Voldsomt hurtig førstegangsfødende

Jeg fødte d. 29. maj mit og kærestens første barn, en lille pige på 2790 gram og 48 cm lang. Hun blev født 37 + 1. 

Den 28. maj havde jeg mange plukveer det meste af formiddagen og middagen, men intet, der tydede på en snarlig fødsel. De stoppede igen ved 14 tiden, og jeg mærkede ikke mere til dem. Så min kæreste "fik lov" til at tage en sidste bytur, inden vi skulle være forældre. Han inviterede en kammerat over om aftenen og de fik et par øl, inden de tog videre i byen. Da han kommer hjem klokken 4 ca, tænker vi begge, at vi egentlig har lyst til sex, så vi kaster os da ud i det. MEN.. Pludselig kigger min kæreste skræmt på mig, og siger: "Skat, du bløder HELT VILDT!" Jeg kigger ned, og det ligner bogstavlig talt motorsavs massakren. Vores hvide lagen kunne være en rekvisit i CSI eller en anden mordserie. Jeg rejser mig lynhurtigt op, og det løber bare ud af mig og jeg laver de vildeste blodpletter fra sengen og ned i badet. Kæresten ringer til min jordemoder, der beder mig tage et bind på, prøve at slappe af, få noget søvn og ringe, hvis jeg stadig bløder, når jeg står op. Jeg får mig vasket, kæresten får skiftet det blodige lagen ud, og vi går i seng igen. Klokken 9 vågner jeg, går på toilettet, og jeps.. Jeg bløder stadigvæk. Og der var kommet en stor leverlignende klump ud af mig, så jeg ringer til jordemoderen igen - temmelig panisk. Hun beder mig komme ud til fødegangen og blive tjekket, og jeg skulle da liiiige tage det bind med, hvor den leverlignende klump lå i. Okay, okay. Vi får ringet til svigermor, som kører os på Aalborg sygehus. Jeg har absolut ikke ondt eller noget, men for en sikkerheds skyld tager vi lige hospitalstasken med.

Da vi ankommer bliver jeg tilkoblet apparatet, der tjekker hendes hjertelyd og holder øje med mine veer. Jeg er bleg, men okay. Jeg har også mistet en masse blod. Vi ankom klokken 09:45, og klokken 10:15 tjekker min jordemoder mig. "Camilla, du er i fødsel. Du er ca. 4 cm åben. Og pga. den klump i dit bind, som jeg er i tvivl om, om er en del af moderkagen, tager vi dit vand." Mit vand bliver taget klokken 10:45 og SÅ kom veerne. Shit, jeg havde ikke lige mentalt indstillet mig på, at jeg skulle føde 37+1, og min kæreste havde ikke tid til at have tømmermænd, han var bare 110% forberedt på at skulle være der for mig nu, så måtte tømmermændene vente. Vi fik fat på mine forældre, og fortalte dem, at nu var det sgu nu. Ca. 30 min senere ankom min mor, alt imens mine veerne rasede der ud af. Klokken 12:55 kommer min jordemoder igen for at tjekke hvor åben jeg er, da jeg jo sikkert først begyndte på pressefasen ved aftenstid. MEN.. Jeg var 10 cm åben og klar til at føde. Bum bum. Ingen smertestillende til mig, det var bare op i stigbøjlerne og i gang med at presse foran kæresten, svigermor og min mor. Klokken 13:35 siger jordemoderen og den jordemoderstuderende, at jeg sikkert var blevet mor inden klokken 14. De beder mig presse ekstra meget nu, så jeg kunne få hendes hoved ud.. Jeg pressede det bedste jeg kunne og havde lært, og SMÅKAGE. Ud kom hovedet... Og resten af babyen, så klokken 13:42, 3 timer og 30 minutter efter vi ankom til fødegangen, fødte jeg vores datter. Snak lige om at overraske mig selv, kæresten, mine forældre, svigerfamilie og jordemoder.

Jeg blev forresten kendt som den førstegangsfødende, der fødte på 3 timer og 30 minutter imens jeg var på barselsgangen.. Og jeg fik at vide, at jeg burde overveje en hjemmefødsel næste gang, for min næste fødsel ville sikkert gå endnu hurtigere, og så fik jeg kommentaren: "Din krop er bare skabt til at føde!" (Er alle kvinder på sin vis ikke det?) 

Nå, det var min fødselsberetning, der gjorde mig mor til dejlige lille Sarah Sofie 3 uger før forventet termin  
I dag er hun 3 uger og 4 dage, og vejer 3400 gram og er 52 cm lang! Hun vil frem i livet  

Det lyder som en vild fødsel! men det lyder til I begge klarede det så flot! 

Jeg fik samme kommentar som dig, om at skulle føde hjemme (fødte lige så hurtigt som dig)

stort tillykke selvom det er nogle uger siden. 

Saphiira skriver:

Det lyder som en vild fødsel! men det lyder til I begge klarede det så flot! 

Jeg fik samme kommentar som dig, om at skulle føde hjemme (fødte lige så hurtigt som dig)

stort tillykke selvom det er nogle uger siden. 

Det var en vild fødsel, hvor ingen af os var forberedte.  Vi fik 3 timer og 30 min til at forberede os. Min kæreste var helt fantastisk, og på trods af, at vi havde aftalt det kun skulle være han og jeg til fødslen, tror jeg han var glad for, at hans mor var der, og jeg var sgu glad for at både svigermor og min mor var der. Og de nød at opleve deres barnebarns fødsel.

Og mange tak! 

Camilze skriver:

Det var en vild fødsel, hvor ingen af os var forberedte.  Vi fik 3 timer og 30 min til at forberede os. Min kæreste var helt fantastisk, og på trods af, at vi havde aftalt det kun skulle være han og jeg til fødslen, tror jeg han var glad for, at hans mor var der, og jeg var sgu glad for at både svigermor og min mor var der. Og de nød at opleve deres barnebarns fødsel.

 

Og mange tak! 

Dejligt de nåede at opleve det - og I havde glæde af det. At føde er altså bare en vild oplevelse

Sejt ☺️

jeg er også lynføder. Første gang fik der 3 timer fra første ve. 

Anden gang startede mine veer lige omkring mindnat hvor jeg var 2 cm åben-  kl 01.00 4 cm åben og han er født 01:16 ������ jeg var heldigvis indlagt på sygehuset i forvejen da veerne startede. Ellers var det nok blevet en hjemmefødsel ��

tør slet ikke tænke på hvis jeg skal have en treer ��

Camilze skriver:

Jeg fødte d. 29. maj mit og kærestens første barn, en lille pige på 2790 gram og 48 cm lang. Hun blev født 37 + 1. 

 

Den 28. maj havde jeg mange plukveer det meste af formiddagen og middagen, men intet, der tydede på en snarlig fødsel. De stoppede igen ved 14 tiden, og jeg mærkede ikke mere til dem. Så min kæreste "fik lov" til at tage en sidste bytur, inden vi skulle være forældre. Han inviterede en kammerat over om aftenen og de fik et par øl, inden de tog videre i byen. Da han kommer hjem klokken 4 ca, tænker vi begge, at vi egentlig har lyst til sex, så vi kaster os da ud i det. MEN.. Pludselig kigger min kæreste skræmt på mig, og siger: "Skat, du bløder HELT VILDT!" Jeg kigger ned, og det ligner bogstavlig talt motorsavs massakren. Vores hvide lagen kunne være en rekvisit i CSI eller en anden mordserie. Jeg rejser mig lynhurtigt op, og det løber bare ud af mig og jeg laver de vildeste blodpletter fra sengen og ned i badet. Kæresten ringer til min jordemoder, der beder mig tage et bind på, prøve at slappe af, få noget søvn og ringe, hvis jeg stadig bløder, når jeg står op. Jeg får mig vasket, kæresten får skiftet det blodige lagen ud, og vi går i seng igen. Klokken 9 vågner jeg, går på toilettet, og jeps.. Jeg bløder stadigvæk. Og der var kommet en stor leverlignende klump ud af mig, så jeg ringer til jordemoderen igen - temmelig panisk. Hun beder mig komme ud til fødegangen og blive tjekket, og jeg skulle da liiiige tage det bind med, hvor den leverlignende klump lå i. Okay, okay. Vi får ringet til svigermor, som kører os på Aalborg sygehus. Jeg har absolut ikke ondt eller noget, men for en sikkerheds skyld tager vi lige hospitalstasken med.

 

Da vi ankommer bliver jeg tilkoblet apparatet, der tjekker hendes hjertelyd og holder øje med mine veer. Jeg er bleg, men okay. Jeg har også mistet en masse blod. Vi ankom klokken 09:45, og klokken 10:15 tjekker min jordemoder mig. "Camilla, du er i fødsel. Du er ca. 4 cm åben. Og pga. den klump i dit bind, som jeg er i tvivl om, om er en del af moderkagen, tager vi dit vand." Mit vand bliver taget klokken 10:45 og SÅ kom veerne. Shit, jeg havde ikke lige mentalt indstillet mig på, at jeg skulle føde 37+1, og min kæreste havde ikke tid til at have tømmermænd, han var bare 110% forberedt på at skulle være der for mig nu, så måtte tømmermændene vente. Vi fik fat på mine forældre, og fortalte dem, at nu var det sgu nu. Ca. 30 min senere ankom min mor, alt imens mine veerne rasede der ud af. Klokken 12:55 kommer min jordemoder igen for at tjekke hvor åben jeg er, da jeg jo sikkert først begyndte på pressefasen ved aftenstid. MEN.. Jeg var 10 cm åben og klar til at føde. Bum bum. Ingen smertestillende til mig, det var bare op i stigbøjlerne og i gang med at presse foran kæresten, svigermor og min mor. Klokken 13:35 siger jordemoderen og den jordemoderstuderende, at jeg sikkert var blevet mor inden klokken 14. De beder mig presse ekstra meget nu, så jeg kunne få hendes hoved ud.. Jeg pressede det bedste jeg kunne og havde lært, og SMÅKAGE. Ud kom hovedet... Og resten af babyen, så klokken 13:42, 3 timer og 30 minutter efter vi ankom til fødegangen, fødte jeg vores datter. Snak lige om at overraske mig selv, kæresten, mine forældre, svigerfamilie og jordemoder.

Jeg blev forresten kendt som den førstegangsfødende, der fødte på 3 timer og 30 minutter imens jeg var på barselsgangen.. Og jeg fik at vide, at jeg burde overveje en hjemmefødsel næste gang, for min næste fødsel ville sikkert gå endnu hurtigere, og så fik jeg kommentaren: "Din krop er bare skabt til at føde!" (Er alle kvinder på sin vis ikke det?) 

Nå, det var min fødselsberetning, der gjorde mig mor til dejlige lille Sarah Sofie 3 uger før forventet termin  
I dag er hun 3 uger og 4 dage, og vejer 3400 gram og er 52 cm lang! Hun vil frem i livet  

Wow sikke en oplevelse, og hvor lyder det til at i har holdt hovedet koldt i en ellers rimelig presset situation, det synes jeg sgu er sejt! 

Jeg fødte selv sindssygt hurtigt anden gang, og er helt 100 på det bliver en hjemmefødsel næste gang. Og kæmpe tillykke med jeres pige 

Camilze skriver:

Jeg fødte d. 29. maj mit og kærestens første barn, en lille pige på 2790 gram og 48 cm lang. Hun blev født 37 + 1. 

 

Den 28. maj havde jeg mange plukveer det meste af formiddagen og middagen, men intet, der tydede på en snarlig fødsel. De stoppede igen ved 14 tiden, og jeg mærkede ikke mere til dem. Så min kæreste "fik lov" til at tage en sidste bytur, inden vi skulle være forældre. Han inviterede en kammerat over om aftenen og de fik et par øl, inden de tog videre i byen. Da han kommer hjem klokken 4 ca, tænker vi begge, at vi egentlig har lyst til sex, så vi kaster os da ud i det. MEN.. Pludselig kigger min kæreste skræmt på mig, og siger: "Skat, du bløder HELT VILDT!" Jeg kigger ned, og det ligner bogstavlig talt motorsavs massakren. Vores hvide lagen kunne være en rekvisit i CSI eller en anden mordserie. Jeg rejser mig lynhurtigt op, og det løber bare ud af mig og jeg laver de vildeste blodpletter fra sengen og ned i badet. Kæresten ringer til min jordemoder, der beder mig tage et bind på, prøve at slappe af, få noget søvn og ringe, hvis jeg stadig bløder, når jeg står op. Jeg får mig vasket, kæresten får skiftet det blodige lagen ud, og vi går i seng igen. Klokken 9 vågner jeg, går på toilettet, og jeps.. Jeg bløder stadigvæk. Og der var kommet en stor leverlignende klump ud af mig, så jeg ringer til jordemoderen igen - temmelig panisk. Hun beder mig komme ud til fødegangen og blive tjekket, og jeg skulle da liiiige tage det bind med, hvor den leverlignende klump lå i. Okay, okay. Vi får ringet til svigermor, som kører os på Aalborg sygehus. Jeg har absolut ikke ondt eller noget, men for en sikkerheds skyld tager vi lige hospitalstasken med.

 

Da vi ankommer bliver jeg tilkoblet apparatet, der tjekker hendes hjertelyd og holder øje med mine veer. Jeg er bleg, men okay. Jeg har også mistet en masse blod. Vi ankom klokken 09:45, og klokken 10:15 tjekker min jordemoder mig. "Camilla, du er i fødsel. Du er ca. 4 cm åben. Og pga. den klump i dit bind, som jeg er i tvivl om, om er en del af moderkagen, tager vi dit vand." Mit vand bliver taget klokken 10:45 og SÅ kom veerne. Shit, jeg havde ikke lige mentalt indstillet mig på, at jeg skulle føde 37+1, og min kæreste havde ikke tid til at have tømmermænd, han var bare 110% forberedt på at skulle være der for mig nu, så måtte tømmermændene vente. Vi fik fat på mine forældre, og fortalte dem, at nu var det sgu nu. Ca. 30 min senere ankom min mor, alt imens mine veerne rasede der ud af. Klokken 12:55 kommer min jordemoder igen for at tjekke hvor åben jeg er, da jeg jo sikkert først begyndte på pressefasen ved aftenstid. MEN.. Jeg var 10 cm åben og klar til at føde. Bum bum. Ingen smertestillende til mig, det var bare op i stigbøjlerne og i gang med at presse foran kæresten, svigermor og min mor. Klokken 13:35 siger jordemoderen og den jordemoderstuderende, at jeg sikkert var blevet mor inden klokken 14. De beder mig presse ekstra meget nu, så jeg kunne få hendes hoved ud.. Jeg pressede det bedste jeg kunne og havde lært, og SMÅKAGE. Ud kom hovedet... Og resten af babyen, så klokken 13:42, 3 timer og 30 minutter efter vi ankom til fødegangen, fødte jeg vores datter. Snak lige om at overraske mig selv, kæresten, mine forældre, svigerfamilie og jordemoder.

Jeg blev forresten kendt som den førstegangsfødende, der fødte på 3 timer og 30 minutter imens jeg var på barselsgangen.. Og jeg fik at vide, at jeg burde overveje en hjemmefødsel næste gang, for min næste fødsel ville sikkert gå endnu hurtigere, og så fik jeg kommentaren: "Din krop er bare skabt til at føde!" (Er alle kvinder på sin vis ikke det?) 

Nå, det var min fødselsberetning, der gjorde mig mor til dejlige lille Sarah Sofie 3 uger før forventet termin  
I dag er hun 3 uger og 4 dage, og vejer 3400 gram og er 52 cm lang! Hun vil frem i livet  

Tillykke med hende. Og kan hilse og sige at du kraftigt skal overveje hjemmefødsel næste gang hvis du ikke bor tæt på sygehus. Min første fødsel 3 timer fra start til slut, anden fødsel lige knap 2 timer og den tredje fødsel 3 kvarter med 2 presseveer (5 min). Med den tredje havde vi ikke ku nå sygehuset hvis jeg havde været hjemme, var så heldigvis indlagt.

Camilze skriver:

Jeg fødte d. 29. maj mit og kærestens første barn, en lille pige på 2790 gram og 48 cm lang. Hun blev født 37 + 1. 

 

Den 28. maj havde jeg mange plukveer det meste af formiddagen og middagen, men intet, der tydede på en snarlig fødsel. De stoppede igen ved 14 tiden, og jeg mærkede ikke mere til dem. Så min kæreste "fik lov" til at tage en sidste bytur, inden vi skulle være forældre. Han inviterede en kammerat over om aftenen og de fik et par øl, inden de tog videre i byen. Da han kommer hjem klokken 4 ca, tænker vi begge, at vi egentlig har lyst til sex, så vi kaster os da ud i det. MEN.. Pludselig kigger min kæreste skræmt på mig, og siger: "Skat, du bløder HELT VILDT!" Jeg kigger ned, og det ligner bogstavlig talt motorsavs massakren. Vores hvide lagen kunne være en rekvisit i CSI eller en anden mordserie. Jeg rejser mig lynhurtigt op, og det løber bare ud af mig og jeg laver de vildeste blodpletter fra sengen og ned i badet. Kæresten ringer til min jordemoder, der beder mig tage et bind på, prøve at slappe af, få noget søvn og ringe, hvis jeg stadig bløder, når jeg står op. Jeg får mig vasket, kæresten får skiftet det blodige lagen ud, og vi går i seng igen. Klokken 9 vågner jeg, går på toilettet, og jeps.. Jeg bløder stadigvæk. Og der var kommet en stor leverlignende klump ud af mig, så jeg ringer til jordemoderen igen - temmelig panisk. Hun beder mig komme ud til fødegangen og blive tjekket, og jeg skulle da liiiige tage det bind med, hvor den leverlignende klump lå i. Okay, okay. Vi får ringet til svigermor, som kører os på Aalborg sygehus. Jeg har absolut ikke ondt eller noget, men for en sikkerheds skyld tager vi lige hospitalstasken med.

 

Da vi ankommer bliver jeg tilkoblet apparatet, der tjekker hendes hjertelyd og holder øje med mine veer. Jeg er bleg, men okay. Jeg har også mistet en masse blod. Vi ankom klokken 09:45, og klokken 10:15 tjekker min jordemoder mig. "Camilla, du er i fødsel. Du er ca. 4 cm åben. Og pga. den klump i dit bind, som jeg er i tvivl om, om er en del af moderkagen, tager vi dit vand." Mit vand bliver taget klokken 10:45 og SÅ kom veerne. Shit, jeg havde ikke lige mentalt indstillet mig på, at jeg skulle føde 37+1, og min kæreste havde ikke tid til at have tømmermænd, han var bare 110% forberedt på at skulle være der for mig nu, så måtte tømmermændene vente. Vi fik fat på mine forældre, og fortalte dem, at nu var det sgu nu. Ca. 30 min senere ankom min mor, alt imens mine veerne rasede der ud af. Klokken 12:55 kommer min jordemoder igen for at tjekke hvor åben jeg er, da jeg jo sikkert først begyndte på pressefasen ved aftenstid. MEN.. Jeg var 10 cm åben og klar til at føde. Bum bum. Ingen smertestillende til mig, det var bare op i stigbøjlerne og i gang med at presse foran kæresten, svigermor og min mor. Klokken 13:35 siger jordemoderen og den jordemoderstuderende, at jeg sikkert var blevet mor inden klokken 14. De beder mig presse ekstra meget nu, så jeg kunne få hendes hoved ud.. Jeg pressede det bedste jeg kunne og havde lært, og SMÅKAGE. Ud kom hovedet... Og resten af babyen, så klokken 13:42, 3 timer og 30 minutter efter vi ankom til fødegangen, fødte jeg vores datter. Snak lige om at overraske mig selv, kæresten, mine forældre, svigerfamilie og jordemoder.

Jeg blev forresten kendt som den førstegangsfødende, der fødte på 3 timer og 30 minutter imens jeg var på barselsgangen.. Og jeg fik at vide, at jeg burde overveje en hjemmefødsel næste gang, for min næste fødsel ville sikkert gå endnu hurtigere, og så fik jeg kommentaren: "Din krop er bare skabt til at føde!" (Er alle kvinder på sin vis ikke det?) 

Nå, det var min fødselsberetning, der gjorde mig mor til dejlige lille Sarah Sofie 3 uger før forventet termin  
I dag er hun 3 uger og 4 dage, og vejer 3400 gram og er 52 cm lang! Hun vil frem i livet  

Ved første barn gik der næsten 6 timer fra vandet gik til hun var ude. Vi føder heutigt i vores familie så jeg blev rådet til anden gang at føde hjemme. Men havde jeg ikke lyst til. Jeg havde uregelmæssige veer fra kl 930 af og de tog først til og blev regelmæssige kl 14. Vi er på sygehuset kl 1515. Pga lillebrors puls var for høj tog de og lagde elektrode på hovedet kl 1640 hvor vandet også gik. 1653 er han ude. 

Så du kan nemt ske det går rigtig hurtigt næste gang. Jeh var slet ikke forberedt på hvor hurtigt det gik denne gang. Og det var jm heller ikke. 

Tillykke med hende 

Jeg er osse selv en som er skabt til at føde lyn hurtigt 

Min første fødsel tog 4 timer.. 

Anden fødsel 46 min.. 

- Ved min første fødsel, da blev jeg sat igang da jeg var 42+1 og fik den besked at jeg nok bare kunne ta hjem om et par timer og komme igen næste dag.. 

Nope.. Jeg gik i fødsel allerede 30 min efter og nåede ikke engang at tænke og se mig om inden jeg fødte. 

- Anden fødsel... Gisp!!.. Vandet gik hjemme en morgen, og måtte få en Svigerinde til at køre mig på sygehuset for tjek mens manden der hjemme gjorde sig klar og prøvede at få det bedre (han blev dårlig da jeg fortalte ham vandet var gået) 

Ankommer til fødegangen.. Og får den besked "har du ingen smerter?! Du er altså i fødsel og har veer??!" HVA?!  

Næ.. Jeg havde lige mulighed for at nyde udsigten fra 5 sal? Og så skulle jeg tisse!!!!! 

Da jeg sad på toilettet kunne jeg mærke jeg ville presse.. Samme øjeblik kom kæresten og Svigermor ! 

Ind på sengen... Og ellers presse 

Yep.. Svigermor, Svigerinde og hendes baby var så med til fødslen uden jeg havde registeret det 

Så.. Jeg frygter faktisk hvis der kommer en 3 baby  

Bshizzle skriver:

Tillykke med hende 

 

Jeg er osse selv en som er skabt til at føde lyn hurtigt 

Min første fødsel tog 4 timer.. 

Anden fødsel 46 min.. 

- Ved min første fødsel, da blev jeg sat igang da jeg var 42+1 og fik den besked at jeg nok bare kunne ta hjem om et par timer og komme igen næste dag.. 

Nope.. Jeg gik i fødsel allerede 30 min efter og nåede ikke engang at tænke og se mig om inden jeg fødte. 

- Anden fødsel... Gisp!!.. Vandet gik hjemme en morgen, og måtte få en Svigerinde til at køre mig på sygehuset for tjek mens manden der hjemme gjorde sig klar og prøvede at få det bedre (han blev dårlig da jeg fortalte ham vandet var gået) 

Ankommer til fødegangen.. Og får den besked "har du ingen smerter?! Du er altså i fødsel og har veer??!" HVA?!  

Næ.. Jeg havde lige mulighed for at nyde udsigten fra 5 sal? Og så skulle jeg tisse!!!!! 

Da jeg sad på toilettet kunne jeg mærke jeg ville presse.. Samme øjeblik kom kæresten og Svigermor ! 

Ind på sengen... Og ellers presse 

Yep.. Svigermor, Svigerinde og hendes baby var så med til fødslen uden jeg havde registeret det 

 

Så.. Jeg frygter faktisk hvis der kommer en 3 baby  

Hold da helt ferie!!