Har ikke lyst til at holde jul hos mormor

Anonym skriver:

Åh så er det ved at være den tid på året igen.. I hele mit liv lige fra barndomsårene til langt inde i mit voksenliv, har jeg haft et noget anstrengt forhold til min mor som udsatte os for omsorgssvigt som børn. Vi har i dag et meget overfladisk forhold fordi jeg, trods alt, fortsat gerne vil have kontakt med hende.

Siden vores pige på et års tid kom til verden sidste år har min mor været på besøg 3 gange i alt på trods af at hun går hjemme og har bil. Nu er det vigtigt lige at understrege, at hun selvfølgelig har fuldt ud ret til at gøre som hun lyster (og har et helt liv for sig) men jeg nævner det blot for at understrege, hvor lidt interesse hun har i at se sit barnebarn nu hvor alle mulighederne ellers er der til det. Vi inviterer ofte men "det passer hende ikke lige" og nu er jeg efterhånden der, hvor jeg ikke har lyst til at invitere mere.

Dog er hun rigtig god til at prale på Facebook med, at hun er 'verdens bedste mormor' og spørger ofte om jeg vil sende nogle billeder af vores datter, så hun kan lægge dem op på sin Facebook. Det er jeg lidt ked af, for det bringer mig tilbage til det som er vigtigt for hende, nemlig alt det overfladiske. Det gør mig ked af det at de ses så lidt, at hun ikke engang har nogle billeder af min datter.

 

Men! Nu til sagens kerne for overstående er nok mest skrevet med den følelse, jeg har lige nu.

Vi skal egentlig holde jul hos hende i år men jeg har simpelthen ikke lyst. Jeg synes ikke at vi skal holde jul hos en, der har så lidt lyst til at deltage i min datters liv men gerne vil "skumme fløden" og holde jul sammen. Vi ses stort set ikke udover det, og vi har mange andre familiemedlemmer vi ser langt oftere hvor vi hellere ville holde jul.

 

Jeg ved at det vil skuffe min mor, at vi ikke kommer, men kan jeg tillade mig det? Hvad havde I gjort i min situation?  

Synes du skal være helt ærlig, sige nej og så fortælle hvorfor. Man kommer længst med sandheden. 

Sidste år blev vi inviteret til jul hos min fars familie. Det skulle holdes i et forsamlingshus og det var med min farmor, far + kone og 3 børn, mig og mine 2 søskende + min kæreste og 2 børn + 6 onkler og deres koner, børn, børnebørn osv. 

Jeg sagde helt ærligt at jeg ikke gad holde jul med SÅ mange mennesker som jeg INGEN omgang har med. 

Min ældste bliver 6 år i starten af januar og min farmor har set ham ÉN gang. Hun kom hverken til hans dåb, min datters, vores bryllup etc til trods for hun var inviteret. 

Her er der meldt rent ud, at vi ganske enkelt ikke.ønsker at vores juleaften skal være på den måde som den bliver holdt ved feks mormor eller farmor...

Jeg invitere ikke selv min bror, da jeg aldrig ser ham medmindre han skal have et eller andet, og helt ærlig... det gider jeg ikke bruge min tid på...

Her er der blevet meldt rent ud

EnGodMor skriver:

Før jeg svarer kunne jeg godt tænke mig at hører om et par ting. 

Har din mor SELV inviteret jer til jul hos hende? Og hvem bliver i ellers til jul hos hende?

har du haft snakket med hende, på præcist samme måde om de ting, som du skriver her? VED hun dine følser fra dit barndomsliv hvad der går dig på? Ved hun det omkring et bliver ked af at din datter ikke ser hende mere osv?

Ork ja, det har vi snakket om til hvor jeg mest har fortalt, men som hun siger har hun "glemt" alt fra vores barndomsår og kan derfor ikke huske noget. Det er nok bare det nemmeste for hende at sige og jeg har måtte acceptere, at her kommer vi ikke længere øv 

Hun har selv inviteret på jul! Eller faktisk har hun insisteret på jul for "nu synes hun vi skal holde jul fast hver andet år sammen" fordi det gjorde vi engang. Min egen fantastiske søster kommer, min bror kommer og så er der min mor og hendes nye mand som jeg ikke har nogen relation til. I øvrigt kan de ikke fordrage min mand, så han har absolut heller ikke lyst til at holde jul der.

Vi bliver jo nok nødt til at bakke ud af julen her, men det var rart lige at få nogle andres besyv med på sagen 

Mo9ca skriver:

Jeg forstår dig til fulde hvorfor du ikke har lyst til at holde jul hos hende.

Som du selv skriver så har hun til fulde ret til, at føre det liv som hun har lyst til, fuldstændig ligesom dig. Det betyder også, at hvis du og din familie har et behov for at fejre jul med andre familiemedlemmer, så har I ligeså stor ret til det.

Men det der med at hun "praler" med, at hun er verdens bedste mormor, det er hendes opfattelse af sin rolle som mormor, ikke din. Deri har hun ligeså stor ret til sin opfattelse af sig selv som du har ret til din. At hendes standard for mormorrollen så ikke matcher din, det er en helt anden sag.

En ting mere. Har du fortalt om dine uopfyldte forventninger til hendes engagement i hendes barnebarn og din datter?

Mvh. M

Tak for svar og ja helt bestemt  Jeg tror på at man kommer længst ved at fortælle, hvordan man har det og være ærlig. Det har jeg også været overfor mormor i denne situation men hun forstår det ikke rigtigt. Siden min datter er blevet født har vi næsten ikke set hende, og derfor kan man jo godt undres over at hun så samtidig kan prale så meget på Facebook med billeder som hun ikke engang selv har taget.. Tror at hun er stolt af sit barnebarn men det sender nogle mærkelige signaler til os, der jo ved hvor lidt de ses 

Selvfølgelig har hun fuldt ud ret til sit eget liv, mening og holdninger. Det har vi nemlig også, men det er nu alligevel rart med en besked som din og flere andre herinde så man lige også husker sig selv på, at det faktisk er okay at følge det vi helst vil 

Anonym skriver:

Åh så er det ved at være den tid på året igen.. I hele mit liv lige fra barndomsårene til langt inde i mit voksenliv, har jeg haft et noget anstrengt forhold til min mor som udsatte os for omsorgssvigt som børn. Vi har i dag et meget overfladisk forhold fordi jeg, trods alt, fortsat gerne vil have kontakt med hende.

Siden vores pige på et års tid kom til verden sidste år har min mor været på besøg 3 gange i alt på trods af at hun går hjemme og har bil. Nu er det vigtigt lige at understrege, at hun selvfølgelig har fuldt ud ret til at gøre som hun lyster (og har et helt liv for sig) men jeg nævner det blot for at understrege, hvor lidt interesse hun har i at se sit barnebarn nu hvor alle mulighederne ellers er der til det. Vi inviterer ofte men "det passer hende ikke lige" og nu er jeg efterhånden der, hvor jeg ikke har lyst til at invitere mere.

Dog er hun rigtig god til at prale på Facebook med, at hun er 'verdens bedste mormor' og spørger ofte om jeg vil sende nogle billeder af vores datter, så hun kan lægge dem op på sin Facebook. Det er jeg lidt ked af, for det bringer mig tilbage til det som er vigtigt for hende, nemlig alt det overfladiske. Det gør mig ked af det at de ses så lidt, at hun ikke engang har nogle billeder af min datter.

 

Men! Nu til sagens kerne for overstående er nok mest skrevet med den følelse, jeg har lige nu.

Vi skal egentlig holde jul hos hende i år men jeg har simpelthen ikke lyst. Jeg synes ikke at vi skal holde jul hos en, der har så lidt lyst til at deltage i min datters liv men gerne vil "skumme fløden" og holde jul sammen. Vi ses stort set ikke udover det, og vi har mange andre familiemedlemmer vi ser langt oftere hvor vi hellere ville holde jul.

 

Jeg ved at det vil skuffe min mor, at vi ikke kommer, men kan jeg tillade mig det? Hvad havde I gjort i min situation?  

Først så vil jeg sige, at alle dine følelser er helt legale! Derfor skal du slet ikke føle det forkert, at vælge din mor fra til jul. Hun virker ikke just som en der prioriterer jer... 

Ift de billeder på Facebook, så synes jeg du skal sige til hende næste gang "du er velkommen til at komme på besøg og tage nogle selv"

Anonym skriver:

Ork ja, det har vi snakket om til hvor jeg mest har fortalt, men som hun siger har hun "glemt" alt fra vores barndomsår og kan derfor ikke huske noget. Det er nok bare det nemmeste for hende at sige og jeg har måtte acceptere, at her kommer vi ikke længere øv 

Hun har selv inviteret på jul! Eller faktisk har hun insisteret på jul for "nu synes hun vi skal holde jul fast hver andet år sammen" fordi det gjorde vi engang. Min egen fantastiske søster kommer, min bror kommer og så er der min mor og hendes nye mand som jeg ikke har nogen relation til. I øvrigt kan de ikke fordrage min mand, så han har absolut heller ikke lyst til at holde jul der.

Vi bliver jo nok nødt til at bakke ud af julen her, men det var rart lige at få nogle andres besyv med på sagen 

Så forstå jeg dig fuldt ud nu. Og ville klart bakke ud, som du selv siger. Julen er bare noget specielt, og den skal bestemt holdes blandt familie der accepter hinanden.

Anonym skriver:

Åh så er det ved at være den tid på året igen.. I hele mit liv lige fra barndomsårene til langt inde i mit voksenliv, har jeg haft et noget anstrengt forhold til min mor som udsatte os for omsorgssvigt som børn. Vi har i dag et meget overfladisk forhold fordi jeg, trods alt, fortsat gerne vil have kontakt med hende.

Siden vores pige på et års tid kom til verden sidste år har min mor været på besøg 3 gange i alt på trods af at hun går hjemme og har bil. Nu er det vigtigt lige at understrege, at hun selvfølgelig har fuldt ud ret til at gøre som hun lyster (og har et helt liv for sig) men jeg nævner det blot for at understrege, hvor lidt interesse hun har i at se sit barnebarn nu hvor alle mulighederne ellers er der til det. Vi inviterer ofte men "det passer hende ikke lige" og nu er jeg efterhånden der, hvor jeg ikke har lyst til at invitere mere.

Dog er hun rigtig god til at prale på Facebook med, at hun er 'verdens bedste mormor' og spørger ofte om jeg vil sende nogle billeder af vores datter, så hun kan lægge dem op på sin Facebook. Det er jeg lidt ked af, for det bringer mig tilbage til det som er vigtigt for hende, nemlig alt det overfladiske. Det gør mig ked af det at de ses så lidt, at hun ikke engang har nogle billeder af min datter.

 

Men! Nu til sagens kerne for overstående er nok mest skrevet med den følelse, jeg har lige nu.

Vi skal egentlig holde jul hos hende i år men jeg har simpelthen ikke lyst. Jeg synes ikke at vi skal holde jul hos en, der har så lidt lyst til at deltage i min datters liv men gerne vil "skumme fløden" og holde jul sammen. Vi ses stort set ikke udover det, og vi har mange andre familiemedlemmer vi ser langt oftere hvor vi hellere ville holde jul.

 

Jeg ved at det vil skuffe min mor, at vi ikke kommer, men kan jeg tillade mig det? Hvad havde I gjort i min situation?  

Jeg kan genkende din situation rigtig meget.  Ikke som et lignende tilfælde, men bare situationen i sig selv.  Jeg har også et meget overfladisk forhold til min mor, som altid har været følelsesmæssig distanceret fra mig og ikke formået at give ordentlig omsorg på mere end et fysisk plan.

Nu er jeg gravid og hun er meget interesseret i det, og snakker om at barnet skal på besøg hos hende (et barn der ikke engang er født endnu, kan slet ikke forholde mig til at overlade det hos hende. Men det er en anden sag)

Men jeg kunne ligeså godt stå i din situation, fordi i bund og grund ville jeg også helst bare holde jul med min kærestes familie, især når den lille kommer til verden. Hvis du har det ligesom mig, så ved jeg at det lige er så nemt bare at sige direkte hvorfor man ikke vil holde jul med hende. Min distance til min mor gør, at vi netop ikke taler om særlig dybereliggende ting og slet ikke vores forhold. Så jeg ville aldrig kunne sige ligeud at jeg ikke har lyst til at holde jul med hende.

Hvis jeg var dig ville helt sikkert holde fast i ikke at holde jul med hende. Så må du få det sagt på en eller anden måde, alt efter hvor direkte du kan sige tingene til hende. Har du det ligesom mig, må du pakke det ind i et eller andet med, at du bare rigtig gerne vil holde det med din kæreste/mands familie. Og at du beklager, men sådan er det. Du er et voksent menneske og kan selv bestemme over dit liv, så du har ret til at holde jul hvor du vil