Graviditet = giftemål ???

drømme bryllup er da når ens barn går bagved og kaster blomser, i en flot kjole eller smoking...

Kaufie skriver:

Vi skrev testamente da vi købte hus sammen - men at gifte sig ER nu engang det bedste man kan gøre for at sikre hinanden i tilfælde af at en skulle falde bort. Måske er der ændret i lovgivningen siden - vi blev gift i marts 2007 - og der var det sådan.

Vi talte med vores advokat om det, netop fordi vi var i tvivl om om vi nu var sikret lige så godt som hvis vi var blevet gift, og det sagde hun ja til, så håber da at det er rigtigt  Men ja, det er under alle omstændigheder rart at vide at der er taget nogle forholdsregler hvis det værst tænkelige skulle gå hen at ske!

Trineviborg skriver:



Åhh ja.. mindre detalje  Min kæreste har heller ikke været på knæ, såå det er måske også en del af årsagen til ventetiden! Og han ER jo trods alt en del af brylluppet

Ha ha ja det har folk det lige med at glemme!!

hmmmm...

Jeg var sammen med Marcus´s far i fem år, men vi blev (heldigvis) ikke gift. Det sankkede vi aldrig om, eller jo han gjorde men ikke jeg.. Vi fik barn sammen, uden at sikre hinanden.

min søster er lige blevet gift i lørdags og de har kun været sammen i to år...
Ved ikke om de gør det for at sikre hinanden, tror bare de gerne vil være sammen som hr og frue!

Knus

jeg smiler lidt mens jeg læser dit indlæg.
jeg var en af dem som rigtigt gerne ville giftes... men min mand ville ikke. ingen pressede på da vi begge havde børn i forvejen.
da vi var til jordmoder første gang nævnte hun at hvis vi valgte at gifte os så sku vi lige sige til....og det fik endnu engang mig til at tage det op med min kæreste. han sagde god for det og vi blev gift ca 1½mdr efter

så nej der er måske ikke nogen speciel grund til at i gifter jer.... jeg har 3 børn der er født udenfor ægteskab.... men denne gang var det bare nemmere pga. navn og andre "småting" så jeg fik min vilje om at få et barn indenfor ægteskabet

Valle81 skriver:

Hejsa,

ET så tror jeg folk siger det af vane:0)

To, så er det for at de ønsker i sikrer hinanden, hvis en af jer skulle falde bort.

Men der er lavet nye regler, hvis man har boet sammen i to år, så er reglerne omkring sikring af hinanden de samme som hvis man er gift.

Mener bestemt ikke man bare behøver at gifte sig fordi man får barn, synes sagtens i kan vente, til der er råd til lige det brylllup i vil have:0)

Knus fra Christina, som venter barn med min skønne kæreste, og vi har ingen planer om at blive gift lige foreløbigt:0)

Men er det også sådan hvis der er et barn involveret? Så mener jeg at barnet vil arve alt hvis den ene forældre dør.

Kaufie skriver:

Vi valgte at blive gift under graviditeten. Og var jeg ikke gravid havde vi sikkert ventet - så man kan jo godt sige at vi blev gift fordi jeg var gravid. Men på den anden side ville jeg ikke vælge at få barn med en jeg ikke ville gifte mig med, da det at få barn jo ligesom er lidt mere forpligtende end at sige ja i kirken/rådhuset.

Min mand har aldrig kendt sin far - så det var meget vigtigt for ham at rammerne for vores dreng var helt i orden - og for ham betød det at blive født i ægteskab.

Vi skrev testamente da vi købte hus sammen - men at gifte sig ER nu engang det bedste man kan gøre for at sikre hinanden i tilfælde af at en skulle falde bort. Måske er der ændret i lovgivningen siden - vi blev gift i marts 2007 - og der var det sådan.

I kan jo tage et smut på rådhuset - og så vente med det store bryllup til barnet er født, pengene er der etc og hold den store prinsessefest.

det var også den besked vi fik da vi valgte at gifte os. Vi blev dog ikke gift fordi vi havde fået et barn sammen, men fordi vi gerne vil dele resten af vores liv med hinanden også kunne vi jo lige så godt slå det sammen med barnedåben, så vi blev viet den 5 august 06.

Hej,

Da jeg blev gravid med den første (som nu er 2 år og 3 mdr) spurgte alle også os.

Men vi sagde at vi ikke havde planer om at blive gift bare fordi vi fik et barn. Og at vi gerne ville have drømmebrylluppet, og derfor ikke ville forhaste os.

Det er korrekt at hvis den ene forældre dør og man ikke er gift, så arver barnet den afdøde forældre. Men man kan lave en "krydslivsforsikring" hos en advokat, som er lige så "godt" i tilfælde af et dødsfald som en vielsesattest.

Da vores søn var 1½  år, friede hans far til mig, og vi blev gift d. 9 maj i år, og vi fik vores drømmebryllup, med stor kjole, på en stor herregård og alt hvad der hører til.

Og sjovt nok fandt jeg ud af at jeg var gravid igen 5 uger inden vi blev gift.

Så vi har nu være gift i 5 mdr. og vi får en lillesøster om ca. 9 uger.

Så vent til I er klar, og få jeres drømmebryllup.

Knus

Jeg indrømmer ærligt at jeg ikke har læst alle indlæg, men jeg har til gengæld læst arveret....

Grunden til at enhver familieadvokat vil anbefale jer at blive gift når i får barn, er at selvom den danske lovgivning er blevet opdateret flere gange, er den stadig så forældet at det ikke er muligt at sikre hinanden ligeså godt ved hjælp af testamenter, fælleseje mv. som en underskrift på en vielsesattest. Kort og godt.

Det er ikke sandt at man efter 2 års samliv er sidestillede med ægtefæller. Der er nogle få forsikringsselskaber der gør dette, men i forhold til arveloven er det kun ægteskab der tæller. En af de store forskelle er at en samlever ikke er at betragte som livsarving (tvangsarving) og det er både ægtefælle og børn. Hvis din ægtefælle dør og I ikke har skrevet testamente arver dit barn det hele og du får lige præcis intet - du har ikke arveret efter en samlever, hvis samleveren har livsarvinger, dvs. børn.

Noget af det kan klares med et testamente og samejekontrakter på fx hus, og med den nye ændring af arveloven er tvangsarven (der er en brøkdel af boet) blevet begrænset i forhold til tidligere hvor den var ½ af boet. Det betyder at den del af boet man kan råde over ved testamente er større, men der er stadig væsentlig forskel i hvad der skal betales i arveafgift hvis man er livsarving kontra hvis man er samlever. Helt håbløst er det hvis der udover fællesbørn er særbørn..

Hvis I af den ene eller anden grund ikke vil giftes, så gå i det mindste til en familieadvokat og få lavet testamente mv og snakket situationen igennem med advokaten, så I ikke ender i en situation hvor fx den ene af jer dør, og den anden bliver tvunget fra hus og hjem, fordi der skal udredes arv overfor børnene. Eller I går fra hinanden og typisk vil det være manden der ejer bilen, og tv'et osv, osv, mens kvinden har købt mad og tøj osv.. og står tilbage med intet.

Vi er selv blevet gift efter vi fik Freja og har derudover fået lavet et testamente der siger at den længstlevende af os skal arve mest muligt (dvs. Freja og evt. kommende børn skal arve mindst muligt after den der dør først - de arver jo efter den længstlevende)

Skouboe skriver:

Jeg indrømmer ærligt at jeg ikke har læst alle indlæg, men jeg har til gengæld læst arveret....

Grunden til at enhver familieadvokat vil anbefale jer at blive gift når i får barn, er at selvom den danske lovgivning er blevet opdateret flere gange, er den stadig så forældet at det ikke er muligt at sikre hinanden ligeså godt ved hjælp af testamenter, fælleseje mv. som en underskrift på en vielsesattest. Kort og godt.

Det er ikke sandt at man efter 2 års samliv er sidestillede med ægtefæller. Der er nogle få forsikringsselskaber der gør dette, men i forhold til arveloven er det kun ægteskab der tæller. En af de store forskelle er at en samlever ikke er at betragte som livsarving (tvangsarving) og det er både ægtefælle og børn. Hvis din ægtefælle dør og I ikke har skrevet testamente arver dit barn det hele og du får lige præcis intet - du har ikke arveret efter en samlever, hvis samleveren har livsarvinger, dvs. børn.

Noget af det kan klares med et testamente og samejekontrakter på fx hus, og med den nye ændring af arveloven er tvangsarven (der er en brøkdel af boet) blevet begrænset i forhold til tidligere hvor den var ½ af boet. Det betyder at den del af boet man kan råde over ved testamente er større, men der er stadig væsentlig forskel i hvad der skal betales i arveafgift hvis man er livsarving kontra hvis man er samlever. Helt håbløst er det hvis der udover fællesbørn er særbørn..

Hvis I af den ene eller anden grund ikke vil giftes, så gå i det mindste til en familieadvokat og få lavet testamente mv og snakket situationen igennem med advokaten, så I ikke ender i en situation hvor fx den ene af jer dør, og den anden bliver tvunget fra hus og hjem, fordi der skal udredes arv overfor børnene. Eller I går fra hinanden og typisk vil det være manden der ejer bilen, og tv'et osv, osv, mens kvinden har købt mad og tøj osv.. og står tilbage med intet.

Vi er selv blevet gift efter vi fik Freja og har derudover fået lavet et testamente der siger at den længstlevende af os skal arve mest muligt (dvs. Freja og evt. kommende børn skal arve mindst muligt after den der dør først - de arver jo efter den længstlevende)

Godt forklaret...har ikke skrevet noget tidligere, fordi jeg ikke kunne forklare det så tydeligt som du netop har gjort.

RumlesMor, som heller ikke er gift...men arbejder på det