Grøntsager til kræsne børn

Wampires skriver:

Vores hovedregel er at han skal smage på det og spise en bid uden at spytte ud...

og så har vi opdaget at jo mindre sukker der er i hans mad desto flere ting kan vi få ham til at smage på med lyst til noget nyt...

herhjemme er vi gået fra det kun var agurk han rørte ved til at vi nu spiser grønne asparges og ærter... og peberfrugt... dog ikke den orange endnu ;) tror det er farven der gør det ;)

vi skjuler ikke noget for ham...

vi deler maden op så han kan se det hele på sin tallerken...

han er blevet mere "modig på mad" efter vi startede med at insistere på at han skulle spise en bid af det før han må sige nej til det...

Men det er en kamp at starte op når man har en sensitiv dreng der ofte bliver meget fyldt bare af en tur ud at handle på 10-15 minutter... Så det er selvfølgelig også stadig med føling for hvordan han har det den pågældende dag om vi introducerer noget nyt eller holder os på "sikker grund" med maden :)

Når du skriver "jo mindre sukker der er i hans mad" mener du så i løbet af dagen eller hvordan? Hvad ændrer i der? 

Vi spiser ikke så meget slik i hverdagene, så den slags sukker er svær at skrue ned på

Ciss skriver:

Min datter hører til dem, som er skeptiske til grøntsager. Hun går udenom, hvis hun kan og spiser så lidt af det, som hun kan slippe afsted med.

Her er hitten minimajs.

Jeg laver en gang imellem wok, og så var det en gang, jeg havde minimais i (jeg deler dem i mindre stykker). Der blev næsten skænderi mellem ungerne om dem. Opskåret minimajs i madkassen fungerer også.

Nu er bambusskud (ved egentlig ikke hvor sunde de er....) også kommet på listen. Hun var egentlig ekstremt skeptisk, men så havde vi lige læst om en panda, så da jeg fortalte at bambusskud er det eneste pandaen vil spise, så gik det alligevel.

Hendes kusine blev vild med bønnespirer en gang, vi fandt på at kalde det "knasende spaghetti" i stedet.

Generelt er der to ting, hvor hun får en masse grøntsager i sig, og det er, når jeg laver wok eller taco. I wok'en har jeg ofte f eks broccoli, gulerødder, rød pebberfrukt, bambusskud og minimajs.

Når det skal være taco har jeg hver ting i sin egen lille skål, og det der med, at hun helt selv kan forsyne sig af lige de ting, hun selv har lyst til, det gør noget med appetitten. Den første gang, tog hun kun majs og kød og så lidt forsigtig på mig, men jeg lod som ingenting og sagde ikke noget. Da hun så skulle lave den næste, var hun mere modig og ville have lidt flere farver i, og så har det bare stille og roligt udviklet sig, så hun nu spiser en god mængde grøntsager, når vi har taco.

Her er det rød peberfrugt der hitter, og det eneste hun putter i taco/pitabrød/ hjemmelavet pizza. 

Tror også det er svært fordi hun stejler over "varme" grøntsager, de skal helst være rå.

men tror jeg vil begynde at insistere på at hun smager, også snakkede vi om at tage en ting ad gang, f.eks, broccoli også servere det hver aften i 14 dage eller lign, så hun smager det hver aften i flere dage og forhåbentligt "lærer det at kende" på den måde 

A. Nonymsen skriver:

Jeg er med på at ingen børn fødes kræsne, men alligevel 

 

min datter på 4,5 som absolut ikke vil spise grøntsager, jeg kan godt skjule lid gulerødder i f.eks. Kødsovs. Der ud i er vil hun gerne spise peberfrugt, agurkestænger og sukkerærter. Men det er så også det. det bliver lidt ensformigt 

 

Så hvad kan jeres børn lide af grøntsager? Og hvordan får i dem til at smage nyt, her hjemme nægter hun

Min søn var ikke kræsen, men meget selektiv. Vi gjorde det at vi op til hans 5 års fødselsdag, fortalte ham at når man blev 5 år, så skulle man begynde at smage på maden.

"Selvfølgelig behøver du ikke smage på det. Du er jo kun 4 år. Det er først når du bliver 5."

"Nu er det snart din fødselsdag. Så skal vi have lige den kage du har lyst til, og du skal til at smage."

Det endte med at han faktisk selv sagde det med glæde i stemmen, og da han blev 5 år, så skete det helt automatisk. Vi har i dag (snart 8 år) ingen regler om at man skal smage på mad man ikke kender. Istedet har vi en dreng, der spørger om han må smage når han ser noget nyt.

Vi har dog været ret strenge omkring hvordan man snakker om mad. Det har absolut no-go at sige at noget er ulækkert. Og vi har også lagt stor vægt på at man ikke fokuserer på hvad man ikke kan lide. Hvis han fx har proklameret at han ikke kunne lide champignon, har vi fortalt ham at det ikke var rigtigt, fordi han rigtig godt kan lide en pastasovs vi spiser, der får sin smag fra champignon. Eller hvis han har sagt at han ikke kunne lide løg, har vi forklaret ham, hvor vigtig en smagsgiver løg er, men at vi godt kan forstå, hvis han synes at rå løg er lidt for stærkt.

En anden ting jeg oplever er vigtigt for ham når han skal smage noget nyt, er at det ikke nødvendigvis skal over på hans tallerken. Hvis han får det i hånden eller direkte på en gaffel, "forurener" det ikke, hvis nu han ikke bryder sig om det.

 Følger lige med

Her en ultra kræsen, en altspisende og en selektiv efterhånden næsten altspisende - så jeg køber ikke det ligger i madkulturen i hjemmet eller opdragelse eller.... For vi har været helt ens over for dem og de har 3 forskellige tilgange til mad. 

Men grøntsager, lige nu er det store hit grøntsagsmos primært baseret på blomkål, brocolli og squash, rørt med fløde ost og gratineret med revet mozzarella - til et aftensmåltid kan der med den mos ryge et helt blomkålshoved, en hel brocolli og en hel squash - ting det ellers kun var den ene der ville spise. Så mos mos mos og suppe suppe suppe så spises der grøntsager 

A. Nonymsen skriver:

Jeg er med på at ingen børn fødes kræsne, men alligevel 

 

min datter på 4,5 som absolut ikke vil spise grøntsager, jeg kan godt skjule lid gulerødder i f.eks. Kødsovs. Der ud i er vil hun gerne spise peberfrugt, agurkestænger og sukkerærter. Men det er så også det. det bliver lidt ensformigt 

 

Så hvad kan jeres børn lide af grøntsager? Og hvordan får i dem til at smage nyt, her hjemme nægter hun

Mine drenge ville heller ikke spise grønsager. Så begyndte vi at lave meget suppe og servere det. Når de havde snart noget af skolen. Fandt jeg grønsagerne frem en lille skål med rå og en med kogte. Og fortalte at lige nu spiser i......

Den virkede har og nu ved de at de godt kan lide det.

A. Nonymsen skriver:

Når du skriver "jo mindre sukker der er i hans mad" mener du så i løbet af dagen eller hvordan? Hvad ændrer i der? 

Vi spiser ikke så meget slik i hverdagene, så den slags sukker er svær at skrue ned på

Jeg mener sådan rent generelt..

Det er stadig på forsøgsbasis ;) vi har kun været i gang med det i en 14-dages tid...

men ved at fjerne søde ting fra hans kost og mindske hvor meget han ellers får så virker det til at han mere kan smage maden...

vi har også selv oplevet større glæde af maden ved at fjerne unødvendige tilsætningsstoffer ;) men det er en omvæltning at gøre fra den ene dag til den anden... ;) har tonsvis af mad i skabene som jeg den ene dag bare vil kyle ud og den næste give bort og den tredje lade stå til nødstilfælde :P