Kan næsten ikke komme uden for en dør

Hej. 

Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre. Jeg døjer sådan med min angst for tiden, og jeg kan ikke længere selv gå ned at handle, min kæreste skal være med, da jeg ellers får det rigtig, rigtig dårligt. Igår mærkede jeg så, at det er endnu værre end hvad jeg troede, for jeg fik hjertebanken, åndenød og opkastningsfornemmelser af at være nede i en tøjbutik for at prøve en kjole. Jeg havde det så dårligt bagefter, og efter det får jeg det sådan ligeså jeg kommer uden for min "hjemmegrænse", hvilket jeg har skulle 3 gange indtil videre....

Min angst er desværre udiagnosticeret, men jeg ved jeg har social angst, efter 2 1/2 års regelmæssige samtaler med psykolog. Jeg aner simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. Har ikke lyst til at skulle snakke med min læge, da jeg egentlig helst ikke vil på medicin da vi er igang med pb (ved ikke engang om der er medicin der egner sig dertil) og psykolog har jeg simpelthen ikke penge til...

Det lyder da til at du har det ret hårdt. Jeg kender ikke så meget til social angst, andet end jeg havde det på samme måde som du beskriver under en depression, efter dødsfald i familien. Men det er nu nogle år siden..

Jeg ville helt klart søge hjælp hos læge. Er du gravid allerede? Hvis ikke, håber jeg da I sætter projektet i bero, og bruger energi med at få dig til at få det bedre først. Barnet fortjener en mor med overskud og glæde, en der tør udforske verden sammen med det. Og du fortjener selvfølgelig at få mest mulig glæde af dit barn uden hindringer. 

Du skriver du har haft længere kontakt med en psykolog. Kan personen måske pege hen i den rigtige retning af hvor du skal henvende dig? Har du nogen i dit netværk der kan støtte dig? Ville ønske jeg vidste hvad man skal gøre.. men kram herfra og nogle positive tanker 

Jeg ved godt at det kan være svært, men du må simpelthen af sted til lægen. Det du beskriver går ikke i sig selv igen uden professionel hjælp, og når psykologen alene ikke kan hjælpe dig, så vil medicin måske være det der giver dig ro til sammen med en psykolog at bearbejde din angst. 

Jeg ville bede om en henvisning til en psykiater. Lad endelig ikke din praktiserende læge medicinere dig, det har de slet ikke kompetence til, og man ser desværre ofte at de udskriver tilfældige præparater uden megen baggrundsviden. En psykiater ved 100% hvad de laver og har måske endda også nogle redskaber til dig. Det havde min egen psykiater i hvert fald. Hvis du bor i Jylland vil jeg anbefale Lars Lukman, han er simpelthen det mest behagelige menneske og han er så dygtig. 

Nu nævner du at du helst ikke vil ha medicin i forhold til projekt baby. Der findes mange præparater man kan tage under graviditet og amning, det ved en psykiater alt om. Det er så vigtigt for dig at få taget hånd om det nu!  Du kan komme til at stå med en svær efterfødselsreaktion fordi du ikke bearbejdede din angst inden baby. Jeg har selv både angst og andre lidt mere alvorlige psykiske diagnoser og på trods af medicin havde jeg to frygtelige uger efter fødslen hvor min angst gjorde livet meget ulideligt for mig. Jeg kom dog hurtigt ovenpå takket være min psykiater og den medicin jeg var på.

Jeg kan genkende mange af mine egne angst problematikker i det du skriver og det er så frygteligt at gå igennem. Husk på at med den rette hjælp kan du klare det og det bliver bedre end det er nu. Sender dig de kærligste tanker 

Er I i gang med at lave et barn, når du ikke på nogen måde kan fungere socialt nu? 

Det lyder ikke helt gennemtænkt. 

Tror du ikke, at det bedste for dig, din kæreste og et kommende barn, er at du får det godt mentalt inden der kommer et barn?

Som de andre siger: du er nødt til snakke med lægen, så du kan få prof. Hjælp. 

Jeg lider selv af generaliseret angst og social fobi. Det kræver nogle værktøjer til at arbejde med. Medicin behøver man ikke. Jeg får det i hvert ikke. Men jeg var været på et forløb hvor man lærte om sin sygdom, og fik en masse værktøjer. Det kræver hårdt arbejde. Du kan få en henvisning hos din egen læge.

dog kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med medicin, så man lige kan få ro på. Derudover ville jeg overveje at sætte PB i bero. Det er hårdt at have de her ting med et lille barn. (taler af erfaring). Det er selvf. Ikke det fedeste, men det er i hvert fald værd at overveje. 

Kæmpe kram. Det er ikke sjovt at have det sådan. Kender desværre alt til det. 

Jeg har selv flere forskellige slags angst. Og jeg er tilknyttet til psyk. Går til samtaler hver anden måned ca. Så jeg vil anbefale dig, at blive tilknyttet psyk.  

- og så vil jeg anbefale dig, at bruge Mindfullness og vejrtræknings øvelser, det har jeg meget gavn af. 

Ps. På DR.dk kan du se programmer der omhandler angst, og det giver en en større forståelse. Og du er ikke alene, selvom man tit kan føle det sådan. 

Kattha skriver:

Det lyder da til at du har det ret hårdt. Jeg kender ikke så meget til social angst, andet end jeg havde det på samme måde som du beskriver under en depression, efter dødsfald i familien. Men det er nu nogle år siden..

Jeg ville helt klart søge hjælp hos læge. Er du gravid allerede? Hvis ikke, håber jeg da I sætter projektet i bero, og bruger energi med at få dig til at få det bedre først. Barnet fortjener en mor med overskud og glæde, en der tør udforske verden sammen med det. Og du fortjener selvfølgelig at få mest mulig glæde af dit barn uden hindringer. 

Du skriver du har haft længere kontakt med en psykolog. Kan personen måske pege hen i den rigtige retning af hvor du skal henvende dig? Har du nogen i dit netværk der kan støtte dig? Ville ønske jeg vidste hvad man skal gøre.. men kram herfra og nogle positive tanker 

Allerførst - mange tak for dit/jeres svar. Jeg bliver dog en smule såret og må forsvare mig selv ved at sige, at vi påbegyndte pb for snart 7 måneder siden, hvor det var helt i ro og jeg næsten ikke mærkede noget til det - og det er netop sat i bero de næste måneder, da jeg er klar over at min psyke ikke kan håndtere det lige her og nu. 

Dernæst - jeg havde psykolog tilknyttet for ca. halvandet år siden (fra slut 2011 til slut 2014), og hun gav mig rigtig mange gode redskaber, som jeg flittigt har benyttet. Ligenu er det så slemt, at redskaberne ikke fungerer ligeså godt  Har ikke længere kontakt til hende, da hun blev forflyttet til en anden landsdel. Har et rigtig godt netværk der støtter mig, så jeg har heldigvis et sikkerhedsnet. Mange tak for positive tanker og et brugbart svar. 

Mrsopsand skriver:

Jeg ved godt at det kan være svært, men du må simpelthen af sted til lægen. Det du beskriver går ikke i sig selv igen uden professionel hjælp, og når psykologen alene ikke kan hjælpe dig, så vil medicin måske være det der giver dig ro til sammen med en psykolog at bearbejde din angst. 

Jeg ville bede om en henvisning til en psykiater. Lad endelig ikke din praktiserende læge medicinere dig, det har de slet ikke kompetence til, og man ser desværre ofte at de udskriver tilfældige præparater uden megen baggrundsviden. En psykiater ved 100% hvad de laver og har måske endda også nogle redskaber til dig. Det havde min egen psykiater i hvert fald. Hvis du bor i Jylland vil jeg anbefale Lars Lukman, han er simpelthen det mest behagelige menneske og han er så dygtig. 

Nu nævner du at du helst ikke vil ha medicin i forhold til projekt baby. Der findes mange præparater man kan tage under graviditet og amning, det ved en psykiater alt om. Det er så vigtigt for dig at få taget hånd om det nu!  Du kan komme til at stå med en svær efterfødselsreaktion fordi du ikke bearbejdede din angst inden baby. Jeg har selv både angst og andre lidt mere alvorlige psykiske diagnoser og på trods af medicin havde jeg to frygtelige uger efter fødslen hvor min angst gjorde livet meget ulideligt for mig. Jeg kom dog hurtigt ovenpå takket være min psykiater og den medicin jeg var på.

Jeg kan genkende mange af mine egne angst problematikker i det du skriver og det er så frygteligt at gå igennem. Husk på at med den rette hjælp kan du klare det og det bliver bedre end det er nu. Sender dig de kærligste tanker 

 

 

Mange, mange tak for dit svar. Jeg er udmærket godt klar over, at jeg bør få kontaktet lægen og det skal jeg tage og få gjort snart. Det er bare så svært, da jeg i en længere periode har haft det rigtig, rigtig godt. Det du skriver i dit indlæg, har givet mig rigtig meget at tænke over, og det er helt sikkert noget jeg tager med mig videre. Tak 

EBK skriver:

Er I i gang med at lave et barn, når du ikke på nogen måde kan fungere socialt nu? 

Det lyder ikke helt gennemtænkt. 

Tror du ikke, at det bedste for dig, din kæreste og et kommende barn, er at du får det godt mentalt inden der kommer et barn?

Hej EBK. 

Jeg bliver oprigtigt såret og ked af det over hvad du skriver. Jeg er også ked af, at jeg ikke fik skrevet at pb selvfølgelig er sat i bero indtil jeg får det bedre. Vi havde prøvet i et stykke tid, hvor jeg havde det rigtig godt, inden jeg fik et tilbagefald. Jeg har selvfølgelig ikke tænkt mig at sætte et barn til verden, når jeg selv har det rigtig skidt.

Saphiira skriver:

Som de andre siger: du er nødt til snakke med lægen, så du kan få prof. Hjælp. 

Jeg lider selv af generaliseret angst og social fobi. Det kræver nogle værktøjer til at arbejde med. Medicin behøver man ikke. Jeg får det i hvert ikke. Men jeg var været på et forløb hvor man lærte om sin sygdom, og fik en masse værktøjer. Det kræver hårdt arbejde. Du kan få en henvisning hos din egen læge.

dog kan det i nogle tilfælde være nødvendigt med medicin, så man lige kan få ro på. Derudover ville jeg overveje at sætte PB i bero. Det er hårdt at have de her ting med et lille barn. (taler af erfaring). Det er selvf. Ikke det fedeste, men det er i hvert fald værd at overveje. 

Kæmpe kram. Det er ikke sjovt at have det sådan. Kender desværre alt til det. 

Mange tak for at du tog dig tid til at svare mig. Manden og jeg er enige om at pb er sat i bero, indtil jeg får det bedre, på den ene eller anden måde. 

Jeg vidste ikke at der fandtes forløb på den måde som du beskriver dem. Det vil jeg helt sikkert undersøge, og få taget kontakt til min læge. Jeg skal have det bedre snart, så jeg kan blive normalt fungerende igen og så derefter kan vi kigge på pb igen. Jeg er bestemt heller ikke interesseret i et tilbagefald ligeså snart et evt. barn skulle komme til verden, så nu hvor jeg er faldet tilbage efter en rigtig god periode, skal der arbejdes hårdt for at få det bedre.