv test i morgen :-)

Men vi har da også taget snakken om, at hvis jeg bliver gravid på trods af prævention, så beholder vi det. Efter at have været gravid og født, har jeg det ret svært med tanken om abort (med undtagelse af hensyn til helbred eller misdannelser), for jeg er jo en del mere bevidst om resultatet af en graviditet nu.

Du lyder også så klar til en mere