Hvordan får man sin egen mor tvangsindlagt?

Hej

Min familie og jeg er de sidste par dage helt nede. Min mor har igennem de sidste år haft en depression +angst. 

Der er sket noget i hendes liv nu, som har ført til det værst tænkelige. Hun er gået ned med flaget men nægter al form for hjælp. 

Hun ligger bare i sengen og spiser intet. Drikker måske en kaffe om dagen. 

Vi har truet hende med at hun bliver indlagt hvis hun ikke selv går med til at søge hjælp. Men hun siger at hvis vi gør det, så vil hun aldrig have noget at gøre med os igen. 

Hvordan griber man det her an? Hvad gør man? 

Vi føler at hvis vi intet foretager os så dør hun...

Anonym skriver:

Hej

Min familie og jeg er de sidste par dage helt nede. Min mor har igennem de sidste år haft en depression +angst. 

Der er sket noget i hendes liv nu, som har ført til det værst tænkelige. Hun er gået ned med flaget men nægter al form for hjælp. 

Hun ligger bare i sengen og spiser intet. Drikker måske en kaffe om dagen. 

Vi har truet hende med at hun bliver indlagt hvis hun ikke selv går med til at søge hjælp. Men hun siger at hvis vi gør det, så vil hun aldrig have noget at gøre med os igen. 

Hvordan griber man det her an? Hvad gør man? 

Vi føler at hvis vi intet foretager os så dør hun...

Jeg ville ringe og tale med nogle fagfolk og ikke folk her på siden.... de der arbejdernes psykiatriske afdelinger har helt sikkert erfaring med patienter der ikke føler de har brug for hjælp.

ring evt 1813 og blive stillet videre eller ring direkte til en psykiatrisk skadestue (eller hvad det hedder)

Er enig i ovenstående. Kontakt nogle fagfolk de ved bedst i dette tilfælde.

men når nu du har spurgt herinde vil jeg også give dig et svar. 

Havde det været min mor havde jeg fået hende tvangsindlagt. Også selvom hun så siger hun ikke ville tale med mig igen. So be it. Er sikker på det er depressionen der taler. Når hun er kommet ud på den anden side og snakker med psykologer/psykiater vil hun se det var for hendes skyld og være taknemmelig 

Anonym skriver:

Hej

Min familie og jeg er de sidste par dage helt nede. Min mor har igennem de sidste år haft en depression +angst. 

Der er sket noget i hendes liv nu, som har ført til det værst tænkelige. Hun er gået ned med flaget men nægter al form for hjælp. 

Hun ligger bare i sengen og spiser intet. Drikker måske en kaffe om dagen. 

Vi har truet hende med at hun bliver indlagt hvis hun ikke selv går med til at søge hjælp. Men hun siger at hvis vi gør det, så vil hun aldrig have noget at gøre med os igen. 

Hvordan griber man det her an? Hvad gør man? 

Vi føler at hvis vi intet foretager os så dør hun...

Det er ikke nok til tvang.

Patriark skriver:

Det er ikke nok til tvang.

Njaa, det kommer jo lidt an på hvordan hendes helbredstilstand er. Hvis hun er dér hvor hun har sultet sig i lang tid og det reelt er kritisk for hendes helbred, så er det. Men ikke før det stadie, nej.

Smølfine123 skriver:

Jeg ville ringe og tale med nogle fagfolk og ikke folk her på siden.... de der arbejdernes psykiatriske afdelinger har helt sikkert erfaring med patienter der ikke føler de har brug for hjælp.

ring evt 1813 og blive stillet videre eller ring direkte til en psykiatrisk skadestue (eller hvad det hedder)

Mange tak for rådet. 

AnoMom skriver:

Er enig i ovenstående. Kontakt nogle fagfolk de ved bedst i dette tilfælde.

men når nu du har spurgt herinde vil jeg også give dig et svar. 

Havde det været min mor havde jeg fået hende tvangsindlagt. Også selvom hun så siger hun ikke ville tale med mig igen. So be it. Er sikker på det er depressionen der taler. Når hun er kommet ud på den anden side og snakker med psykologer/psykiater vil hun se det var for hendes skyld og være taknemmelig 

Også tak til dig. 

Jeg tænker ligesom dig og dog er der noget der holder mig tilbage. 

Patriark skriver:

Det er ikke nok til tvang.

Nej men nu har jeg heller ikke skrevet det hele. 

Min tante er afdelingssygeolejerske på en psykiatrisk afd. og hun ved vel hvad hun taler om. 

Anonym skriver:

Også tak til dig. 

 

Jeg tænker ligesom dig og dog er der noget der holder mig tilbage. 

Det der holder dig tilbage er frygten for at hun vil hade dig og aldrig tale med dig igen. Det er en skræmmende tanke og forståeligt at man frygter det. Men igen så er jeg sikker på det ikke vil ske. 

modesty skriver:

Njaa, det kommer jo lidt an på hvordan hendes helbredstilstand er. Hvis hun er dér hvor hun har sultet sig i lang tid og det reelt er kritisk for hendes helbred, så er det. Men ikke før det stadie, nej.

Hun har sultet den sidste uges tid og hvis det fortsætter sådan her så er hub definitivt klar til indlæggelse.