svært at være en sammenbragt familie

Vi er også en sammenbragt familie med børn i alderen 4 år til 16 år og det har også været svært til tider, for der er nogle ting som kan irritere, men vi har været gode til at snakke om det og så tror jeg at vi begge har taget en beslutning om at alle børnene er VORES børn og vi er EN familie og vi ikke ville ud i det der med at "du tager dig af dine og jeg tager mig af mine", for det fungerer sgi ikke. Hvis man ikke kan være en familie sammen, så kan man altså heller ikke været to eller tre familier i en familie - det tror jeg aldrig på ville fungere... Jeg synes I skal se om I ikke kan få noget familie/parterapi (ved ikke lige hvad sådan noget hedder), for jeg tror helt ærligt på at hvis I har kærligheden til hinanden, så kan I også få familien til at smelte ordentligt sammen Det skylder I hinanden, jeres børn, nye baby og kærligheden

Hvor længe har I været sammen og hvor længe har I boet sammen! 

Det I mangler er nogle fælles regler for hvordan ALLE børnene skal opfører sig i hjemmet. I skal altså blive enige om jeres fremtids værdier. 

Nu ved jeg ikke hvad der irriterer ham ved dine børn, men kan det tænkes at du laver en klassisk fejl og lader dem gøre en masse ting fordi du syntes det er synd for dem de er skilsmissebørn?? Jeg ved jo ikke om det er sandheden, men det er et kendt dilemma. Min mand gjorde det med sin datter. Hun måtte alt for ham. Hun styrede fuldstændig tiden og tingene. Når hun opførte sig forkert sagde han ikke fra men sagde at det jo var fordi hun var skilsmisse barn og en reaktion på dette. Og jo reaktioner kan forekomme men man skal jo ikke bare lade børn opfører sig som det passer dem.

Jeg fortalte min mand( den gang ny kæreste) at det liv kunne jeg ikke. Så enten måtte han være et andet sted ( vi var altid hos mig og han flyttede også ind hos mig)  når han havde hende eller også skulle vi finde noget fælles. Jeg fortalte ham også at jeg ikke mente det var i hendes interesse at leve sådan.

Vi blev enige om vores fremtids regler. Hvad vi forventede af hinanden i den nye rolle og hvordan opdragelsen skulle være. Efter en kort periode med oprør faldt min mands datter ind i de nye regler og min irritation forsvandt. Og i daghar vi det bedste forhold nogen sinde. 

Jeg ved jo ikke om det er såsdan det foregår hos jer men du kan jo prøve at hører ham om det er sådan han føler det er.... 

Hvis I ikke får løst jeres fælles værdier og børne problemer inden barnet kommer vil det udelukkende blive værre når baby kommer. Når jeres fælles barn skal opdrages hvordan skal det så ske? Når familien er delt i dine og mine børn hvor hører baby så til? baby vil hele tiden være et sted i midten og ikke helt hører til nogen steder. I SKAL være en familie. Og det tager tid så det kan ikke gå hurtigt nok. 

Jeg tror desværre ikke jeres forhold overlever at få et fælles barn hvis I ikke får styr på disse ting.

Derudover må du tage hårdt fat i din kæreste og bede ham stoppe sin kridition og selv være aktiv I at få et godt forhold til børnene. Lade ham vide at det tager tid for børn at vænne sig til noget nyt.

Og nægter han samarbejde og vil ikke gå med til at gøre en indsats, ja så kan du jo overveje om baby er tjent med at far og mor ikke kan sammen og der er dårlig stemning mellem dem hele tiden i hjemmet...