Oprydning efter bonus børn!

Aaarrrgggghhhh  hvor er jeg bare træt af at rydde op efter mine bonus børn... De har været her et døgn (grundet ferie) og hele huset ligner bare et bombet lokum... 

Jeg orker ikke at være hende dem sure igen og igen overfor mim kæreste.. Men hvordan pokker får jeg dem til at rydde op efter sig selv? 

Børnene er 3-5 og 7 år... 

Kan du ikke deltage i oprydningen Sammen med børnene? Og din kæreste? 

Tror ikke du kan forvente en 3 årig og 5 årig kan rydde op selvstændigt. Du bliver nød til at gøre det til en leg. Jeg synes heller ikke du skal være den sure når i kun har haft dem i 1 dag. Så ved i hvordan moren har det hverdag jeg vil nok bare rydde op uden brok. 

Anonym skriver:

Aaarrrgggghhhh  hvor er jeg bare træt af at rydde op efter mine bonus børn... De har været her et døgn (grundet ferie) og hele huset ligner bare et bombet lokum... 

Jeg orker ikke at være hende dem sure igen og igen overfor mim kæreste.. Men hvordan pokker får jeg dem til at rydde op efter sig selv? 

Børnene er 3-5 og 7 år... 

Jeg ville ikke have forventet af mine egne unger i den alder, at de på egen hånd og eget initiativ ryddede op efter sig, og jeg har helt afgjort også sukket og bandet for mig selv på næsten daglig basis, da  særligt i ferier og weekends, over at rydde op efter dem. Det er vel ikke så forskelligt, om det er egne eller bonusbørn - de roder, og enten rydder man selv op efter dem, eller også involverer man dem i det. Det sidste er jo på alle måder en god idé og godt at lære dem - der er bare dage, hvor det faktisk er lettere at stå med det selv. 

Så enten må du - og ikke mindst deres far - stoppe op løbende og sige, at nu rydder vi op en halv time, eller også må du leve med at gøre det selv OG få din kæreste ind i kampen og så undlade at være sur. 

Anonym skriver:

Tror ikke du kan forvente en 3 årig og 5 årig kan rydde op selvstændigt. Du bliver nød til at gøre det til en leg. Jeg synes heller ikke du skal være den sure når i kun har haft dem i 1 dag. Så ved i hvordan moren har det hverdag jeg vil nok bare rydde op uden brok. 

Vi har dem normalt 7/7, og det er ikke svært at slæbe alt legetøj ind i stuen, det svære kommer når det skal retur til værelset igen... Tror mig, det kan vores 3 og 5 årig sagtens.. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg ville ikke have forventet af mine egne unger i den alder, at de på egen hånd og eget initiativ ryddede op efter sig, og jeg har helt afgjort også sukket og bandet for mig selv på næsten daglig basis, da  særligt i ferier og weekends, over at rydde op efter dem. Det er vel ikke så forskelligt, om det er egne eller bonusbørn - de roder, og enten rydder man selv op efter dem, eller også involverer man dem i det. Det sidste er jo på alle måder en god idé og godt at lære dem - der er bare dage, hvor det faktisk er lettere at stå med det selv. 

Så enten må du - og ikke mindst deres far - stoppe op løbende og sige, at nu rydder vi op en halv time, eller også må du leve med at gøre det selv OG få din kæreste ind i kampen og så undlade at være sur. 

Jeg forventer ikke at de gør det på egen hånd, men at de deltager i det uden surmulen, skrig og surhed... 

Nu fik min kæreste lige en opsang, gav mig ret, gav mig et kys og stak ud og gjorde bilen ren... 

Ok.. Så du har en på 3 og 5 der selv rydder op og tager alt sit legetøj ind igen på værelset..? Og bonusbørn i samme aldersgruppe der ikke gør det. ..?

 Altså umiddelbart vil jeg sige at det er din mand der har de mest typiske børn. Med mindre man gentagende gange beder børn om det kender jeg faktisk ikke nogen på 3 eller 5 der selv rydder op - på eget initiativ. 

Anonym skriver:

Jeg forventer ikke at de gør det på egen hånd, men at de deltager i det uden surmulen, skrig og surhed... 

Nu fik min kæreste lige en opsang, gav mig ret, gav mig et kys og stak ud og gjorde bilen ren... 

 

Du forventer, at små børn med smil på læben og velvilje rydder op efter sig uden brok? Det lyder da dejligt, men ikke umiddelbart realistisk for alle ungers vedkommende til enhver tid. Selvfølgelig KAN de rent fysisk rydde op og stille ting tilbage, men at de skulle kunne gøre det uden bøvl - altså, de er jo BØRN? 

Anonym skriver:

Jeg forventer ikke at de gør det på egen hånd, men at de deltager i det uden surmulen, skrig og surhed... 

Nu fik min kæreste lige en opsang, gav mig ret, gav mig et kys og stak ud og gjorde bilen ren... 

 

Tror at graden og mængden af skrig, surhed og surmulen i høj grad er afhængig af de voksnes tilgang til og håndtering af situationen, og ikke mindst mængden af tålmodighed. De er så små, så det er først og fremmest jer der styrer stemningen og aktiviteterne i huset. I skal jo gøre det til en positiv, engagerende og sjov oplevelse, ikke en sur pligt.

Mor og meget mere skriver:

Du forventer, at små børn med smil på læben og velvilje rydder op efter sig uden brok? Det lyder da dejligt, men ikke umiddelbart realistisk for alle ungers vedkommende til enhver tid. Selvfølgelig KAN de rent fysisk rydde op og stille ting tilbage, men at de skulle kunne gøre det uden bøvl - altså, de er jo BØRN? 

Nu bliver jeg enormt provokeret af dit svar. 

Herhjemme er vi sammenbragt, så jeg forventer faktisk at vi hjælper hinanden! 

Jeg mener ikke at børn dør af at hjælpe og få pligter. Tværimod.. Børn der blot får lov at give den gas, vælte værelset og mor kommer og rydder op, det er jeg slet ikke til. 

Min kæreste er selvstændig, og har ofte unge mennesker ansat, og her er det tydeligt hvad for nogle unge mennesker der er curling børn, og hvem der har lært at tage del de daglige ting!