Åh så er det ved at være den tid på året igen.. I hele mit liv lige fra barndomsårene til langt inde i mit voksenliv, har jeg haft et noget anstrengt forhold til min mor som udsatte os for omsorgssvigt som børn. Vi har i dag et meget overfladisk forhold fordi jeg, trods alt, fortsat gerne vil have kontakt med hende.
Siden vores pige på et års tid kom til verden sidste år har min mor været på besøg 3 gange i alt på trods af at hun går hjemme og har bil. Nu er det vigtigt lige at understrege, at hun selvfølgelig har fuldt ud ret til at gøre som hun lyster (og har et helt liv for sig) men jeg nævner det blot for at understrege, hvor lidt interesse hun har i at se sit barnebarn nu hvor alle mulighederne ellers er der til det. Vi inviterer ofte men "det passer hende ikke lige" og nu er jeg efterhånden der, hvor jeg ikke har lyst til at invitere mere.
Dog er hun rigtig god til at prale på Facebook med, at hun er 'verdens bedste mormor' og spørger ofte om jeg vil sende nogle billeder af vores datter, så hun kan lægge dem op på sin Facebook. Det er jeg lidt ked af, for det bringer mig tilbage til det som er vigtigt for hende, nemlig alt det overfladiske. Det gør mig ked af det at de ses så lidt, at hun ikke engang har nogle billeder af min datter.
Men! Nu til sagens kerne for overstående er nok mest skrevet med den følelse, jeg har lige nu.
Vi skal egentlig holde jul hos hende i år men jeg har simpelthen ikke lyst. Jeg synes ikke at vi skal holde jul hos en, der har så lidt lyst til at deltage i min datters liv men gerne vil "skumme fløden" og holde jul sammen. Vi ses stort set ikke udover det, og vi har mange andre familiemedlemmer vi ser langt oftere hvor vi hellere ville holde jul.
Jeg ved at det vil skuffe min mor, at vi ikke kommer, men kan jeg tillade mig det? Hvad havde I gjort i min situation?
Anmeld
Citér