What to do

Hej alle derude.

Jeg har brug for et lille råd eller to.

Jeg er gravid i 18 uge og har ikke haft kontakt (efter hans ønske) til faren siden jeg var 5 uger henne.
Nu idag har jeg modtaget en sms, hvor han spørg hvordan jeg har det. Og jeg fortalte ham at jeg har det godt og trives.

Sidst jeg hørte fra ham var der en meget hård tone både fra hans side og min - jeg blev gravid ved et uheld og vi var ikke kærester - han var naturligvis MEGET imod at jeg ville have barnet, men skriver nu at han vil mødes og har tænkt meget på mig. Jeg har spurgt direkte om han nu ønsker at være en del af det hele og han svarede at det havde han tænkt på, ja.

Men jeg stoler ikke rigtig på ham og hans intentioner - han har ikke fortalt en eneste i hans omgangskreds at han skal være far - han har en kæreste (siger han) som han heller ikke har fortalt noget.

Jeg synes egentlig selv at jeg skal give ham en chance for at vise hans oprigtighed, men på den anden side har jeg bare ikke overskud til at han skal forsøge at give mig dårlig samvittighed over at jeg, som han siger, ødelægger hans liv - jeg har andre ting at tænke på - er det meget egoistisk tænkt????

Er der nogen der har prøvet det samme eller nogen der bare gerne vil give et godt råd????

Mange hilsner fra
Rikke

jeg kan godt forstå godt hvorfor du bliver i tvivl....

Men jeg synes du skal give ham en chance, mpske ha rhan nu haft den tid han havde brug for, for at vænne sig til tanken. Måske glæder han sig alligevel lidt han kan jo alligevel ikke forhindre at barnet kommer til verden. Så kn han også lige så godt tage del i det.

 pyhhh det er jo en svær een... om du skal det ene eller det andet. Det lyder ikke til at I skiltes på bedste vis sidst... men jeg synes at da han trods alt er dit barns far så fortjener han muligvis en chance for at være i sit barns liv osv. Men mødes med ham og find ud af hvad hans intentioner er...

knus malou som håber det bedste for dig og dit barn

Tak for svar begge to )

Jeg synes I har ret - selvfølgelig fortjener han at være en del af barnets liv - skulle nok bare lige høre det fra andre.

Vi har allerede aftalt at mødes imorgen - så kryds fingre for mig/os.

Knus

 Jeg stemmer også for, at du skal give ham en chance. Jeg tror, at du når du mødes med ham vil have en helt klar fornemmelse af hans intentioner - en sms siger jo ikke så meget - og så må du handle derefter. 

Jeg håber, at det går, så alle er glade!

Mange tanker herfra  ;o)

RikkeR skriver:

Tak for svar begge to )

Jeg synes I har ret - selvfølgelig fortjener han at være en del af barnets liv - skulle nok bare lige høre det fra andre.

Vi har allerede aftalt at mødes imorgen - så kryds fingre for mig/os.

Knus

Hvad han fortjener eller ej, er lige meget, i min verden, Det det handler om er at dit barn så vidt det er muligt har krav på at´kende sin far og evt få et forhold til ham. Så glæd dig på dit barns vegne, det optimale er alt at have både en mor og en far.
KNus Eva og held og lykke...

Eva skriver:



Hvad han fortjener eller ej, er lige meget, i min verden, Det det handler om er at dit barn så vidt det er muligt har krav på at´kende sin far og evt få et forhold til ham. Så glæd dig på dit barns vegne, det optimale er alt at have både en mor og en far.
KNus Eva og held og lykke...

Det har du nemlig fuldstændig ret I - jeg ville jo aldrig kunne se mit barn i øjnene når han/hun kommer og spørg om diverse ting omkring faren. Og det VIL komme.

Iøvrigt så er det jo faktisk IKKE min ret at afskære for kontakt - jeg må tage det sure med det søde og håbe alt går som det skal.

Tak for svar.

RikkeR skriver:



Det har du nemlig fuldstændig ret I - jeg ville jo aldrig kunne se mit barn i øjnene når han/hun kommer og spørg om diverse ting omkring faren. Og det VIL komme.

Iøvrigt så er det jo faktisk IKKE min ret at afskære for kontakt - jeg må tage det sure med det søde og håbe alt går som det skal.

Tak for svar.

Nemlig...selvom det er træls og man bliver virkelig irriteret, så prøver jeg i hvert fald altid at tænke på hvad og hvem det handler om..MEN, det er sørme ikke altid lige nemt.
Stort knus og god dag..
Eva

Altså jeg holder med alle.. jeg ville ønske at Nikitas far ville se os for hendes skyld... og ikke fordi han ville se mig.. så netop som du selv skriver har du gjort hvad du kunne for at give ham chancerne for at være en del af jeres liv, jamen så kan du også se dit barn i øjnene og sige at du gjorde hvad du kunne, men at han evt. bare ikke var klar, og så er det ham der skal tage det ansvar når h*n engang bliver stor nok til at opsøge ham...

Håber dog virkelig for dig at han gerne vil.. da det nogengange vil være dejligt at have en at dele tingene med.. og selvfølgeligt for at dit barn har sin far..

fra Jane

RikkeR skriver:

Hej alle derude.

Jeg har brug for et lille råd eller to.

Jeg er gravid i 18 uge og har ikke haft kontakt (efter hans ønske) til faren siden jeg var 5 uger henne.
Nu idag har jeg modtaget en sms, hvor han spørg hvordan jeg har det. Og jeg fortalte ham at jeg har det godt og trives.

Sidst jeg hørte fra ham var der en meget hård tone både fra hans side og min - jeg blev gravid ved et uheld og vi var ikke kærester - han var naturligvis MEGET imod at jeg ville have barnet, men skriver nu at han vil mødes og har tænkt meget på mig. Jeg har spurgt direkte om han nu ønsker at være en del af det hele og han svarede at det havde han tænkt på, ja.

Men jeg stoler ikke rigtig på ham og hans intentioner - han har ikke fortalt en eneste i hans omgangskreds at han skal være far - han har en kæreste (siger han) som han heller ikke har fortalt noget.

Jeg synes egentlig selv at jeg skal give ham en chance for at vise hans oprigtighed, men på den anden side har jeg bare ikke overskud til at han skal forsøge at give mig dårlig samvittighed over at jeg, som han siger, ødelægger hans liv - jeg har andre ting at tænke på - er det meget egoistisk tænkt????

Er der nogen der har prøvet det samme eller nogen der bare gerne vil give et godt råd????

Mange hilsner fra
Rikke

 Hejsa.

Har oplevet lidt lignende.
Jeg gik tilbage til faderen, hvilket jeg aldrig skulle have gjort.
Nu er jeg alligevel alene med Victor.

Men gør hvad du synes der føles mest rigtigt!!
Held og lykke