Hun vil imellem os

Jeg har en datter på 4, jeg har været alene med hende i et års tid.. 

jeg har nu en kæreste, vi har været sammen i snart 9 måneder og har det bare super fantastisk sammen, han forguder min datter og vil gære alt for både hende og jeg.. 

men... 

hun reagerer pludselig ved at være sur på ham, hun afviser eller ignorerer ham, hun vil ligge imellem os så han ikke kommer tæt på mig.. 

jeg gør alt for at vi kan have det godt sammen, bruger tid på hende alene os, vi hygger sammen, da han var alene med hende 2 timer i sidste uge var der heller ikke noget, hun springer ham også om halsen.. 

men det der med hun så lige pludselig vender, er mega sur, han ikke må så meget som se på hende, ignorerer ham, og slet ikke er til at komme i nærheden af.. puha vi syndes det er svært.. 

Vi vil så gerne være en dejlig lykkelig familie sammen, men hun gør det svært.. jeg tror hun er bange for om han tager mig fra hende.. hvordan kan vi hjælpe hende igennem det her ? Er der nogle der har prøvet det ? 

Aner virkelig ikke hvad jeg skal stille op.. 

Anonym skriver:

Jeg har en datter på 4, jeg har været alene med hende i et års tid.. 

jeg har nu en kæreste, vi har været sammen i snart 9 måneder og har det bare super fantastisk sammen, han forguder min datter og vil gære alt for både hende og jeg.. 

men... 

hun reagerer pludselig ved at være sur på ham, hun afviser eller ignorerer ham, hun vil ligge imellem os så han ikke kommer tæt på mig.. 

 

jeg gør alt for at vi kan have det godt sammen, bruger tid på hende alene os, vi hygger sammen, da han var alene med hende 2 timer i sidste uge var der heller ikke noget, hun springer ham også om halsen.. 

 

men det der med hun så lige pludselig vender, er mega sur, han ikke må så meget som se på hende, ignorerer ham, og slet ikke er til at komme i nærheden af.. puha vi syndes det er svært.. 

 

Vi vil så gerne være en dejlig lykkelig familie sammen, men hun gør det svært.. jeg tror hun er bange for om han tager mig fra hende.. hvordan kan vi hjælpe hende igennem det her ? Er der nogle der har prøvet det ? 

Aner virkelig ikke hvad jeg skal stille op.. 

Din datter har en helt naturlig reaktion, uanset hvor meget tid du bruger på hende alene, vil det ikke være så meget som før, da du nu har en kæreste, det er der absolut intet galt i og hun skal bare have tid til at forstå at nu er tingene anderledes.

Jeg synes du skal lade være med at tænke på det, som din datter der kommer imellem jer og nærmere tænke på det som det, det er.. nemlig din datter der prøver at snakke med dig, hun prøver at fortælle dig at selv om hun godt kan lide din kæreste, så synes hun stadig det er lidt svært at skulle dele mor's opmærksomhed, efter lang tids alenetid.

Derudover er det dig der vælger når i skal være sammen med din kæreste og ligesom du ikke altid har lyst til at være sammen med alle, har din datter heller ikke altid lyst til at være sammen med din kæreste, det viser hun jo meget tydeligt og i det scenarie skal i som voksne mennesker sgu lade være med at tage det personligt. Hun er ikke ude på at ødelægge noget, sådan tænker børn ikke.

Ville du synes det var fedt hvis din mor kom med en ny kæreste og tvang dig til at dele dit liv med ham når hun havde lyst? nej. Nu er din datter et barn og har derfor ikke noget valg. Selvfølgelig skal hun ikke være flabet eller decideret grim over for ham, men det tolker jeg heller ikke at hun er, hvis det blot handler om at hun nogen gange har brug for space fra din kæreste, ja, så synes jeg det er helt i orden. Respekter hendes grænser. Din datter behøver altså ikke være lige så vild med din kæreste som du er.

Derudover ville jeg personligt italesætte situationen for min datter hvis det var mig, jeg ville på et passende tidspunkt (hvor kæresten ikke er der) fortælle hende at jeg godt kan se at nogengange synes hun ikke det er så fedt at X er på besøg og at det er helt okay for du kan godt se at hun synes han er sød ellers.

Det kan godt være et hårdt pres for et barn, når de voksne gør alt hvad de kan for at det hele skal være ih og åh så lykkeligt, det behøver ikke være lykkeligt for hende, det betyder ikke at hun ikke kan lide din kæreste. Faktisk.. synes jeg du har en utrolig klog og stærk lille pige, som forstår at gøre det rigtige for sig selv når hun ikke magter din kæreste og/eller sin mor.

Håber i finder ud af det, for det lyder som om at i alle 3 rigtig gerne vil have det til at fungere og gør alt hvad i kan..

Mon ikke det er en lille piges måde at sige på, at der sker alt for mange store ting, alt for hurtigt?

Far og mor er gået fra hinanden, måske efter en periode med konflikter, nogen har sikkert måtte flytte, og nu ligger der en ny mand i mors seng - og alt er sket på meget kort tid?

Jeg tror at jeg ville forsøge at skåne hende lidt i nogen tid, og ikke forvente af hende at hun nødvendigvis "elsker" en ny kæreste med det samme, blot fordi mor gør. Hun skal have oceaner af tid og langsomt lære at han ikke er en trussel oveni alt det andet hun har oplevet. Og så må du med tiden håbe, at de får et godt forhold og at hun kan rumme ham.

LonglivetheQueen skriver:

Din datter har en helt naturlig reaktion, uanset hvor meget tid du bruger på hende alene, vil det ikke være så meget som før, da du nu har en kæreste, det er der absolut intet galt i og hun skal bare have tid til at forstå at nu er tingene anderledes.

Jeg synes du skal lade være med at tænke på det, som din datter der kommer imellem jer og nærmere tænke på det som det, det er.. nemlig din datter der prøver at snakke med dig, hun prøver at fortælle dig at selv om hun godt kan lide din kæreste, så synes hun stadig det er lidt svært at skulle dele mor's opmærksomhed, efter lang tids alenetid.

Derudover er det dig der vælger når i skal være sammen med din kæreste og ligesom du ikke altid har lyst til at være sammen med alle, har din datter heller ikke altid lyst til at være sammen med din kæreste, det viser hun jo meget tydeligt og i det scenarie skal i som voksne mennesker sgu lade være med at tage det personligt. Hun er ikke ude på at ødelægge noget, sådan tænker børn ikke.

Ville du synes det var fedt hvis din mor kom med en ny kæreste og tvang dig til at dele dit liv med ham når hun havde lyst? nej. Nu er din datter et barn og har derfor ikke noget valg. Selvfølgelig skal hun ikke være flabet eller decideret grim over for ham, men det tolker jeg heller ikke at hun er, hvis det blot handler om at hun nogen gange har brug for space fra din kæreste, ja, så synes jeg det er helt i orden. Respekter hendes grænser. Din datter behøver altså ikke være lige så vild med din kæreste som du er.

Derudover ville jeg personligt italesætte situationen for min datter hvis det var mig, jeg ville på et passende tidspunkt (hvor kæresten ikke er der) fortælle hende at jeg godt kan se at nogengange synes hun ikke det er så fedt at X er på besøg og at det er helt okay for du kan godt se at hun synes han er sød ellers.

Det kan godt være et hårdt pres for et barn, når de voksne gør alt hvad de kan for at det hele skal være ih og åh så lykkeligt, det behøver ikke være lykkeligt for hende, det betyder ikke at hun ikke kan lide din kæreste. Faktisk.. synes jeg du har en utrolig klog og stærk lille pige, som forstår at gøre det rigtige for sig selv når hun ikke magter din kæreste og/eller sin mor.

Håber i finder ud af det, for det lyder som om at i alle 3 rigtig gerne vil have det til at fungere og gør alt hvad i kan..

Ja det lyder som om du har ret men til tider så er hun også flabet eller grim over for ham, heldigvis ikke så tit.. men da han er en mand der ikke har erfaring med forhold med børn og han har dårligt selvværd så tager han det personligt og det ønsker jeg ikke.. men du har hjulpet mig med bedere at sætte ord på 

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Mon ikke det er en lille piges måde at sige på, at der sker alt for mange store ting, alt for hurtigt?

Far og mor er gået fra hinanden, måske efter en periode med konflikter, nogen har sikkert måtte flytte, og nu ligger der en ny mand i mors seng - og alt er sket på meget kort tid?

Jeg tror at jeg ville forsøge at skåne hende lidt i nogen tid, og ikke forvente af hende at hun nødvendigvis "elsker" en ny kæreste med det samme, blot fordi mor gør. Hun skal have oceaner af tid og langsomt lære at han ikke er en trussel oveni alt det andet hun har oplevet. Og så må du med tiden håbe, at de får et godt forhold og at hun kan rumme ham.

Jeg er slet ikke i tvivl om at der sker for meget i hendes liv.. far fik en ny kæreste som flyttede ind 1 uge efter vi flyttede i september sidste år, den nye kvinde har en søn og nu venter de en baby.. 

samme tid med at jeg har forsøgt at skabe en rolig og stabil hverdag for hende og de første 4 måneder med min kæreste kendte min datter ikke til hans eksistens, netop for at skåne hende, efterfølgende er det gået meget langsomt med at de sku lære hinanden at kende, og først her efter at hun har kendt ham i 5 måneder har de været lidt alene sammen.. 

jeg føler ikke jeg kan tage det mere roligt med dem, men måske der er Noget jeg ikke slev ser.. 

Anonym skriver:

Jeg er slet ikke i tvivl om at der sker for meget i hendes liv.. far fik en ny kæreste som flyttede ind 1 uge efter vi flyttede i september sidste år, den nye kvinde har en søn og nu venter de en baby.. 

samme tid med at jeg har forsøgt at skabe en rolig og stabil hverdag for hende og de første 4 måneder med min kæreste kendte min datter ikke til hans eksistens, netop for at skåne hende, efterfølgende er det gået meget langsomt med at de sku lære hinanden at kende, og først her efter at hun har kendt ham i 5 måneder har de været lidt alene sammen.. 

 

jeg føler ikke jeg kan tage det mere roligt med dem, men måske der er Noget jeg ikke slev ser.. 

Hverken 4 eller 5 måneder er jo spor længe for et lille barn, efter alt det hun har skullet trækkes igennem, og nye mennesker hun skal forholde sig til?

Forsigtigt sagt så tror jeg at hun skal have lidt mere af dit fokus den næste lange tid, og din kæreste lidt mindre. Jeg kan godt forstå at det sikkert er svært, men hun har ikke bedt om at mor hev en ny mand ind i hendes hjem, og jeg synes ikke at det er så underligt at hun reagerer ...

ErDuHerIkkeSnart skriver:

Hverken 4 eller 5 måneder er jo spor længe for et lille barn, efter alt det hun har skullet trækkes igennem, og nye mennesker hun skal forholde sig til?

Forsigtigt sagt så tror jeg at hun skal have lidt mere af dit fokus den næste lange tid, og din kæreste lidt mindre. Jeg kan godt forstå at det sikkert er svært, men hun har ikke bedt om at mor hev en ny mand ind i hendes hjem, og jeg synes ikke at det er så underligt at hun reagerer ...

Okay, tak for dit svar

Som "opfølgning" på de andre svar - umiddelbart tænker jeg ikke at den store "fejl" ligger hos dig, men hos hendes far hvor hun måske føler sig tilsidesat og udenfor fordi at far har en ny familie. Hvornår har hun fået af vide at der kommer en ny baby?

Jeg ved selvfølgelig ikke hvor meget hun ser ham, men jeg tænker at derfor reagerer hun måske ekstra kraftigt overfor din kæreste og dig - fordi hun er tryg hos jer. Og viser at hun har ekstra meget brug for jer, jeres omsorg og forståelse, samt de trygge faste rammer.

Noget andet er at min 4-årige er også i en rigtig svær periode - på trods af at hendes hverdag er stabil, men hun kan godt blive rigtig strid og søge konflikter. Når vi så efterfølgende snakker roligt med hende, så kan hun godt se at det duer ikke at opføre sig sådan.

lilledittemor skriver:

Som "opfølgning" på de andre svar - umiddelbart tænker jeg ikke at den store "fejl" ligger hos dig, men hos hendes far hvor hun måske føler sig tilsidesat og udenfor fordi at far har en ny familie. Hvornår har hun fået af vide at der kommer en ny baby?

Jeg ved selvfølgelig ikke hvor meget hun ser ham, men jeg tænker at derfor reagerer hun måske ekstra kraftigt overfor din kæreste og dig - fordi hun er tryg hos jer. Og viser at hun har ekstra meget brug for jer, jeres omsorg og forståelse, samt de trygge faste rammer.

Noget andet er at min 4-årige er også i en rigtig svær periode - på trods af at hendes hverdag er stabil, men hun kan godt blive rigtig strid og søge konflikter. Når vi så efterfølgende snakker roligt med hende, så kan hun godt se at det duer ikke at opføre sig sådan.

De fortalte min datter hun skulle være storesøster da kæresten kun var 10 uger henne.. hun ser kun sin far hver anden weekend men aldrig alene, kæresten er der altid.. 

så der er måske oven i et form for "tigerspring" 

Anonym skriver:

Jeg har en datter på 4, jeg har været alene med hende i et års tid.. 

jeg har nu en kæreste, vi har været sammen i snart 9 måneder og har det bare super fantastisk sammen, han forguder min datter og vil gære alt for både hende og jeg.. 

men... 

hun reagerer pludselig ved at være sur på ham, hun afviser eller ignorerer ham, hun vil ligge imellem os så han ikke kommer tæt på mig.. 

 

jeg gør alt for at vi kan have det godt sammen, bruger tid på hende alene os, vi hygger sammen, da han var alene med hende 2 timer i sidste uge var der heller ikke noget, hun springer ham også om halsen.. 

 

men det der med hun så lige pludselig vender, er mega sur, han ikke må så meget som se på hende, ignorerer ham, og slet ikke er til at komme i nærheden af.. puha vi syndes det er svært.. 

 

Vi vil så gerne være en dejlig lykkelig familie sammen, men hun gør det svært.. jeg tror hun er bange for om han tager mig fra hende.. hvordan kan vi hjælpe hende igennem det her ? Er der nogle der har prøvet det ? 

Aner virkelig ikke hvad jeg skal stille op.. 

Tænker at selvfølgelig er der sket rigtig meget for din pige det sidste års tid, og det skal hun selvfølgelig bearbejde, og der skal være forståelse for at man kan være ked af det, men hun skal også stille og roligt gøres opmærksom på når hun bliver urimelig og hidsig. Det tager i gennemsnit et barn 5 år at lære at bo med en ny person og derfor er det også vigtigt at det at elske den nye partner ikke skal være fokus, men at i alle skal behandle hinanden ordentligt og i skal lære at bo sammen. 

Det kan sagtens være at hendes frustrationer ikke er blevet håndteret optimalt hos far, men det med at forvente at fars kæreste måske ikke skal være der hele tiden tænker jeg er urealistisk når de bor sammen og skal have baby lige om lidt, så må det være far der måske spiller et spil med hende eller laver små ting sammen, og det kan også være at det bliver nemmere med tiden at han kan få lidt alene tid med jeres datter. 

Jeg er helt enig i at man skal omfavne barnets frustrationer og gå ned på et barneplan, men hun skal ikke have lov til at styre dit nye forhold, fordi det kan koste dig dit forhold, og hvis hun først finder ud af at hun kan styre det så ender du med risikoen for ikke at kunne få et forhold igen før hun er fløjet fra reden.