Min datter hører til dem, som er skeptiske til grøntsager. Hun går udenom, hvis hun kan og spiser så lidt af det, som hun kan slippe afsted med.
Her er hitten minimajs.
Jeg laver en gang imellem wok, og så var det en gang, jeg havde minimais i (jeg deler dem i mindre stykker). Der blev næsten skænderi mellem ungerne om dem. Opskåret minimajs i madkassen fungerer også.
Nu er bambusskud (ved egentlig ikke hvor sunde de er....) også kommet på listen. Hun var egentlig ekstremt skeptisk, men så havde vi lige læst om en panda, så da jeg fortalte at bambusskud er det eneste pandaen vil spise, så gik det alligevel.
Hendes kusine blev vild med bønnespirer en gang, vi fandt på at kalde det "knasende spaghetti" i stedet.
Generelt er der to ting, hvor hun får en masse grøntsager i sig, og det er, når jeg laver wok eller taco. I wok'en har jeg ofte f eks broccoli, gulerødder, rød pebberfrukt, bambusskud og minimajs.
Når det skal være taco har jeg hver ting i sin egen lille skål, og det der med, at hun helt selv kan forsyne sig af lige de ting, hun selv har lyst til, det gør noget med appetitten. Den første gang, tog hun kun majs og kød og så lidt forsigtig på mig, men jeg lod som ingenting og sagde ikke noget. Da hun så skulle lave den næste, var hun mere modig og ville have lidt flere farver i, og så har det bare stille og roligt udviklet sig, så hun nu spiser en god mængde grøntsager, når vi har taco.
Anmeld
Citér