Eksperthjælp: Stress i graviditeten

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

349 visninger
0 svar
0 synes godt om
10. oktober 2016

Karen Bøhrnsen

Hej Karen,

Jeg skriver for at høre om hvilken effekt stress kan have på baby i maven.

Jeg er 33 uger henne, og midt i en stressende periode, da jeg skal aflevere kandidatafhandling her til start november og jeg er meget bagud.

Jeg har allerede fået dispensation én gang og hvis jeg udskyder endnu engang skal jeg først aflevere efter jeg har født, som mit sidste forsøg til at bestå kandidatafhandlingen. Dette vil jeg meget gerne undgå.

Derfor ved jeg at jeg skal presse på her den sidste tid men jeg er bekymret for om det kan have en negativ effekt på min baby. Jeg har hørt skræmmehistorier, hvor babyen simpelthen ikke overlevede morens stress, på trods af at moren ikke selv følte sig stresset (lægernes svar på hvad der var sket).

Jeg er egentlig ret sikker på at min baby har det fint i maven, da jeg ikke har haft store graviditetsproblemer og jeg mærker hende hver dag. Men jeg kan alligevel godt blive bekymret, da jeg ved jeg vil nå et punkt, hvor jeg vil opleve søvnproblemer, kvalme og opkast og tudeture grundet nervøsiteten for om jeg når det hele (jeg er allerede så småt begyndt at opleve disse ting). Derfor vil jeg egentlig bare gerne vide hvad stress egentlig betyder for graviditeten.

Venlig hilsen,
den studerende



Karens svar

Kære studerende

 Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur definerer stress som:  ”Mennesker oplever stress, når de opfatter, at der er en ubalance mellem de krav, der stilles til dem, og de ressourcer de har til rådighed til at leve op til disse krav.”

Når du er stresset, udskiller din krop stresshormonerne cortisol og adrenalin. Nogle forskere mener, at disse stresshormoner kan sidestilles med rygning og alkohol. Én genstand eller én cigerat skader ikke barnet. Men jo mere kroppen udsættes for alkohol, cigeretter og streshormoner, jo mere påvirker det barnet og graviditeten.

Forskning har vist, at svær stress gennem længere tid vil få dit blodtryk til at stige, hvilket igen vil påvirke blodgennemstrømningen i moderkagen. Blodgennemstrømningen til barnet kan påvirkes så meget, at det nedsætter iltforsyningen til barnet; børn af stressede mødre vejer gennemsnitslige mindre end børn født af ikke-stressede mødre. Og ikke for at male fanden på væggen, men som du selv har læst dig frem til, så har det vist sig, at svært stressede mødre lidt oftere oplever at barnet ikke overlever inde i maven.

Stress kan også fremkalde smertefulde regelmæssige plukveer, der - hvis de bliver ignoreret - kan føre til for tidlig fødsel.

Et studie fra 2010 viser ydermere at børn født af stressede mødre hyppigere får type 1- sukkersyge.

Som du selv nævner, du allerede er ved at opleve, så vil kroppen på et tidspunkt melde sig med symptomer på stress. Det er forskelligt fra gravid til gravid, hvor meget hun påvirkes af belastninger.  Mit råd til dig er, at lytte til din krop og reager på det, du mærker.

Gå ind i overvejelser om, hvordan dit netværk, bedst kan bakke dig op i din kandidatafhandling, og gå ind i overvejelser om hvilke andre aktiviteter, du kan skære ned på. Planlæg og prioriter, hvil, søvn, sund mad, rigeligt at drikke og motion.

Det er helt sikkert ikke de svar, du havde håbet på, da du skrev til brevkassen. Men nu har du en viden, du kan tage dine fremtidige beslutninger ud fra.

Held og lykke med din kandidatafhandling.

Venlig hilsen

Karen Bøhrnsen

Jordemoder og ammekonsulent

like og del: facebook.com/jordemoder



Karen tilbyder i brevkassen personlig og individuelt tilpasset vejledning i graviditet, fødsel, barsel og ikke mindst i amning.

Se Karens hjemmeside: www.jordemoder.net

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.