At din mand begrunder det med, at jeres barn bliver mere knyttet til din mor end til hans er langt ude. Det er en dårlig begrundelse.
At nogen mener, at barnet skulle blive favoriseret er en ligeså dårlig begrundelse. Vi snakker om et professionelt menneske.
Der er tusindvis af pædagoger/ dagplejere som har deres egne børn.
Jeg er selv dagplejer og har mit eget barn. Og jeg kan garantere, at intet går fra de andre, fordi jeg passer mit eget. Det ville være dybt uprofessionelt.
Hvis din mor vil passe jeres barn må man formode, at hun siger ja med den overbevisning at hun ikke laver forskel.
Den eneste ulempe jeg kan se er, at hun ikke får den optimale bedstemorrolle, men ligeså meget er forpligtet til, at lære jeres barn at omgåes de andre børn- på helt samme præmisser. Jeres barn vil ikke blive forkælet eller få hendes fulde opmærksomhed, men skal dele den med 4 andre.
Jeg ville personligt ikke selv have mit barn hos min mor- jeg vil have hun er mormor og kun mormor.
At jeg har mit eget barn er i mine øjne noget andet. Jeg har tiden om eftermiddagen og om aftenen samt weekenderne, hvor mit barn får min fulde opmærksomhed. Men i hverdagene, i dagtimerne, indgår hun på lige fod med de andre.
Anmeld
Citér