Overvejer nr. 2 - har et fælles barn og et bonus

Hej

Jeg er i den situation, at jeg har et fælles barn på 3 år sammen med min mand + han har en weekendsøn på 10 år.

Jeg har altid ønsket mig to børn, men er virkelig kommet i tvivl om jeg kan magte det.
I hverdagen vil jeg sagtens kunne magte det, tænker/tror jeg, men det er weekenderne/ferierne, når min bonussøn er hos os. Så vil der lige pludselig være tre børn, og bonussønnen tager ekstra opmærksomhed hos faren, så kommer nok meget til at stå med to børn allerede i de perioder + alt de huslige pligter, som også er mine.

Er der andre, som har været i denne situation eller lignede? Eller kan give mig gode råd?

På forhånd tak

Kan tilføje at jeg i perioder tænker, at det kunne være meget nemmere at bo alene med vores fælles barn - og det er ofte når min bonussøn er hos os.
Havde især disse tanker her i sommerferien

Anonym skriver:

Hej

Jeg er i den situation, at jeg har et fælles barn på 3 år sammen med min mand + han har en weekendsøn på 10 år.

Jeg har altid ønsket mig to børn, men er virkelig kommet i tvivl om jeg kan magte det.
I hverdagen vil jeg sagtens kunne magte det, tænker/tror jeg, men det er weekenderne/ferierne, når min bonussøn er hos os. Så vil der lige pludselig være tre børn, og bonussønnen tager ekstra opmærksomhed hos faren, så kommer nok meget til at stå med to børn allerede i de perioder + alt de huslige pligter, som også er mine.

Er der andre, som har været i denne situation eller lignede? Eller kan give mig gode råd?

På forhånd tak

Må jeg spørge, hvad du mener med at magte det?

Rockertand skriver:

Må jeg spørge, hvad du mener med at magte det?

 

Nok om hun kan overskue at blive pludselig alene mor til 2 hver anden weekend, hvis bonussønnen fylder så meget som det lyder til, at far fjerner fokus fra de fælles børn.. ? Imens hun åbenbart også skal have alle de huslige pligter..

Anonym skriver:

Hej

Jeg er i den situation, at jeg har et fælles barn på 3 år sammen med min mand + han har en weekendsøn på 10 år.

Jeg har altid ønsket mig to børn, men er virkelig kommet i tvivl om jeg kan magte det.
I hverdagen vil jeg sagtens kunne magte det, tænker/tror jeg, men det er weekenderne/ferierne, når min bonussøn er hos os. Så vil der lige pludselig være tre børn, og bonussønnen tager ekstra opmærksomhed hos faren, så kommer nok meget til at stå med to børn allerede i de perioder + alt de huslige pligter, som også er mine.

Er der andre, som har været i denne situation eller lignede? Eller kan give mig gode råd?

På forhånd tak

TS, mærk efter, kan du holde til situationen som den er nu?? Og så tænker jeg at du skal have snakket med hr far.. Han skal ikke tilside sætte jeres børn uanset hvad.. Han er far til 2 lige nu, og ved godt han kan have dårlig samvittighed overfor sønnen, men jeres hverdag skal forsætte så ens som normalt, det er også sundest for jeres fælles og sønnen at de ikke kan mærke far tager særlige hensyn de få dage hver anden uge.. 

Tror dig og far skal have forventnings afstemt hvordan hverdagen skal være, og så skal du ikke have alle pligter i hjemmet.. Det er da fuldstændig tosset i 2016.. Han skal med ind over at få familien til at køre på alle planer.. 

Far skal lære at der ikke skal forskels behandles på børnene.. Altså han kan ikke bare smide jeres fælles over i armene på dig "bare" fordi bonus kommer.. For så kan jeg godt sige dig at i ender med at gå fra hinanden.. For det er hverken du eller jeres fælles tjent med at han fravælger det barn, frem for et andet.. Bonus skal selvfølgelig også ind i familien og inddrages, og far skal finde en balance som i alle andre familier hvor man var kerne familie.. Jeres hverdag skal ikke vendes på hoved hver anden uge.. 

Håber du kan få styr på det her, og det skal i have styr på inden i går videre med tanken om nr. 2, for det barn ville ikke være tjent med at ende med at være grunden til i giver op overfor hinanden.. 

Knus og varme tanker fra en anden bonusmor igennem 5 år ! 

Hvad siger din mand til fælles nr.2? 

Overordnet set synes jeg det ville være helt urimeligt ærgerligt ikke at få et drømmebarn mere, hvis I begge har meget lyst til det. Det må i hvert fald aldrig blive bonus' skyld! Sikke da et åg at lægge på ham (bevidst eller ubevidst). Så det må handle om hvad du og din mand ønsker og kan. Hvad tænker han om, at du føler dig hængt til tørre med det praktiske i weekenderne? Bonus er jo 10 -snart teenager- så fuld forståelse for at far vil have mest muligt ud af tiden med ham. Er der en løsning på det praktiske? Fx at I bliver bedre til at aftale på forhånd hvem der gør hvad i løbet af weekenden? Hvis fx din mand skal stå for madlavning og oprydning af køkken, så skal du ikke tænke på det. Eller vasketøj og oprydning? Så er ansvaret fordelt. 

Har meget svært ved disse indlæg. Det gør så ondt i maven og læse. Dit problem er ikke om du magter et barn mere. Dit problem er dit bonusbarn. Barnet du taler om som en byrde og som noget som skal overståes. 

Hverdag vågner du og jeres barn op sammen med far. I har en hverdag sammen. Så når der er gået 12 dage, så kan jeg virkelig godt forstå far gerne vil være lidt ekstra sammen med sin søn. Hvorfor kan du ikke unde ham det? 

Du har fundet en mand med et barn fra tidligere. Han elsker det barn ufatteligt højt og savner det sikkert hverdag. Vær en god kone og hjælp ham med at forsøge og indhente de 12 dages savn. Om lidt har du ham for dig selv og Jeres familie. Det barn var der inden du kom. Vær god ved ham, han er kun et barn. Du får det næppe nemmere ved at modstride dig din mands barn. Fordi det bliver aldrig et spørgsmål om ham eller dig. 

Kan tilføje at jeg i perioder tænker, at det kunne være meget nemmere at bo alene med vores fælles barn - og det er ofte når min bonussøn er hos os.
Havde især disse tanker her i sommerferien

Altså jeg vil sige at med dit sidste indlæg så vil jeg sige nej så skal i ikke få et barn mere.... Hvorfor?? Fordi din bonus søn er en stor del af din mands liv og han jo ikke forsvinder bare fordi i får et barn mere.... 

Samtidig tænker jeg at hvis du har de tanker om at det ville være lettere at bo alene med jeres fælles barn og at det er når bonus er der så synes jeg ihvertfald IKKE i ska ha flere børn.... Og måske du skulle overveje hvorfor du har det sådan? Altså mere fordi det lyder som om du føler han er lidt i vejen eller fylder for meget?? Eller at to børn er for meget... Ja så blir det jo nok ikke lettere med 3 børn :-)

det er sket ikke for at stampe på dig eller noget men synes da det er synd for bonus hvis sagen er den at du synes han fylder for meget og faktisk hellere vil være fri for ham.... 

Anonym skriver:

Hej

Jeg er i den situation, at jeg har et fælles barn på 3 år sammen med min mand + han har en weekendsøn på 10 år.

Jeg har altid ønsket mig to børn, men er virkelig kommet i tvivl om jeg kan magte det.
I hverdagen vil jeg sagtens kunne magte det, tænker/tror jeg, men det er weekenderne/ferierne, når min bonussøn er hos os. Så vil der lige pludselig være tre børn, og bonussønnen tager ekstra opmærksomhed hos faren, så kommer nok meget til at stå med to børn allerede i de perioder + alt de huslige pligter, som også er mine.

Er der andre, som har været i denne situation eller lignede? Eller kan give mig gode råd?

På forhånd tak

Nu kender jeg jo ikke til hvordan det står til hos lige jer, men sådan overordnet så er det da helt naturligt for mig at far og søn bruger ekstra tid sammen, hvis det kun er hver anden weekend og i ferierne at de ses. 

Tak for jeres svar 

Det har helt klar givet mig ting til eftertanke 

Jeg synes, at det er en svært situation, og det er ikke nemt at være en sammenbragt familie, efter min mening.