Tænkte i på nr. 2 med det samme efter den første?

Bare rolig  jeg begyndte først at tænke på nr 2 efter nr 1 er blevet 1 år og jeg er stadig ikke der hvor jeg er klar til endnu en graviditet, men ved den er ønsket på et tidspunkt. Men manglende nattesøvn og en også ret krævende dreng gjorde heller ikke at jeg ligefrem ønskede en til. Tænkte ikke rigtigt over det. Men nu gør jeg og jeg glæder mig. 

EBK skriver:

To af mine gode veninder havde meget traumatiske fødsler. Virkelig. 

Ingen af dem skulle have flere børn. No f****** Way. Deres børn skulle være enebørn. 

 

2,5 år og 3 år senere venter de begge nummer 2. 

Tag det helt roligt. Du skal lige fordøje oplevelsen, og få det hele lidt på afstand. Lige nu er det stadig meget tæt på, så det er helt normalt at du føler sådan.

Godt at vide. Tak 

Jeg er sygeligt skruk efter en baby. men KUN en baby. Magter ikke en 2-3årig igen... Så jeg stopper bare her. Så tager jeg flittigt ud og besøger veninder og familie når de får babyer... Så går jeg derefter hjem og nyder min frihed og min 4 årige søn som kan stort set alt selv. 

Så ja, var hurtigt skruk efter en baby. Men den skal stoppe med at vokse efter 6 mdr.. haha... 

Marts<3 skriver:

Jeg er sygeligt skruk efter en baby. men KUN en baby. Magter ikke en 2-3årig igen... Så jeg stopper bare her. Så tager jeg flittigt ud og besøger veninder og familie når de får babyer... Så går jeg derefter hjem og nyder min frihed og min 4 årige søn som kan stort set alt selv. 

 

Så ja, var hurtigt skruk efter en baby. Men den skal stoppe med at vokse efter 6 mdr.. haha... 

Nej det så også det jeg tænker i det... Baby tiden er jo det nemme! Men ét barn er jo også ok! 

Jeg er blevet spurgt flere gange af min svigermor om vi skal have flere, og fået at vide nogle gange, at der jo ikke skal gå for lang tid imellem dem osv.. Havde selv altid i tankerne at jeg gerne ville have 3. Efter fødslen tænkte jeg så nej, det er nok lige nu.

Nu er min datter over 2 år, og jeg har stadig ikke besluttet mig for om jeg vil have flere. Men har i hvert fald besluttet, at jeg er ligeglad hvad andre synes i min omkreds. Jeg skal ikke skynde mig fordi andre siger det. Og der er jo fordele og ulemper ved alle aldersforskelle. Så måske om.. noget tid? Jeg kan bare så godt lide at min datter stadig er min første, mit et og alt, nyder at hun stadig er i centrum som den eneste.

Nu er det så også alderen der begynder at trykke lidt her, men hvis det ikke er af så stor relevans for dig endnu, så slap af og nyd dit barn. 

Anonym skriver:

Har bare lige brug for at få at vide at det er normale tanker - og få mine tanker ud. For snart 6 uger siden fødte jeg en dejlig pige. Det var en forfærdelig fødsel, der koksede helt fra starten. Dette gjorde at jeg nok ikke ønsker at føde igen. Udover det er vores pige det modsatte af nem. Hendes mave har drillet så meget, og hun har skreget det meste af hendes vågne tid. Jeg ved slet ikke hvorfor mine tanker hele tiden kommer over på nr. 2. Altså at jeg faktisk ikke har lyst.. Først er der det med, at jeg bare ikke har lyst til at føde igen. Jojo så kan jeg vel bede om pks, hvis tankerne stadig er der. Men kan slet ikke overskue i mit hoved, hvis nr. 2 får så meget bøvl med maven også, imens man har den første Og jeg ved også disse tanker er normale, og man magisk vis bare har overskud til flere til den tid.. Jeg ved at det nok ændre sig, alle de her tanker.. Men måske ikke? 

Jeg tror bare jeg er så påvirket af at jeg skal have flere børn, fordi det siger samfundet agtig. Har altid sagt til mig selv jeg skulle have 2-3 børn. Men 1 har også været på snakken. Bare at kunne have en, og ikke skulle have flere. Kan bare ikke forene mig helt med tanken. Men det er mere de ting, man ikke kommer ti at opleve igen. Graviditet, babytiden osv osv. 

Så jeg er nysgerrig.. Jer med flere, eller har enebørn.. Hvilke tanker gjorde i jer om nr. 2, kort efter fødslen? Hvornår ændrede tankerne sig - hvis de gjorde? 

Sådan har jeg også altid sagt men er endt med 4 dejlige børn den mindste er knap 6 mdr 

De  første Mdr har været pisse rocker hårdt hver gang 

har svoret jeg aldrig skulle have flere 

d 1 barn en pige havde kolik slem 

hurtig fødsel 4 timer fra 1 ve til hun var ude 

hun er 9 år 

d 2 barn en dreng mellemørsbetendelse fra han var 6 mdr og til han var 14 mdr til han fik dren i han skreg af smerte når penicillinen ik virkede mere 

hurtig fødsel 3 timer fra 1 ve til hun var ude var indlagt i 10 dage med ham fordi han skulle have medicin 

han er 6 år 

d 3 barn en pige kolik og mellemørsbetendelse oveni hun fik dren i da hun var 8 mdr for jeg nægtede at fylde hende med penicillin så hun fik hurtig tid til dren 

lyn fødsel 2 timer fra vandet gik til hun kom ud åbnede mig 4 cm på en ve! Avs 

hun er 3 år 

d 4 barn en pige fik sørme osse kolik og vi har været indlagt 2 gange med vejrtrækningsproblemer og lungebetændelse første gang var hun 3 uger hun var en lille vip's på bare 2700 g og 46 cm ved fødslen trods hun kom 5 dage før termin 

senere viste det sig hun har asmatisk bronkitisk 

hendes fødsel endte ud i akut kejsersnit for da vandet gik da jeg var 4 cm åben fandt de ud af at rumpen lå ned af. Dette var ik blevet opdaget ugen før ved min jdm trods for at jeg påpegede at det ikke føltes som det havde gjordt de andre gange Mine veer gik i stå og efter 4 timer skulle hun altså ud så det endte sådan 

hun kom ud med skæv hovede 

forsi hun havde siddet oppe i mit ribben i hvertfald et par mdr sagde de

var lidt sur over de ik lyttede til mig når jeg sagde det føltes om om at sparkene gik igennem endetarmen op til flere gange ! 

Nå men lige pt døjer vi med tænder og tigerspring og hendes astma er i udbrud 

det trækker tænder ud 

men når det så er sagt 

så ville jeg gøre det hele igen hvis der kom et vidunder mere !!!

man glemmer hurtig de 2-4 første mdr 

tror de følelser og tanker du har er meget normalt for har haft dem alle 4 gange 

knus 

For mig har min undring altid været modsat: hvordan har man tid til overhovedet at tænke på et barn mere når man står med den lille baby  jeg hed hverken speciel hård fødsel men den første eller speciel hård tid (altså var en zombi pga manglende søvn men intet udover det). Og bare tanken om endnu et barn og jeg var ved at tude, hvordan skulle jeg overhovedet kunne være mor for to, have tid nok til min datter osv. Da hun var 1 år og 9 mnd var min mens forsinket, og jeg turde ikke en gang tage en test og græd af glæde da mens kom halvanden uge for sent. 

Men  lige pludselig, da hun var 2 år og 9 måneder, så var jeg parat. Der skulle så godt nok gå to graviditeter før hun blev storesøster til en lillebror der blev hos os. Dvs. Hun var 4 1/2 år før hun blev sådan helt rigtig storesøster. 

Og jeg har lært jeg kan være mor til mange både levende og døde og stadig give dem alt det jeg gerne vil (det er mere arbejdet der stjæler tiden ). Og jeg er nu mor til 4, og kunne sagtens fordoble flokken, men det vil husbonden ikke, så vi stopper her.

Du er helt normal! Jeg havde det på samme måde, og jeg havde endda en utrolig nem fødsel og fik et relativt nemt barn, og alligevel svor jeg de første 7-8 mdr, at jeg aldrig skulle have flere børn. Ønskede faktisk til tider, når det var ekstra hårdt, at jeg kunne aflevere ham vi havde fået tilbage . Sådan har jeg det dog slet ikke i dag, hvor han er 20 mdr.

Da jeg fik min første gik der 5-6 år før jeg overhovedet fik tanken om flere børn og han nåede også at blive 9 år før han blev storebror. Faktisk troede jeg kun jeg fik ham men efter nr 2 var født gik der kun 14 dage til tankerne om nr. 3 meldte sig og fik så også nr. 3 året efter. Men ja man behøver ik at ha lysten og man ska jo virkelig lytte til sig selv og ikke det man tror  tænker er normen. Vi venter nu nr. 4 og det havde jeg da aldrigtroet men altså man har en holdning til man har en ny. Så tag det roligt og lyt til dit hjerte.

Anonym skriver:

Har bare lige brug for at få at vide at det er normale tanker - og få mine tanker ud. For snart 6 uger siden fødte jeg en dejlig pige. Det var en forfærdelig fødsel, der koksede helt fra starten. Dette gjorde at jeg nok ikke ønsker at føde igen. Udover det er vores pige det modsatte af nem. Hendes mave har drillet så meget, og hun har skreget det meste af hendes vågne tid. Jeg ved slet ikke hvorfor mine tanker hele tiden kommer over på nr. 2. Altså at jeg faktisk ikke har lyst.. Først er der det med, at jeg bare ikke har lyst til at føde igen. Jojo så kan jeg vel bede om pks, hvis tankerne stadig er der. Men kan slet ikke overskue i mit hoved, hvis nr. 2 får så meget bøvl med maven også, imens man har den første Og jeg ved også disse tanker er normale, og man magisk vis bare har overskud til flere til den tid.. Jeg ved at det nok ændre sig, alle de her tanker.. Men måske ikke? 

Jeg tror bare jeg er så påvirket af at jeg skal have flere børn, fordi det siger samfundet agtig. Har altid sagt til mig selv jeg skulle have 2-3 børn. Men 1 har også været på snakken. Bare at kunne have en, og ikke skulle have flere. Kan bare ikke forene mig helt med tanken. Men det er mere de ting, man ikke kommer ti at opleve igen. Graviditet, babytiden osv osv. 

Så jeg er nysgerrig.. Jer med flere, eller har enebørn.. Hvilke tanker gjorde i jer om nr. 2, kort efter fødslen? Hvornår ændrede tankerne sig - hvis de gjorde? 

Du er helt normal og dine tanker er helt normale. Jeg havde det meget li dig, og de første par år var jeg næsten sikker på at jeg skulle ikke have flere børn. Men nu er min datter 3 år, er selvhjulpen, er blefri både dag og nat og ja nu er jeg gravid igen, og er mega glad for det Jeg tror du vil se anderledes på det hele når dit barn er lidt ældre, og at i alle har vænnet jer til at være en lille familie. Det er hårdt at have et spædbarn, men det er også hårdt at have en tumling, dog er det ikke på samme måde. Med en tumling er du som regel ikke i søvnunderskud konstant og dit barn er ikke på samme måde afhængig af dig som de er som spæde, hvor de får mad fra dig. Men hvis i vælger blot at få et barn er det heller intet galt i det