Enebarn

Kære kvinder

Jeg har ofte spekuleret over, hvorfor nogle vælger kun at få et barn. Her mener jeg ikke dem, der ikke kan få flere. 

Jeg har altid set det som noget positivt at have en masse søskende, som man kan have tæt på resten af livet og jeg har det svært ved at se hvorfor man kun vælger at sætte et barn i verden. 

Dette er på ingen måde kritik eller noget. Jeg ønsker blot at høre "den anden side"

Kære kvinder

Jeg har ofte spekuleret over, hvorfor nogle vælger kun at få et barn. Her mener jeg ikke dem, der ikke kan få flere. 

Jeg har altid set det som noget positivt at have en masse søskende, som man kan have tæt på resten af livet og jeg har det svært ved at se hvorfor man kun vælger at sætte et barn i verden. 

Dette er på ingen måde kritik eller noget. Jeg ønsker blot at høre "den anden side"

Jeg har et barn på 17 år. Af den simple grund, at jeg havde en forfærdelig graviditet, hadede at være gravid og var ved at dø under fødsel. Desuden var h*n en meget vågen baby, som aldrig sov mere, end 30 min ad gangen og han havde også kolik.

Disse oplevelser har sat så dybe spor, at flere biologiske børn blev udelukket. 

Vi har så fået to små plejebørn, begge fra fødsel og de to er meget højt elsket og er en del af familien. Børnene er nu 2 og 5 og vi har så meget overskud til dem. 

Min mand og jeg er meget glade for børn og alle tre er velfungerende og helt igennem dejlige. Jeg skulle bare hverken være gravid eller føde. 

Anonym skriver:

Jeg har et barn på 17 år. Af den simple grund, at jeg havde en forfærdelig graviditet, hadede at være gravid og var ved at dø under fødsel. Desuden var h*n en meget vågen baby, som aldrig sov mere, end 30 min ad gangen og han havde også kolik.

Disse oplevelser har sat så dybe spor, at flere biologiske børn blev udelukket. 

Vi har så fået to små plejebørn, begge fra fødsel og de to er meget højt elsket og er en del af familien. Børnene er nu 2 og 5 og vi har så meget overskud til dem. 

Min mand og jeg er meget glade for børn og alle tre er velfungerende og helt igennem dejlige. Jeg skulle bare hverken være gravid eller føde. 

Hvor lyder det bare som en super dejlig "løsning" for jer alle. Der er i den grad brug for varme og kærlige pleje- og aflastningsfamilier. Dejligt med familier som jeres.

Jeg kunne sagtens have valgt kun at få et barn..  Faktisk var jeg i 4 år  helt sikker på at hun skulle være enebarn...  

Vores lille familie fik en hård start da jeg fik en slem efterfødselsreaktion og blev indlagt på psykiatrisk afdeling - jeg har en hel uge jeg ikke  kan  huske..  Det tog hårdt på os men vi kom igennem oplevelsen sammen...  Det var dog først 4,5 år efter jeg turde overveje at måske få flere børn ... 

Her 6,5 år efter er jeg så mor til 2...  Og for 3 år siden var jeg sikker på kun at skulle have 1 barn 

Min pointe er at der kan være mange grunde til at man kun får et barn... 

Nogle mener de har overskud til mange børn og nogle har kun lyst til at få et barn  -  og begge dele er ok...  

Man får ikke flere børn for børnenes skyld men fordi man selv har lyst og overskud 

Anonym skriver:

Kære kvinder

Jeg har ofte spekuleret over, hvorfor nogle vælger kun at få et barn. Her mener jeg ikke dem, der ikke kan få flere. 

Jeg har altid set det som noget positivt at have en masse søskende, som man kan have tæt på resten af livet og jeg har det svært ved at se hvorfor man kun vælger at sætte et barn i verden. 

Dette er på ingen måde kritik eller noget. Jeg ønsker blot at høre "den anden side"

Vi kan ikke få børn naturligt, har dog været så heldig at få en gennem behandling og har en mere på vej��

De grunde, jeg hører oftes er:

Alder ( har man fået børn i en sen alder, synes man måske man er for gammel til nr 2)

Økonomi/job situation 

Overskud i hverdagen

Ustabilt parforhold

Personligt synes jeg, at børn skal være ønsket af begge forældre, og man skal få dem fordi man synes man er et sted i sit liv, hvor man har resurser til at give barnet en god opvækst. At få børn udelukkende fordi man ønsker at give sit nuværende barn søskende, synes jeg, er et dårligt grundlag.

Jeg synes absolut ikke at det er en mærkelig beslutning kun at få et barn.

Jeg kunne helt sikkert også sagtens leve med kun at have en enkelt, og synes bestemt ikke det var nemt med hende som lille. Tanken om at hun skulle være enebarn var da meget tiltalende. 

Tænker at vi da hurtigere og økonomisk set, ville få råd til flere og større oplevelser med vores ene barn end når der kommer søskende.

Nu får hun så en lillesøster lige snart - og det er da næsten (forstå mig ret) kun fordi jeg gerne vil give hende en søskende, mere end jeg ønsker at gå igennem fødsel og de små år igen.....

Anonym skriver:

Kære kvinder

Jeg har ofte spekuleret over, hvorfor nogle vælger kun at få et barn. Her mener jeg ikke dem, der ikke kan få flere. 

Jeg har altid set det som noget positivt at have en masse søskende, som man kan have tæt på resten af livet og jeg har det svært ved at se hvorfor man kun vælger at sætte et barn i verden. 

Dette er på ingen måde kritik eller noget. Jeg ønsker blot at høre "den anden side"

Vi vil virkelig gerne havde et barn til. Men har for ca 2-3 år siden taget den beslutning at det skal vi ikke. Det har været en hård beslutning. 

Jeg har i rigtig mange år kørt op og ned psykisk. 

Eftee jeg fik vores søn gik det ned af bakke. Jeg følte mig altid som en dårlig mor og i det hele taget et dårligt menneske!  

Vi har valgt ikke at få flere fordi der ikke er overskud og energi til det! 

Ja også ee min mand ved blive for gamle.

Man skal efter min mening ikke sætte børn i verden bare fordi man har lyst.

MyLove E skriver:

Vi vil virkelig gerne havde et barn til. Men har for ca 2-3 år siden taget den beslutning at det skal vi ikke. Det har været en hård beslutning. 

Jeg har i rigtig mange år kørt op og ned psykisk. 

Eftee jeg fik vores søn gik det ned af bakke. Jeg følte mig altid som en dårlig mor og i det hele taget et dårligt menneske!  

Vi har valgt ikke at få flere fordi der ikke er overskud og energi til det! 

Ja også ee min mand ved blive for gamle.

Man skal efter min mening ikke sætte børn i verden bare fordi man har lyst.

 

Jeg er SÅ enig med dig! Altså selvfølgelig skal lysten til et barn være der, men man bør efter min mening ikke få et barn "blot" fordi man har lyst. Man skal se på sig selv, sit parforhold og din familie og vurdere, hvorvidt overskuddet reelt er der til et lille barn. Ligeledes bør man overveje om man har mulighed for at forsørge (endnu) et barn, om man har tid og hvad man har at tilbyde et barn! 

Vi har valgt et familie liv med et enebarn. 

Vores søn er nu 5 år gammel, vi har en selvstændig dejlig dreng som kan så meget og vi er så frie til mange oplevelser sammen. Vi kan give ham en masse kærlighed, nærvær og tid. 

Vi føler ikke vi har energien og tiden til én til. 

Det har været hårdt med vores søn, han var kolik barn, signal stærk og meget sensitiv. Han trivedes overhovedet ikke i dagplejen, var ulykkelig for ikke at kunne blive hjemme eller bare være sammen med hans mor eller far. Han havde INGEN gavn af at være afsted i dagpleje 42 timer om ugen i en dagpleje (vi havde begge fuldtids arbejde, og han blev afleveret inden vi mødte på job og hentet efter vi havde fri)

Skulle vi overveje at sætte et nyt barn i verden, skulle det være på barnets præmisser. Det vil sige barsel efterfulgt af orlov til omkring børnehave alderen. En rolig start på livet med familien i centrum.

Det er derfor vi har valgt ikke at få flere børn,  lysten har været der, men vi fandt ud af hvad det kostede vores søn at vi var afhængige af at vi begge havde fuldtids job.

Der mange der har sagt at jamen det jo ikke sikkert barn nummer 2 bliver som vores første og barn nummer toner nemmere end ens første barn, for så har man prøvet det hele før. Der er en chance for at en lille ny ikke er kolik baby, signal stærk og sensitiv, men vi føler ikke et behov for at sætte et barn til verden vi ikke føler vi kan give det vi gerne vil give og som vi føler vores søn ikke fik, fordi vi ikke anede vi fik en følelse af det var forkert at aflevere ham til et fremmed menneske som 10 mdr gammel, sammen med 4 andre babyer/børn han heller ikke på nogen måde kendte i et hjem han slet ikke følte sig tryg i og hvor der startede og stoppede nye børn i ét væk.

Men der er jo nok mange grunde til familier vælger enebarn frem for flere børn, det her er bare vores beslutning ud fra vores familie. Jeg dømmer på ingen måde andre for hvad de gør eller ikke gør. Jeg har meget stor respekt for forældre til flere børn, for jeg ved hvor hårdt det er at passe arbejde og familie samtidig. Jeg synes det er så fint når en familie kan få det til at hænge sammen med flere børn. Men hos os vil det ikke kunne passe ind som det ser ud nu og vi har det også så fint med vores dejlige søn. Vi giver ham alt vi kan og vi tager os tiden til ham efter arbejde.

Anonym skriver:

Kære kvinder

Jeg har ofte spekuleret over, hvorfor nogle vælger kun at få et barn. Her mener jeg ikke dem, der ikke kan få flere. 

Jeg har altid set det som noget positivt at have en masse søskende, som man kan have tæt på resten af livet og jeg har det svært ved at se hvorfor man kun vælger at sætte et barn i verden. 

Dette er på ingen måde kritik eller noget. Jeg ønsker blot at høre "den anden side"

Vi vil kun have et, da det har taget os over 7 år. Den kamp vil jeg ikke tage igen