Lidt om vuggestuestart

Nu har vores søn været i indkøring i næsten en måned. Den første uge var vi der kun i 30-60 minutter efter ønske fra vuggestuen. Det var vi i 4 dage indtil min søn skulle prøve at være alene i 5 minutter. Der var han meget ulykkelig.

Ugen efter skulle vi ikke være med på stuen og her var han alene i 10 minutter selv hver dag. Han var dybt ulykkelig og det virkede som at 10 minutter ikke er meget for et lille barn at nå at få "ro" og ikke ret meget tid til at blive trøstet.

Tredje uge skulle han endelig prøve at have lidt mere tid. Først 30 minutter hvor han var ulykkelig men kunne også få ro i de 30 minutter og sad også med lidt legetøj.

Samme gentog sig om fredagen men her var det så en time hvor han så var 50/50 glad / ulykkelig.

Vuggestuen giver udtryk for, at det er besværligt for dem at have min dreng der. Fordi han forstyrrer de andre børn på stuen med sin gråd (i de 15-20 minutter han nu græder) og jeg forstår godt, at det kan være forstyrrende for de andre børn. Men nu er det jo nu engang sådan det er for nogle børn, der synes det kan være lidt ekstra hårdt at starte i vuggestue 

De synes at det er en hård indkøring og giver flere gange udtryk for, at det ikke fungerer. Vi har prøvet flere tiltag for at gøre overgangen nemmere for ham, men det hjælper intet. Nu har vi prøvet snart en måned.

Jeg bliver så ked af det på mit barns vejne, at de giver udtryk for at det er "en umulig opgave", "en hård indkøring" og at han "forstyrrer de andre børn" - jeg tænker først og fremmest, at han af natur er ganske forsigtig og ikke har haft ret meget tid nede på stuen til i det hele taget lige at falde på plads, hvilket jeg tror han har brug for. Det har jeg fortalt vuggestuen.

Jeg ved derfor ikke længere hvad jeg skal gøre. Herhjemme er han altid glad og i stor ståhej (kravler, står selv, går langs sofaen, sludrer, smiler, griner) han er lige blevet 9 måneder og er meget sjældent ked af det.

Men så snart han skal over til pædagogen så hyler han og er helt rød i hovedet, jeg smiler og vinker og går som anvist. Jeg var de første tre uger meget tryg ved stedet og pædagogerne og det er jeg stadig, men jeg må også lige zoome ud for at få overblik over situationen da min dreng har en hård indkøring.

Jeg starter job i november og er bange for, at han ikke når at falde til i vuggestuen indenda. Jeg har forsøgt at lede efter privat dagplejer og børnepasning, men her er intet tæt på og har ingen kørekort, hvilket besværliggøre en afhentning langt væk 

Nogle gode råd derude? 

Først er fremmest - puha, sikke en mundfuld! Kan godt forstå dit mor-hjerte synes det er en noget sej omgang. 

Jeg arbejder selv som vuggestue-pædagog og bliver straks nysgerrig på hvordan personalet på stuen har håndteret situationen med at skulle køre ind? Er der en fast personale som køre ham ind, eller ryger han rundt i mange forskellige arme? Jeg tænker det er nogle MEGET hårde udtalelser pædagogerne kommer med, når de bruger ordene "besværlig" og "forstyrre". Selvfølgelig er det vigtigt med en åben og ærlig dialog om, at den her indkøring måske er lidt svære for din søn, end hvad det måske ville være for andre, når det så er sagt, mener jeg personligt at de ord ALDRIG må komme over pædagogers læber. Der er SÅ mange forskellige måder at køre ind, og det kan være svært at sige hvad der er den bedste. Umiddelbart synes jeg det lyder af meget at bruge næsten en måned til indkøring. På min arbejdsplads bruger vi ca to uger, og så er barnet oppe i fuld tid. Jeg tror det for mig er vigtigt at sige, at jeg som udgangspunkt ikke tænker der er noget som helst i vejen med din lille dreng, men måske mere måden indkøringen er blevet tacklet på. Er han normalt glad for at komme rundt i familiens arme? Det kan være det simpelthen er for overvældende at skulle forholde sig til alle de børn og voksne på en gang. Jeg har ofte gjort det, når jeg har haft børn, der har haft brug for ekstra støtte/omsorg under indkøringen, at jeg har udvalgt 2-3 andre børn på stuen, som er de børn barnet i starten kun skal forholde sig til. Det nye barn er på stuen med disse børn, spiser med disse børn og skal altså ikke forholde sig til en hel stue, men kun 2-3 andre børn og mig som voksen, indtil barnet er mere trygt. For mig handler det om at møde barnet hvor det er. Håber i sammen kan finde en rigtig god løsning og dit barn snart finder lidt mere tryghed.

FrkHS skriver:

Først er fremmest - puha, sikke en mundfuld! Kan godt forstå dit mor-hjerte synes det er en noget sej omgang. 

Jeg arbejder selv som vuggestue-pædagog og bliver straks nysgerrig på hvordan personalet på stuen har håndteret situationen med at skulle køre ind? Er der en fast personale som køre ham ind, eller ryger han rundt i mange forskellige arme? Jeg tænker det er nogle MEGET hårde udtalelser pædagogerne kommer med, når de bruger ordene "besværlig" og "forstyrre". Selvfølgelig er det vigtigt med en åben og ærlig dialog om, at den her indkøring måske er lidt svære for din søn, end hvad det måske ville være for andre, når det så er sagt, mener jeg personligt at de ord ALDRIG må komme over pædagogers læber. Der er SÅ mange forskellige måder at køre ind, og det kan være svært at sige hvad der er den bedste. Umiddelbart synes jeg det lyder af meget at bruge næsten en måned til indkøring. På min arbejdsplads bruger vi ca to uger, og så er barnet oppe i fuld tid. Jeg tror det for mig er vigtigt at sige, at jeg som udgangspunkt ikke tænker der er noget som helst i vejen med din lille dreng, men måske mere måden indkøringen er blevet tacklet på. Er han normalt glad for at komme rundt i familiens arme? Det kan være det simpelthen er for overvældende at skulle forholde sig til alle de børn og voksne på en gang. Jeg har ofte gjort det, når jeg har haft børn, der har haft brug for ekstra støtte/omsorg under indkøringen, at jeg har udvalgt 2-3 andre børn på stuen, som er de børn barnet i starten kun skal forholde sig til. Det nye barn er på stuen med disse børn, spiser med disse børn og skal altså ikke forholde sig til en hel stue, men kun 2-3 andre børn og mig som voksen, indtil barnet er mere trygt. For mig handler det om at møde barnet hvor det er. Håber i sammen kan finde en rigtig god løsning og dit barn snart finder lidt mere tryghed.

Fuldstændig sådan har vi været mødt begge de vuggestuer vi var erfaring med.  Det er i mine øjne den helt rigtige måde. 

Det lyder hårdt

når i ikke har travlt tror jeg jeg ville starte forfra. Tage to uger fri så i får stoppet den dårlige stime. Derefter ville jeg prøve at være der i lidt længere tid og ikke gå men blive hele tiden så han kan vænne sig til stedet og blive tryg og først derefter gå. 

Det er på ingen måde for at give dig dårlig samvittighed men når man er 9 mdr er man meget lille i vuggestue. Han bliver nemt tromlet af de større børn og med de forfærdelige normeringer der desværre er idag er der ikke meget pædagog tid. Hvis det på nogle måde er muligt at du kan vente nogle mdr med at søge job ville jeg prioriterer det meget højt. 

Vi har selv en meget forsigtig lille dreng som på ingen måde havde kunne klare vuggestue, så vi lagde vores liv om og holder ham hjemme hvilket har krævet mange ændringer men det er det værd. 

Ligemeget hvad ønsker jeg dig held og lykke. Husk det skal føles rigtigt og din dreng skal ikke være ked af det hele dagen. 

Min datter er også følsom og tilbageholdende. Hun startede 10 måneder gammel.

Vi valgte, at jeg var der med hende i starten. Hver dag i en uge. Først en times tid, derefter spiste vi frokost også. Det var vigtigt at hun fik tid til at mærke, at jeg synes, det var hyggeligt. Efter et par dage kunne hun lege selv, hvor jeg forholdte mig passivt i baggrunden. Hun søgte mig engang imellem..

I anden uge begyndte jeg at kunne gå. Først i 10 min, så en halv time og til frokost.. hun græd, når jeg gik, men fandt ro i pædagogen. Det er vigtigt, at ser som udgangspunkt er EN de kan søge. Hun sad på arm i 5 min og græd, men stoppede så og kunne lege.

Efter 3 uger var hun helt tryg. Kunne stadig græde når vi gik, men ikke mere end 2 min.. det var selve adskillelsesmomentet i sig selv, der gjorde hende ked. I dag vinker hun glad farvel.

Så det kan godt lade sig gøre, men det kræver virkelig, at institutionen er klar på at tage det 100 % I barnets tempo. Havde vi forhastet indkøringen, havde hun aldrig fundet trygheden. Så jeg ville nok starte forfra og lægge en helt tydelig plan på forhånd. Det nytter jo ikke noget at tvinge indkøringen igennem fra deres side af, det kommer ikke til at fungere med et forsigtigt barn.

Mariehøne123 skriver:

Det lyder hårdt

når i ikke har travlt tror jeg jeg ville starte forfra. Tage to uger fri så i får stoppet den dårlige stime. Derefter ville jeg prøve at være der i lidt længere tid og ikke gå men blive hele tiden så han kan vænne sig til stedet og blive tryg og først derefter gå. 

Det er på ingen måde for at give dig dårlig samvittighed men når man er 9 mdr er man meget lille i vuggestue. Han bliver nemt tromlet af de større børn og med de forfærdelige normeringer der desværre er idag er der ikke meget pædagog tid. Hvis det på nogle måde er muligt at du kan vente nogle mdr med at søge job ville jeg prioriterer det meget højt. 

Vi har selv en meget forsigtig lille dreng som på ingen måde havde kunne klare vuggestue, så vi lagde vores liv om og holder ham hjemme hvilket har krævet mange ændringer men det er det værd. 

Ligemeget hvad ønsker jeg dig held og lykke. Husk det skal føles rigtigt og din dreng skal ikke være ked af det hele dagen. 

Tak for et rigtig fint svar, det er jeg glad for  Jeg har ikke mulighed for at gå hjemme, da jeg har skrevet under på kontrakten. Dette inden vuggestuestart og uden det job, har vi ikke råd til at blive boende. Derfor kan jeg ikke gå hjemme  

Jeg har besluttet mig for at give det denne her uge med og så må vi se, hvad status er på fredag. Det er ikke for enhver pris, at han skal være der 

FrkHS skriver:

Først er fremmest - puha, sikke en mundfuld! Kan godt forstå dit mor-hjerte synes det er en noget sej omgang. 

Jeg arbejder selv som vuggestue-pædagog og bliver straks nysgerrig på hvordan personalet på stuen har håndteret situationen med at skulle køre ind? Er der en fast personale som køre ham ind, eller ryger han rundt i mange forskellige arme? Jeg tænker det er nogle MEGET hårde udtalelser pædagogerne kommer med, når de bruger ordene "besværlig" og "forstyrre". Selvfølgelig er det vigtigt med en åben og ærlig dialog om, at den her indkøring måske er lidt svære for din søn, end hvad det måske ville være for andre, når det så er sagt, mener jeg personligt at de ord ALDRIG må komme over pædagogers læber. Der er SÅ mange forskellige måder at køre ind, og det kan være svært at sige hvad der er den bedste. Umiddelbart synes jeg det lyder af meget at bruge næsten en måned til indkøring. På min arbejdsplads bruger vi ca to uger, og så er barnet oppe i fuld tid. Jeg tror det for mig er vigtigt at sige, at jeg som udgangspunkt ikke tænker der er noget som helst i vejen med din lille dreng, men måske mere måden indkøringen er blevet tacklet på. Er han normalt glad for at komme rundt i familiens arme? Det kan være det simpelthen er for overvældende at skulle forholde sig til alle de børn og voksne på en gang. Jeg har ofte gjort det, når jeg har haft børn, der har haft brug for ekstra støtte/omsorg under indkøringen, at jeg har udvalgt 2-3 andre børn på stuen, som er de børn barnet i starten kun skal forholde sig til. Det nye barn er på stuen med disse børn, spiser med disse børn og skal altså ikke forholde sig til en hel stue, men kun 2-3 andre børn og mig som voksen, indtil barnet er mere trygt. For mig handler det om at møde barnet hvor det er. Håber i sammen kan finde en rigtig god løsning og dit barn snart finder lidt mere tryghed.

Jeg tror du har helt ret i, at det er måden indkøring har været på. Vi er for mange børn på stuen og for få hænder, det har pædagogerne fortalt. Derfor har jeg desværre lidt på fornemmelsen at vi er blevet "gennet" lidt hurtigt ud igen, så de få hænder kunne få mere tid til de mange børn på stuen.

Jeg er slet ikke tilfreds med måden det er blevet gjort på, og nu får det ugen her med og ellers vil jeg tage en snak med dem på fredag. Det virker - i min optik - som om der ikke er overskud til en helt lille på stuen  

Er også ked af at de har puttet ham i kassen "besværligt barn" når han ikke har været på stuen SAMLET i mere end 15 minutter af gangen og nu så en 30 time og 60 min af en enkelt gang. Det er ikke meget, han har været der. Og derfor mener jeg heller ikke der er grundlag for, at kategorisere ham som en svær indkøring. Men må slå koldt vand i blodet lidt endnu og se, hvordan det hele ser ud på fredag...  Tak for et rigtigt dejligt svar og det lyder som om i har en rigtig god måde at køre børn ind på jeres stue, dejligt 

Anonym skriver:

Jeg tror du har helt ret i, at det er måden indkøring har været på. Vi er for mange børn på stuen og for få hænder, det har pædagogerne fortalt. Derfor har jeg desværre lidt på fornemmelsen at vi er blevet "gennet" lidt hurtigt ud igen, så de få hænder kunne få mere tid til de mange børn på stuen.

 

Jeg er slet ikke tilfreds med måden det er blevet gjort på, og nu får det ugen her med og ellers vil jeg tage en snak med dem på fredag. Det virker - i min optik - som om der ikke er overskud til en helt lille på stuen  

 

Er også ked af at de har puttet ham i kassen "besværligt barn" når han ikke har været på stuen SAMLET i mere end 15 minutter af gangen og nu så en 30 time og 60 min af en enkelt gang. Det er ikke meget, han har været der. Og derfor mener jeg heller ikke der er grundlag for, at kategorisere ham som en svær indkøring. Men må slå koldt vand i blodet lidt endnu og se, hvordan det hele ser ud på fredag...  Tak for et rigtigt dejligt svar og det lyder som om i har en rigtig god måde at køre børn ind på jeres stue, dejligt 

Jeg ville ikke lade den køre helt til på fredag, jeg synes du har været mere end tålmodig! En hel måned og han har ikke engang været der en halv dag alene, det synes jeg virker ret vildt. Tror jeg ville tage den med dem på mandag og overveje om det er det rigtige sted for jeres barn. Er der mulighed for en ny start på en ny stue eller i en anden institution? Du har jo ikke uanede mængder af tid til at køre barnet ind. De ord de har sat på dit barn allerede,  synes  jeg slet ikke er ok. Det er ikke dit barns skyld, at de ikke har personale nok til ar tage sig ordentligt af indkøringen, men det er tydeligvis ham det går ud over. Det synes jeg faktisk som minimum lederen burde få at vide, da vedkommende jo har ansvar for sit personale og her er der da noget der ikke fungerer optimalt! 

Hvordan er din mavefornemmelse? Har du tillid til at personalet har det overskud der skal til ig vil yde den ekstra indsats? Hvis du har det, så kan du selvfølgelig godt fortsætte som du har gjort, men det er altså ok hvis tålmodigheden er sluppet op

Anonym skriver:

Tak for et rigtig fint svar, det er jeg glad for  Jeg har ikke mulighed for at gå hjemme, da jeg har skrevet under på kontrakten. Dette inden vuggestuestart og uden det job, har vi ikke råd til at blive boende. Derfor kan jeg ikke gå hjemme  

 

Jeg har besluttet mig for at give det denne her uge med og så må vi se, hvad status er på fredag. Det er ikke for enhver pris, at han skal være der 

Ved du hvad. Jeg synes du skal ringe til pladsanvisning og forklare dem situationen. Evt bruge vuggestuen til at hjælpe dem med at forstå du har brug for et andet tilbud. Jeg kender flere hvor plads anvisningen har kunne trylle når det tydeligvis ikke fungere. Måske en dagpleje eller anden vuggestue er mere din dreng. 

Held og lykke 

din dreng skal være der en del så det er værd at finde det perfekte sted til ham

Jeg havde taget ham ud og ladet ham starte i en dagpleje.

for det første er det nogle meget hårde ord pædagogerne bruger om dit barn. Jeg var blevet tosset. 

For det andet virker det som om indkøringen bliver trukket i langdrag, og det tror jeg er ligeså skidt som at starte fuld tid første dag. 

At han skal være der 10 min alene giver ingen mening. De fleste vil græde når forældrene går, og så skal de lige have tid til at blive trøstet og glade igen inden de er klar til at lege. Det går der hurtigt 10 minutter med, og så når din søn jo slet ikke at opleve det positive. 

Jeg ville desuden gå til lederen og brokke mig.