Så skete det for mig..

Frøken Krog skriver:

Jeg har heller ikke nogen erfaringer, men bliver nødt til at give dig et kæmpe kram inden jeg smutter. Jeg er sikker på der nok skal komme en ny snart.

1.000 tak, det sætter jeg pris på 

Jeg har været præcis det samme igennem i Februar måned, det var så hårdt og blev simpelthen så skuffet og ked! Men jeg kan trøste dig med at man kommer over det og bliver glad igen! 2 måneder efter blev jeg gravid igen og er nu 13+4 med en sund bebs i maven! Jeg er sikker på at det samme nok skal ske for dig! Flere af mine veninder aborterede også i deres første graviditet og de blev alle hurtigt gravide igen og har sunde bebser nu!  

Ejh skriver:

Jeg har været præcis det samme igennem i Februar måned, det var så hårdt og blev simpelthen så skuffet og ked! Men jeg kan trøste dig med at man kommer over det og bliver glad igen! 2 måneder efter blev jeg gravid igen og er nu 13+4 med en sund bebs i maven! Jeg er sikker på at det samme nok skal ske for dig! Flere af mine veninder aborterede også i deres første graviditet og de blev alle hurtigt gravide igen og har sunde bebser nu!  

Åhhh 1.000 tak for dit dejlige svar.. Det er skønt at høre at det trods alt kan ende godt.. Selvom man sidder her med smerter og blodet langsomt sivende ud  ØV for en omgang.. 

Jeg glæder mig virkelig til at blive glad igen!  Skønt at det kun tog dig 2 måneder.. Stort tillykke med graviditeten! Hvor er det bare godt  og særligt at du også har oplevet det med dine veninder..  Hvor længe tog det jer første gang?  Her blev jeg gravid i 2. cyklus efter et 10 årigt p-pille forbrug 

Jeg ved bare hvor meget det betyder at høre at andre har/er i samme situation! For jeg følte virkelig at jeg var den eneste i verden og lige pludselig var ALLE omkring mig lykkeligt gravide! Jeg blødte desuden i omkring en uge og fik min første mens efter ca. 5 uger! Sjovt, for jeg blev også gravid(da jeg aborterede) i 2.cyklus og det gjorde jeg også denne gang.. Og jeg havde faktisk også været på P-piller omkring 10 år  

Ejh skriver:

Jeg ved bare hvor meget det betyder at høre at andre har/er i samme situation! For jeg følte virkelig at jeg var den eneste i verden og lige pludselig var ALLE omkring mig lykkeligt gravide! Jeg blødte desuden i omkring en uge og fik min første mens efter ca. 5 uger! Sjovt, for jeg blev også gravid(da jeg aborterede) i 2.cyklus og det gjorde jeg også denne gang.. Og jeg havde faktisk også været på P-piller omkring 10 år  

Ja lige præcis!!! Føler også at alle er gravide, og det bare køre for dem som det skal.. Det er dybt forfærdeligt!! 

Ej hvor sjovt, så er der håb endnu!! Jeg håber virkelig at jeg følger i samme fodspor. 

Puha!! Der knuste det sidste af mit hjerte lige  Jeg er helt færdig! Har lige haft den værste oplevelse i mit liv... Fosteret kom ud.. Der var ingen tvivl..Det var fosteret i blommesækken  Måtte selv trække det ud fordi det sad fast i åbningen, så der sad jeg med det i toiletpapir før jeg skyllede det ud....  Men nu er det ovre! Mine smerter er nærmest forsvundet, og er meget anderledes end før og blødningen er helt anderledes. Helt "almindelig" menstruationsblød hvor det før fosteret kom ud var klumpet og slimet.. 

Anonym skriver:

Mange tak for din medfølelse, er ked af du selv har været der 
Det er virkelig lige hvad jeg har brug for nu 

Vores er åbenbart gået til grunde i uge 5 ca, så det er også meget lille .. Håber derfor også at det går forholdsvis hurtigt.. Hele processen 

Det kan jeg virkelig godt forstå! Det er nemlig også det jeg frygter nu og er ked af det over. At når jeg en dag så bliver gravid igen vil frygten og angsten for at miste være endnu større.. 

Tak 

Jeg ved virkelig hvordan du har det  

Da jeg så blev gravid med min datter havde jeg en lille blødning omkring uge 6, og var sikker på det var slut igen - men et par dage efter så jeg hjerteblink til en tidlig scanning, og så var det som om alt faldt på plads  Når du bliver gravid igen, så vil lægen sikkert give dig en henvisning til en tidlig scanning (fik jeg ihvertfald) - og når du ser hjerteblink, er der 97% chance for at du får en lille baby - det tal gav ihvertfald mig meget ro under graviditeten med min datter 

Og giv dig selv lov til at være ked af det nu, for selvom man ikke er så langt henne, når man mister - så er det PISSE hårdt og det gør virkelig ondt helt ind i hjertet - og det hjælper faktisk at græde  Kan huske mange sagde "godt det skete nu og ikke senere" og "fostret var sikkert syg, så godt det skete af sig selv" osv... Og helt rigtigt - men ikke noget det hjælper en lige i øjeblikket  

Det hjalp mig at have virkelig ondt af mig selv og få grædt ud - håber aborten går uden problemer og at lykken tilsmiler jer igen inden længe  

Øv, kæmpe kram til dig! 

Jeg havde selv en SA i uge 6 i april måned. Jeg nåede ikke få min memstretion igen efterfølgende, blev gravid 14 dage senere. Og er nu i 12 uge  bare husk på at når man har en sa er det naturen der sortere fra fordi der somregl er noget galt med fostert. Ved godt det ikk hjælper, det hjalp heller ik mig da jeg aborterede, man knytter sig jo til de to streger med det samme. 

Håber det lykkes for jer igen inden længe 

Maalene skriver:

Jeg ved virkelig hvordan du har det  

Da jeg så blev gravid med min datter havde jeg en lille blødning omkring uge 6, og var sikker på det var slut igen - men et par dage efter så jeg hjerteblink til en tidlig scanning, og så var det som om alt faldt på plads  Når du bliver gravid igen, så vil lægen sikkert give dig en henvisning til en tidlig scanning (fik jeg ihvertfald) - og når du ser hjerteblink, er der 97% chance for at du får en lille baby - det tal gav ihvertfald mig meget ro under graviditeten med min datter 

Og giv dig selv lov til at være ked af det nu, for selvom man ikke er så langt henne, når man mister - så er det PISSE hårdt og det gør virkelig ondt helt ind i hjertet - og det hjælper faktisk at græde  Kan huske mange sagde "godt det skete nu og ikke senere" og "fostret var sikkert syg, så godt det skete af sig selv" osv... Og helt rigtigt - men ikke noget det hjælper en lige i øjeblikket  

Det hjalp mig at have virkelig ondt af mig selv og få grædt ud - håber aborten går uden problemer og at lykken tilsmiler jer igen inden længe  

Det håber jeg virkelig at han vil. For næste gang får jeg brug for tryghed og vished  Særligt fordi jeg virkelig  prøvede at stolede blindt på lægen som sagde at alt var normalt og at det så fint ud.. Selvom min mavefornemmelse sagde mig at noget var galt.. Det har jeg lært af til næste gang.. At stole på min mavefornemmelse 

Ja hold da op! Det er høje chancer! Det tror jeg godt kan hjælpe mig næste gang 

Ja det er fandeme pisse hårdt! Virkelig  Jeg har virkelig grædt meget i de sidste dage.. I dag er jeg mere tom indeni, hvilket jo egentligt også er meget godt i og for sig  
nej præcis! det sagde de også på hospitalet.. og JA det er da så rigtigt, men når man står midt i sorgen er det ikke det man har lyst eller brug for at høre.. For man har mistet et "barn" og en drøm føler man.. 

1.000 tak  Jeg har ingen smerter og bløder nærmest ikke i dag. Ved ikke om det er normalt !? 

Monica89 skriver:

Øv, kæmpe kram til dig! 

Jeg havde selv en SA i uge 6 i april måned. Jeg nåede ikke få min memstretion igen efterfølgende, blev gravid 14 dage senere. Og er nu i 12 uge  bare husk på at når man har en sa er det naturen der sortere fra fordi der somregl er noget galt med fostert. Ved godt det ikk hjælper, det hjalp heller ik mig da jeg aborterede, man knytter sig jo til de to streger med det samme. 

 

Håber det lykkes for jer igen inden længe 

Mange tak 

Det er bare så forfærdelig en følelse altså!  Er ked af at høre at du også har mistet, det er bare virkelig ikke sjovt .. Men hey, sikken en solskinshistorie  Stort tillykke 

Nej det er jo det! også hellere at det sker nu end senere, men det er bare ikke sjovt ..  

Mine smerter er væk i dag og blødningen er næsten stoppet.. Virkelig mærkeligt at det går så "hurtigt".. Gik det også sådan med dig? 

Tak  Det håber jeg virkelig også!! 

Anonym skriver:

Lykken var kort...Vores første graviditet, og her gik det allerede galt  I går fandt vi ud af at vores foster ikke bevægede sig mere, og at der ikke var liv. Det var gået til grunde.

I dag har vi været på hospitalet og fået piller med hjem til en medicinsk abort. Jeg lagde dem op kl. 12:15, og det er først begyndt at bløde meeeeeget svagt fra en halv time siden, og siden da er der ikke kommet mere.. Er der nogle andre som desværre også har været igennem en medicinsk abort og ved lidt mere ? 

Hvornår kan jeg forvente at det her bliver overstået så jeg fysisk og psykisk kan komme videre i livet? 

Vi er knuste, og lige pt. tomme for ord... 
Dette ønsker jeg ikke for selv min værste fjende! 

Først og fremmest fortjener du et kram. Jeg har også prøvet at få en SA.

Jeg begyndte at bløde kraftigt 30/12-07 da jeg var 9+0 og fik at vide at jeg havde tabt fosteret, men ikke resten, så jeg fik en medicinsk abort. Jeg havde mange smerter hele natten, men det virkede ikke som det skulle, så jeg fik en kirurgisk næste formiddag.

Det gjorde ondt rent psykisk, men ikke fysisk og vi fik at vide at når jeg havde haft min første 'rigtige' menstruation måtte vi prøve igen. Den kom slut januar og i slutningen af maj stod vi med en positiv test, som blev til en dejlig dreng.