Smutte eller bide i det sure æble..

hej tøser..

jeg er lidt på barbund her..

Sagen er den at jeg er fuldstændig skruk.. Med stort S og ønsket om et barn mere er virkeligt højt.. 

Mig og kæresten har sammen T som blir 5år her om meget snart, men manden ønsker ikke det samme.. Han sys at vi har nok i hendes vi har hvilket jeg ikke føler.. 

Jeg knus elsker hende vi har, men syntes der mangler noget, og tanken om at det kunne være vildt dejligt for hende vi har at hun fik en søster/bror.. 

det gør mig ufattelig ked af at vi ikke deler de sammen Ønsker/drømme og jeg tror ikke jeg kan "nøjes" med hende vi har.. men har samtidig ikke lyst til at gå fra ham for elsker jo ham over alt på jorden.. 

vi har sådan set alle de faste " rammer" på plads så forstår ikke hvorfor han ikke vil.. Han er en mand meget få ord og når man spørg lidt ind til det, siger han bare nej..


Hvordan kommer jeg i bedre med "kontakt" med ham og får snakket med ham det?

hvis han er total afvisende overfor mig, skal jeg så bare opgive familien for at finde en der ønsker det samme som mig ?  

Anonym skriver:

hej tøser..

 

 

jeg er lidt på barbund her..

Sagen er den at jeg er fuldstændig skruk.. Med stort S og ønsket om et barn mere er virkeligt højt.. 

Mig og kæresten har sammen T som blir 5år her om meget snart, men manden ønsker ikke det samme.. Han sys at vi har nok i hendes vi har hvilket jeg ikke føler.. 

Jeg knus elsker hende vi har, men syntes der mangler noget, og tanken om at det kunne være vildt dejligt for hende vi har at hun fik en søster/bror.. 

 

det gør mig ufattelig ked af at vi ikke deler de sammen Ønsker/drømme og jeg tror ikke jeg kan "nøjes" med hende vi har.. men har samtidig ikke lyst til at gå fra ham for elsker jo ham over alt på jorden.. 

vi har sådan set alle de faste " rammer" på plads så forstår ikke hvorfor han ikke vil.. Han er en mand meget få ord og når man spørg lidt ind til det, siger han bare nej..


Hvordan kommer jeg i bedre med "kontakt" med ham og får snakket med ham det?

hvis han er total afvisende overfor mig, skal jeg så bare opgive familien for at finde en der ønsker det samme som mig ?  

I bliver nød til at få snakket rigtig om det og om de følelser og tanker du har... det skal ikke komme som en trussel at hvis i ikke får et barn mere så skrider du men måske du skulle skrive dine tanker og følelser ned så i kan få et udgangspunkt at snakke om uden at du bliver afbrudt når du skal fortælle hvad der er "på spil " for dig.... og så fortælle at du forventer en snak og ikke bare et "Nej" 

Kay skriver:

I bliver nød til at få snakket rigtig om det og om de følelser og tanker du har... det skal ikke komme som en trussel at hvis i ikke får et barn mere så skrider du men måske du skulle skrive dine tanker og følelser ned så i kan få et udgangspunkt at snakke om uden at du bliver afbrudt når du skal fortælle hvad der er "på spil " for dig.... og så fortælle at du forventer en snak og ikke bare et "Nej" 

jeg ønsker self ikke at familie skal blive opløst.. Men siden vi måske ikke drømmer om det sammen.. så er der måske ikke en anden udvej.. 

jeg blir desværre ikke yngre.. Jeg er 29 og han 27 ( snart 28) 

det er utrolig udmattende at have det sådan her.. Blir super ked af at skulle kigge på T's gamle baby ting og vide om det måske aldrig kommer til at ske..Hvilket jeg self ønsker inderligt.. 

hej tøser..

 

 

jeg er lidt på barbund her..

Sagen er den at jeg er fuldstændig skruk.. Med stort S og ønsket om et barn mere er virkeligt højt.. 

Mig og kæresten har sammen T som blir 5år her om meget snart, men manden ønsker ikke det samme.. Han sys at vi har nok i hendes vi har hvilket jeg ikke føler.. 

Jeg knus elsker hende vi har, men syntes der mangler noget, og tanken om at det kunne være vildt dejligt for hende vi har at hun fik en søster/bror.. 

 

det gør mig ufattelig ked af at vi ikke deler de sammen Ønsker/drømme og jeg tror ikke jeg kan "nøjes" med hende vi har.. men har samtidig ikke lyst til at gå fra ham for elsker jo ham over alt på jorden.. 

vi har sådan set alle de faste " rammer" på plads så forstår ikke hvorfor han ikke vil.. Han er en mand meget få ord og når man spørg lidt ind til det, siger han bare nej..


Hvordan kommer jeg i bedre med "kontakt" med ham og får snakket med ham det?

hvis han er total afvisende overfor mig, skal jeg så bare opgive familien for at finde en der ønsker det samme som mig ?  

Jeg synes det ville være meget radikalt at gøre din datter til skilsmissebarn og "deltids-barn" i en ny familie hvor hun ville få en lillesøskende der ville blive "fuldtids-barn", med alt hvad det kan medføre af mindreværd og jalousi. Og sikkert også gode ting! MEN jeg er ikke i tvivl om at din datter hellere vil være enebarn i jeres nuværende kernefamilie end søskende-delebarn i en skilsmissefamilie. Så du skal i hvert fald vide at hvis du går fra din mand, gør du det for din egen skyld, ingen andens.

Personligt synes jeg det er helt gak gak at ødelægge en kernefamilie med en mand du elsker fordi du vil have flere børn. Men hvis du ikke kan lade være, må du jo gøre det.

Jeg kan sagtens forstå din frustration over at i ikke ønsker det samme. 

Men lad for guds skyld være med at true ham med at du vil gå hvis han ikke vil have flere børn. Det bør være en fælles beslutning og ikke noget han bliver presset til for at holde på dig. Jeg tror ikke på at der kommer noget godt ud af hvis han får et barn mere selvom han dybest set ikke ønsker det.

Men jeg synes da i bør få jer en ordentlig snak om det. En snak hvor han ikke bare siger nej, men kommer med sine argumenter for hvorfor han ikke vil (og i måske kommer nærmere et svar på om han ALDRIG vil eller om han bare ikke vil lige nu) og du kan få lov at fortælle hvor meget det betyder for dig.

Hvis du så når frem til at han aldrig vil have flere og ikke ændrer mening, så må du jo gøre op med sig selv hvad der er vigtigst for dig. Er det at blive sammen som en familie med et barn, eller er det at splitte familien ad for at få et barn mere med en anden om nogle år?

Sidstnævnte tror jeg ikke på er i din datters interesse. Mon ikke hun hellere vil have sine forældre sammen (hvis de ellers, ud over dette, har det godt sammen) og være enebarn end at være delebarn med en lillebror/søster?

Personligt synes jeg det virker drastisk hvis i ellers har det godt sammen. Men det er jo kun dig der kan vurdere hvad der er rigtigt for dig. 

Men start i hvert fald med at tale det ordentligt igennem. 

modesty skriver:

Jeg synes det ville være meget radikalt at gøre din datter til skilsmissebarn og "deltids-barn" i en ny familie hvor hun ville få en lillesøskende der ville blive "fuldtids-barn", med alt hvad det kan medføre af mindreværd og jalousi. Og sikkert også gode ting! MEN jeg er ikke i tvivl om at din datter hellere vil være enebarn i jeres nuværende kernefamilie end søskende-delebarn i en skilsmissefamilie. Så du skal i hvert fald vide at hvis du går fra din mand, gør du det for din egen skyld, ingen andens.

Personligt synes jeg det er helt gak gak at ødelægge en kernefamilie med en mand du elsker fordi du vil have flere børn. Men hvis du ikke kan lade være, må du jo gøre det.

Jeg er helt enig der ville være fuldstændig gak gak og 300% egoistisk at opløse jeres familie og gøre din datter til skilsmissebarn fordi DU ønsker endnu et barn. Nogen gange har MSN ønsker og drømme, der ikke kan gå i opfyldelse.... 

Anonym skriver:

jeg ønsker self ikke at familie skal blive opløst.. Men siden vi måske ikke drømmer om det sammen.. så er der måske ikke en anden udvej.. 

jeg blir desværre ikke yngre.. Jeg er 29 og han 27 ( snart 28) 

 

det er utrolig udmattende at have det sådan her.. Blir super ked af at skulle kigge på T's gamle baby ting og vide om det måske aldrig kommer til at ske..Hvilket jeg self ønsker inderligt.. 

Jo! Der er en anden udvej nemlig at du ikke får det du ønsker dig. Det kan så måske føre til at andre drømme i stedet kan opfyldes... 

modesty skriver:

Jeg synes det ville være meget radikalt at gøre din datter til skilsmissebarn og "deltids-barn" i en ny familie hvor hun ville få en lillesøskende der ville blive "fuldtids-barn", med alt hvad det kan medføre af mindreværd og jalousi. Og sikkert også gode ting! MEN jeg er ikke i tvivl om at din datter hellere vil være enebarn i jeres nuværende kernefamilie end søskende-delebarn i en skilsmissefamilie. Så du skal i hvert fald vide at hvis du går fra din mand, gør du det for din egen skyld, ingen andens.

Personligt synes jeg det er helt gak gak at ødelægge en kernefamilie med en mand du elsker fordi du vil have flere børn. Men hvis du ikke kan lade være, må du jo gøre det.

Hvorfor skal du altid svarer så nedladende og Negativt! Du er overhovet ikke spor sød og kærlig i dine svar, du er hakkene. Du har ret i det er synd at gøre et barn til skilsmissebarn når hun nu elsker sin mand, og familien fungere. Men livet er sgu også for kort til ikke at opfylde sine ønsker og behov!!! Og elsket og værdsat skal barnet sgu nok stadig blive 

Anonym skriver:

hej tøser..

 

 

jeg er lidt på barbund her..

Sagen er den at jeg er fuldstændig skruk.. Med stort S og ønsket om et barn mere er virkeligt højt.. 

Mig og kæresten har sammen T som blir 5år her om meget snart, men manden ønsker ikke det samme.. Han sys at vi har nok i hendes vi har hvilket jeg ikke føler.. 

Jeg knus elsker hende vi har, men syntes der mangler noget, og tanken om at det kunne være vildt dejligt for hende vi har at hun fik en søster/bror.. 

 

det gør mig ufattelig ked af at vi ikke deler de sammen Ønsker/drømme og jeg tror ikke jeg kan "nøjes" med hende vi har.. men har samtidig ikke lyst til at gå fra ham for elsker jo ham over alt på jorden.. 

vi har sådan set alle de faste " rammer" på plads så forstår ikke hvorfor han ikke vil.. Han er en mand meget få ord og når man spørg lidt ind til det, siger han bare nej..


Hvordan kommer jeg i bedre med "kontakt" med ham og får snakket med ham det?

hvis han er total afvisende overfor mig, skal jeg så bare opgive familien for at finde en der ønsker det samme som mig ?  

Jeg synes ikke du kan være bekendt overfor din datter at splitte familien.

Og det kan jo tage lang tid før du har fundet den rigtige som oveni vil have flere børn. 

Anonym skriver:

 

 

Hvorfor skal du altid svarer så nedladende og Negativt! Du er overhovet ikke spor sød og kærlig i dine svar, du er hakkene. Du har ret i det er synd at gøre et barn til skilsmissebarn når hun nu elsker sin mand, og familien fungere. Men livet er sgu også for kort til ikke at opfylde sine ønsker og behov!!! Og elsket og værdsat skal barnet sgu nok stadig blive 

Når man vælger at få børn, vælger man også at tilsidesætte egne behov.