Tænkte i på nr. 2 med det samme efter den første?

Har bare lige brug for at få at vide at det er normale tanker - og få mine tanker ud. For snart 6 uger siden fødte jeg en dejlig pige. Det var en forfærdelig fødsel, der koksede helt fra starten. Dette gjorde at jeg nok ikke ønsker at føde igen. Udover det er vores pige det modsatte af nem. Hendes mave har drillet så meget, og hun har skreget det meste af hendes vågne tid. Jeg ved slet ikke hvorfor mine tanker hele tiden kommer over på nr. 2. Altså at jeg faktisk ikke har lyst.. Først er der det med, at jeg bare ikke har lyst til at føde igen. Jojo så kan jeg vel bede om pks, hvis tankerne stadig er der. Men kan slet ikke overskue i mit hoved, hvis nr. 2 får så meget bøvl med maven også, imens man har den første Og jeg ved også disse tanker er normale, og man magisk vis bare har overskud til flere til den tid.. Jeg ved at det nok ændre sig, alle de her tanker.. Men måske ikke? 

Jeg tror bare jeg er så påvirket af at jeg skal have flere børn, fordi det siger samfundet agtig. Har altid sagt til mig selv jeg skulle have 2-3 børn. Men 1 har også været på snakken. Bare at kunne have en, og ikke skulle have flere. Kan bare ikke forene mig helt med tanken. Men det er mere de ting, man ikke kommer ti at opleve igen. Graviditet, babytiden osv osv. 

Så jeg er nysgerrig.. Jer med flere, eller har enebørn.. Hvilke tanker gjorde i jer om nr. 2, kort efter fødslen? Hvornår ændrede tankerne sig - hvis de gjorde? 

Anonym skriver:

Har bare lige brug for at få at vide at det er normale tanker - og få mine tanker ud. For snart 6 uger siden fødte jeg en dejlig pige. Det var en forfærdelig fødsel, der koksede helt fra starten. Dette gjorde at jeg nok ikke ønsker at føde igen. Udover det er vores pige det modsatte af nem. Hendes mave har drillet så meget, og hun har skreget det meste af hendes vågne tid. Jeg ved slet ikke hvorfor mine tanker hele tiden kommer over på nr. 2. Altså at jeg faktisk ikke har lyst.. Først er der det med, at jeg bare ikke har lyst til at føde igen. Jojo så kan jeg vel bede om pks, hvis tankerne stadig er der. Men kan slet ikke overskue i mit hoved, hvis nr. 2 får så meget bøvl med maven også, imens man har den første Og jeg ved også disse tanker er normale, og man magisk vis bare har overskud til flere til den tid.. Jeg ved at det nok ændre sig, alle de her tanker.. Men måske ikke? 

Jeg tror bare jeg er så påvirket af at jeg skal have flere børn, fordi det siger samfundet agtig. Har altid sagt til mig selv jeg skulle have 2-3 børn. Men 1 har også været på snakken. Bare at kunne have en, og ikke skulle have flere. Kan bare ikke forene mig helt med tanken. Men det er mere de ting, man ikke kommer ti at opleve igen. Graviditet, babytiden osv osv. 

Så jeg er nysgerrig.. Jer med flere, eller har enebørn.. Hvilke tanker gjorde i jer om nr. 2, kort efter fødslen? Hvornår ændrede tankerne sig - hvis de gjorde? 

Jeg synes helt ærligt at dine tanker er en del mere normale end det modsatte (at ønske endnu en graviditet når man NETOP har gennemført en) 

Det er en kæmpe omvæltning at blive forældre/mor og dine tanker er helt naturlige. Du skal nok finde ro i din nye rolle, men det er helt naturligt, at det tager tid. 

Kram til dig og tillykke. 

SØS skriver:

Jeg synes helt ærligt at dine tanker er en del mere normale end det modsatte (at ønske endnu en graviditet når man NETOP har gennemført en) 

Det er en kæmpe omvæltning at blive forældre/mor og dine tanker er helt naturlige. Du skal nok finde ro i din nye rolle, men det er helt naturligt, at det tager tid. 

Kram til dig og tillykke. 

Det er jeg glad for at høre. Jeg ved det nok også selv. Men hører bare også så mange sige, at de bare skal igang med nr. 2 snarest mulig.  

Mange tak 

Anonym skriver:

Det er jeg glad for at høre. Jeg ved det nok også selv. Men hører bare også så mange sige, at de bare skal igang med nr. 2 snarest mulig.  

Mange tak 

Jeg havde det som dig - vi nød vores lille søn til han var 3,5 år før vi gik i gang med at forsøge igen. Der er fem år mellem vores drenge og det er så perfekt. Helt roligt og ukompliceret i forhold til mange af vores venner, der har fået børn trip trap træsko... Du skal nok finde ro i din nye rolle bare rolig, og det er altså helt naturligt at føle, at det er en kæmpe omvæltning at blive mor for første gang - det ændrer jo faktisk alt - for en tid... 

To af mine gode veninder havde meget traumatiske fødsler. Virkelig. 

Ingen af dem skulle have flere børn. No f****** Way. Deres børn skulle være enebørn. 

2,5 år og 3 år senere venter de begge nummer 2. 

Tag det helt roligt. Du skal lige fordøje oplevelsen, og få det hele lidt på afstand. Lige nu er det stadig meget tæt på, så det er helt normalt at du føler sådan.

Anonym skriver:

Har bare lige brug for at få at vide at det er normale tanker - og få mine tanker ud. For snart 6 uger siden fødte jeg en dejlig pige. Det var en forfærdelig fødsel, der koksede helt fra starten. Dette gjorde at jeg nok ikke ønsker at føde igen. Udover det er vores pige det modsatte af nem. Hendes mave har drillet så meget, og hun har skreget det meste af hendes vågne tid. Jeg ved slet ikke hvorfor mine tanker hele tiden kommer over på nr. 2. Altså at jeg faktisk ikke har lyst.. Først er der det med, at jeg bare ikke har lyst til at føde igen. Jojo så kan jeg vel bede om pks, hvis tankerne stadig er der. Men kan slet ikke overskue i mit hoved, hvis nr. 2 får så meget bøvl med maven også, imens man har den første Og jeg ved også disse tanker er normale, og man magisk vis bare har overskud til flere til den tid.. Jeg ved at det nok ændre sig, alle de her tanker.. Men måske ikke? 

Jeg tror bare jeg er så påvirket af at jeg skal have flere børn, fordi det siger samfundet agtig. Har altid sagt til mig selv jeg skulle have 2-3 børn. Men 1 har også været på snakken. Bare at kunne have en, og ikke skulle have flere. Kan bare ikke forene mig helt med tanken. Men det er mere de ting, man ikke kommer ti at opleve igen. Graviditet, babytiden osv osv. 

Så jeg er nysgerrig.. Jer med flere, eller har enebørn.. Hvilke tanker gjorde i jer om nr. 2, kort efter fødslen? Hvornår ændrede tankerne sig - hvis de gjorde? 

Det første stykke tid efter jeg havde født var jeg sikker på at jeg ikke skulle have flere børn. 

Men da min datter blev 6 mdr begyndter jeg så småt at blive lun på tanken om baby Nr 2. Nu er min datter 2 år og jeg er  rasende skruk og utroligt single 

SØS skriver:

Jeg havde det som dig - vi nød vores lille søn til han var 3,5 år før vi gik i gang med at forsøge igen. Der er fem år mellem vores drenge og det er så perfekt. Helt roligt og ukompliceret i forhold til mange af vores venner, der har fået børn trip trap træsko... Du skal nok finde ro i din nye rolle bare rolig, og det er altså helt naturligt at føle, at det er en kæmpe omvæltning at blive mor for første gang - det ændrer jo faktisk alt - for en tid... 

Ja jeg tror også jeg vil have lidt mere imellem dem - end de fleste. Så kan storesøster forstå lidt mere, hvorfor mor ikke har så meget tid måske. Min bror og jeg har 7 år imellem os. Det var dog for meget, fordi min bror troede han skulle være enebarn. Eller det var han vant til i hvertfald. Så der var meget jalousi. Vi skal nok finde ud af det, om det bliver det ene eller andet vi vælger.. 

Ja det er en KÆMPE omvæltning 

MummiT skriver:

Det første stykke tid efter jeg havde født var jeg sikker på at jeg ikke skulle have flere børn. 

Men da min datter blev 6 mdr begyndter jeg så småt at blive lun på tanken om baby Nr 2. Nu er min datter 2 år og jeg er  rasende skruk og utroligt single 

Ja jeg tror også, at når mine veninder begynder at blive gravide, så tænker jeg også.. "nååå.. Skal vi ikke? Hun var da så nem, vores datter " 

Godt at vide at jeg ikke er helt unormal 

Din historie ligner min

havde en voldsom fødsel og en forfærdige start med en syg baby, hvor ingen hjalp og synes vi var pylret, indtil de fandt ud af, at hun havde tørste feber. De glemte os på barselsgangen, jeg besvimede og kunne ikke holde mit eget barn og meget andet.

Så fik vores datter kolik. Og havde det slemt til hun ca 6 måneder. Så havde hun det on/off

så fandt vi ud af at hun havde en genfejl som kan have stor indvirkning på flere ting og sygdomme...

så blev jeg gravid på spiral - jeg var helt grædefærdig! For vi fik at vide, at jeg måske var for langt henne til abort og barnet muligvis også havde den genfejl, da vi kan være bærer af den. Det var jeg så heldigvis ikke, og naturen gik sin egen gang med spontan abort... Og skulle gå til blodprøver 3 gange om ugen osv

Jeg var derfor klar til at smide håndklædet i ringen og indtil for ca 2 måneder siden, skulle JEG ikke have flere børn...

min datter nu næsten 12 måneder... Og jeg er skruk nu... 

Så det kommer nok  

ps i min mødregruppe havde vi det ALLE sådan 4 måneder efter... Efter 6 måneder begyndte de første at åbne lidt op for tankerne du er HElT normal.

og hvis jeres barn bliver enebarn, så er det ikke jordens undergang  

CBbaby skriver:

Din historie ligner min

havde en voldsom fødsel og en forfærdige start med en syg baby, hvor ingen hjalp og synes vi var pylret, indtil de fandt ud af, at hun havde tørste feber. De glemte os på barselsgangen, jeg besvimede og kunne ikke holde mit eget barn og meget andet.

Så fik vores datter kolik. Og havde det slemt til hun ca 6 måneder. Så havde hun det on/off

 

så fandt vi ud af at hun havde en genfejl som kan have stor indvirkning på flere ting og sygdomme...

 

så blev jeg gravid på spiral - jeg var helt grædefærdig! For vi fik at vide, at jeg måske var for langt henne til abort og barnet muligvis også havde den genfejl, da vi kan være bærer af den. Det var jeg så heldigvis ikke, og naturen gik sin egen gang med spontan abort... Og skulle gå til blodprøver 3 gange om ugen osv

 

Jeg var derfor klar til at smide håndklædet i ringen og indtil for ca 2 måneder siden, skulle JEG ikke have flere børn...

 

 

 

min datter nu næsten 12 måneder... Og jeg er skruk nu... 

 

Så det kommer nok  

 

ps i min mødregruppe havde vi det ALLE sådan 4 måneder efter... Efter 6 måneder begyndte de første at åbne lidt op for tankerne du er HElT normal.

 

og hvis jeres barn bliver enebarn, så er det ikke jordens undergang  

 

 

Hold da op  Det lyder hårdt da. Dejligt du har mod på flere børn 

Ja.. Jeg føler også alle kigger mærkelig når jeg siger vores græder meget. "det gør alle børn".. Jojo.. Men 6-20 timer i døgnet. Håber snart det vender lidt mere..

Ja ok .. Jeg synes bare det er lidt "sjovt" hvorfor jeg har den frygt, for at tænke i ét barn. Igen - tror det er noget med samfundet..