Veninder med til bryllup..?

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg skal om nogle år giftes. 

Helt og aldeles traditionel bryllup, med kirke, middag osv. 

Nogle af mine veninder er blevet gift de seneste år, og jeg har ikke været inviteret med til noget af det. (Fair nok, så tætte var vi nok bare ikke lige alligevel) 

når samtalerne går på at min kæreste og jeg engang skal giftes, så nævnes det som om at de som en selvfølge deltager i festlighederne! 

Men det nager mig nu alligevel, at jeg aldrig er blevet inviteret til noget hos dem (hverken bryllup eller barnedåb) og jeg har vitterligt ikke den store lyst til at de deltager, men på den anden side, de er jo mine veninder.? 

Hvad tænker i om problematikken? 

Altså jeg går ud fra at de holdt bryllupper og barnedåb hvor både familie og venner var inviteret? Jeg holder ofte kun f.eks. Fødselsdag for familien, da jeg har en kæmpe familie og en lille lejlighed jeg deltager dog ofte i andres fødselsdage som ven. Håber da ikke de tænker at jeg forsøger at holde dem ude holder da også sammenkomster kun for venner. Men inviter da dem du har lyst, men tror ikke altid på den noget for noget tankegang. Ofte kommer der noget godt ud af bare at give

Umiddelbart syntes jeg det virker tragiskkomisk at handle ud fra devicen "øje for øje" - altså at fordi DU ikke blev inviteret til deres, så alene af den grund, vil du ikke invitere den anden vej? 

Inviter hvem Du har lyst til og føler for, og sæt dig fri af fortiden. Hvis du er såret over du ikke har været inviteret eller andet, så snak med dem om det, eller kom over det .. Du straffer ingen ved at holde dem væk fra dit bryllup, andet end dig selv som måske vil ærge dig i sidste ende. 

I bagklogskabens klare lys ville jeg ønske, at jeg havde inviteret alle, da det er fantastisk at dele med alle dem, man kender. Og vi fik også en del afbud samt vi havde ikke så meget familie. Tænk også på hvor skøn en polterabend det bliver med alle veninderne.

Hvad med at gå forrest og være den med det største hjerte og invitere dem alle uagtet, om du var med til deres eller ej. Kunne det evt være, at I ikke var så tætte, da de blev gift, men sidenhen er blevet det?  barnedåb synes jeg til gengæld er en familiefest.

Anonym skriver:

Det er også der jeg er i min tanker. Ikke fordi at alt skal gå op i "noget for noget" men hvor føles det bare øv.. 

Min nærmeste familie er vi bare ikke mange, og vi kan max blive 30 i alt. 

Jeg har én veninde som jeg ønsker skal med (vi skrev vores bachelor sammen) og ved ikke om de andre vil kigge skævt til mig, at hun bliver inviteret og ikke dem? 

Vil jo helst ikke såre nogle.. Det er svært. 

For mig er noget for noget slet ikke en brik i overvejelserne. Nogle har store familier, andre har små. Har man en lille familie, men er social og udadvendt er vennerne ofte en slags forlænget familie, som er med til alle livets fejringer.

Vil man have et bryllup med fx 100 gæster, er vi nogle, der uden problemer kunne fylde pladserne med familiemedlemmer, som er en fast del af ens liv. Det er simpelthen svært at få klemt venner og kolleger ind, da de 'skubber' familiemedlemmer ud af pladserne. 

Hvis du har en lille familie og gerne vil have, at venner tager del i din store dag, ville jeg invitere dem uden tanke på, om de havde inviteret mig til deres bryllupper. Du er med til at definere dine egne venskaber. Du kan tolke dine veninders 'manglende' invitationer til dig som afvisninger og gengælde deres afvisninger af dig. Så lader du dem og dine (fejl)tolkninger (måske har de store familier, måske hader de (eller deres mand) store fester, måske betalte deres forældre gildet og havde medbestemmelse over gæstelisten, måske, måske, måske...) styre dine venskaber. 

Eller du kan agere, som du mener er det rigtige for dig og liv. Hvis du mener, at du ikke bryder dig om noget for noget, hvorfor så lade dig fastlåse af det princip?

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg skal om nogle år giftes. 

Helt og aldeles traditionel bryllup, med kirke, middag osv. 

Nogle af mine veninder er blevet gift de seneste år, og jeg har ikke været inviteret med til noget af det. (Fair nok, så tætte var vi nok bare ikke lige alligevel) 

når samtalerne går på at min kæreste og jeg engang skal giftes, så nævnes det som om at de som en selvfølge deltager i festlighederne! 

Men det nager mig nu alligevel, at jeg aldrig er blevet inviteret til noget hos dem (hverken bryllup eller barnedåb) og jeg har vitterligt ikke den store lyst til at de deltager, men på den anden side, de er jo mine veninder.? 

Hvad tænker i om problematikken? 

Om man er med eller ej behøver ikke betyde hvor tætte man er, der kan være mange årsager. At man har en kæmpe familie og eller venneflok og måske ikke råd til at invitere alle 

vi havde nogle af vores tætteste venner med og da vi begge har store familier måtte vi sortere og derfor blev min fars side som vi ikke ser og har sparsom kontakt med (snakker sjældent på Facebook) de blev ikke inviteret, vi var trods det ca omkring 60 

jeg ville ikke vælge udelukkende ud fra om man var inviteret med eller ej til en fest hos andre men hvem jeg havde lyst til skulle med og hvor tætte venner man er. Jeg har tætte veninder selvom vi ses få gange om året men når vi ses føles det som om det ikke er mere end 1 uge siden, disse var også med og har været med til vores barnedåb 

jeg har så også nogle hvor vi ikke har været inviteret hos dem men hvor de kom til vores begivenheder og har været hyggeligt, det samme med runde fødselsdage og årlige fødselsdage hvor vi deltager hos dem men de ikke kommer hos os da vi ikke har plads og derfor holder det til kun familie 

inviter dem i vil af lyst og ikke af pligt eller efter hvem i har været inviteret af eller ej. Der er så mange årsager til folks valg