Veninder med til bryllup..?

Min kæreste og jeg skal om nogle år giftes. 

Helt og aldeles traditionel bryllup, med kirke, middag osv. 

Nogle af mine veninder er blevet gift de seneste år, og jeg har ikke været inviteret med til noget af det. (Fair nok, så tætte var vi nok bare ikke lige alligevel) 

når samtalerne går på at min kæreste og jeg engang skal giftes, så nævnes det som om at de som en selvfølge deltager i festlighederne! 

Men det nager mig nu alligevel, at jeg aldrig er blevet inviteret til noget hos dem (hverken bryllup eller barnedåb) og jeg har vitterligt ikke den store lyst til at de deltager, men på den anden side, de er jo mine veninder.? 

Hvad tænker i om problematikken? 

Jeg havde ikke inviteret når du selv siger du ikke rigtig har lyst.. 

Jeg ville nok bare fortælle at i holder et lille intimt bryllup for familien. :-) 

Selvfølgelig skal mine veninder med! Men lige i din situation havde jeg nok valgt ikke at invitere dem! Og jeg havde sagt det lige ud af posen, jeg blev ikke inviteret til jeres og i er ikke inviteret til mit. Lige på det punkt har jeg en stærk holdning  

mija skriver:

Selvfølgelig skal mine veninder med! Men lige i din situation havde jeg nok valgt ikke at invitere dem! Og jeg havde sagt det lige ud af posen, jeg blev ikke inviteret til jeres og i er ikke inviteret til mit. Lige på det punkt har jeg en stærk holdning  

Det er også der jeg er i min tanker. Ikke fordi at alt skal gå op i "noget for noget" men hvor føles det bare øv.. 

Min nærmeste familie er vi bare ikke mange, og vi kan max blive 30 i alt. 

Jeg har én veninde som jeg ønsker skal med (vi skrev vores bachelor sammen) og ved ikke om de andre vil kigge skævt til mig, at hun bliver inviteret og ikke dem? 

Vil jo helst ikke såre nogle.. Det er svært. 

Anonym skriver:

Det er også der jeg er i min tanker. Ikke fordi at alt skal gå op i "noget for noget" men hvor føles det bare øv.. 

Min nærmeste familie er vi bare ikke mange, og vi kan max blive 30 i alt. 

Jeg har én veninde som jeg ønsker skal med (vi skrev vores bachelor sammen) og ved ikke om de andre vil kigge skævt til mig, at hun bliver inviteret og ikke dem? 

Vil jo helst ikke såre nogle.. Det er svært. 

Kan godt forstå det er svært for dig, men du må mærke efter inde i dig selv, hvad du ville have det bedst med Nu skriver du også at der er et par år til at i skal giftes, der kan jo ske en masse i mellem tiden der gør at du ændre mening Men ved du hvorfor du ikke har været inviteret med til deres? 

Anonym skriver:

Det er også der jeg er i min tanker. Ikke fordi at alt skal gå op i "noget for noget" men hvor føles det bare øv.. 

Min nærmeste familie er vi bare ikke mange, og vi kan max blive 30 i alt. 

Jeg har én veninde som jeg ønsker skal med (vi skrev vores bachelor sammen) og ved ikke om de andre vil kigge skævt til mig, at hun bliver inviteret og ikke dem? 

Vil jo helst ikke såre nogle.. Det er svært. 

De har jo tilsyneladende såret dig.. Jeg ville nok spørge dem når emnet kommer op, om hvorfor du ikke var inviteret til deres.. Så kan du jo tage stilling derefter, og evt give dem den samme grund tilbage når tiden kommer. Så kan de jo drage egne konklusioner.. Men håber I får snakke ud, og du måske alligevel vil have dem med, og får en fed fest 

mija skriver:

Kan godt forstå det er svært for dig, men du må mærke efter inde i dig selv, hvad du ville have det bedst med Nu skriver du også at der er et par år til at i skal giftes, der kan jo ske en masse i mellem tiden der gør at du ændre mening Men ved du hvorfor du ikke har været inviteret med til deres? 

Nej jeg har aldrig spurgt om hvorfor... Men det gør da ondt, at blive fravalgt... 

Jeg har bestemt mig for at konfrontere dem næste gang at snakken falder på bryllup.. 

Jeg skal giftes til efteråret og vi skal have venner med. Jeg har dog en veninde - i øvrigt hende jeg har været venner med i længst tid 20+ år! Hun er ikke inviteret. Det er hun ikke fordi jeg ikke føler jeg er en del af hendes liv længere, hun fortalte mig end ikke da hun var gravid eller havde født. Det kom som et kæmpe chok for mig at vi ikke er tætte længere (åbenbart), så derfor skal hun ikke med. Jeg vil kun have mennesker med som gør mig glad. Hvis du ikke selv ønsker at have dem med, så skal de da heller ikke. 

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg skal om nogle år giftes. 

Helt og aldeles traditionel bryllup, med kirke, middag osv. 

Nogle af mine veninder er blevet gift de seneste år, og jeg har ikke været inviteret med til noget af det. (Fair nok, så tætte var vi nok bare ikke lige alligevel) 

når samtalerne går på at min kæreste og jeg engang skal giftes, så nævnes det som om at de som en selvfølge deltager i festlighederne! 

Men det nager mig nu alligevel, at jeg aldrig er blevet inviteret til noget hos dem (hverken bryllup eller barnedåb) og jeg har vitterligt ikke den store lyst til at de deltager, men på den anden side, de er jo mine veninder.? 

Hvad tænker i om problematikken? 

Tætte veninder er I tydeligvis ikke. Jeg ville ikke invitere dem.

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg skal om nogle år giftes. 

Helt og aldeles traditionel bryllup, med kirke, middag osv. 

Nogle af mine veninder er blevet gift de seneste år, og jeg har ikke været inviteret med til noget af det. (Fair nok, så tætte var vi nok bare ikke lige alligevel) 

når samtalerne går på at min kæreste og jeg engang skal giftes, så nævnes det som om at de som en selvfølge deltager i festlighederne! 

Men det nager mig nu alligevel, at jeg aldrig er blevet inviteret til noget hos dem (hverken bryllup eller barnedåb) og jeg har vitterligt ikke den store lyst til at de deltager, men på den anden side, de er jo mine veninder.? 

Hvad tænker i om problematikken? 

Se, hvem der er i dit liv, og hvor tætte I er, til den tid. Venskaber forandrer sig, udvikler sig og indimellem afvikler sig, og bryllupper holdes forskelligt. Nogle inviterer alle, de kender, andre kun den allernærmeste familie. Af de venner, der deltog i vores bryllup, ser vi næsten ikke eller aldrig de fem længere - nogle venskaber er røget ud med sandet i tidens løb, andre er kommet til.