Enebarn

Tak for de mange spændende indlæg Kære kvinder 

Jeg er nok lidt atypisk men vi har en og prøver på en mere. Men vi har begge holdningen , hvis nummer 2 ikke kommer jamen så kommer den ikke. 

Vi har den dejligste datter. Smuk, glad, smilende, sjov og elskelig. Hun er vitterligt vores guld og den bedste version af os! 

Så jeg er lidt i tvivl om hvorvidt jeg ville kunne elske et barn mere derfor er behovet ikke så mega stort 

Jeg er så heldig at være vokset op som enebarn, fordi mine forældre slet og ret ikke havde lyst til flere. Det skulle de ofte forsvare overfor omverdenen, som synes at det var "synd for mig" ikke at få søskende. Selv oplever jeg det som en kæmpe gave at have haft forældre med evigt overskud til mig - kærlighed, økonomisk, tidsmæssigt, osv. og jeg har altid været omgivet af venners børn, kusiner, fætre, mv. så jeg oplever ikke at have savnet noget.

Ps: Da jeg blev voksen viste det sig i øvrigt, at min far havde lavet verdens bedste "ups'er" i sin ungdom, som han ikke kendte til. Så i dag har jeg verdens dejligste halvstoresøster