Vildt uenige om pasning af vores søn

Jeg kan godt følge dig i dit ønske. Jeg vil også mene, at det er det bedste, set ud fra dit barns behov. Tænk hvor heldig han er, at han kan blive passet hos mormor og hvilket forhold de to vil få! 

At din mand begrunder det med, at jeres barn bliver mere knyttet til din mor end til hans er langt ude. Det er en dårlig begrundelse. 

At nogen mener, at barnet skulle blive favoriseret er en ligeså dårlig begrundelse. Vi snakker om et professionelt menneske. 

Der er tusindvis af pædagoger/ dagplejere som har deres egne børn. 

Jeg er selv dagplejer og har mit eget barn. Og jeg kan garantere, at intet går fra de andre, fordi jeg passer mit eget. Det ville være dybt uprofessionelt. 

Hvis din mor vil passe jeres barn må man formode, at hun siger ja med den overbevisning at hun ikke laver forskel. 

Den eneste ulempe jeg kan se er, at hun ikke får den optimale bedstemorrolle, men ligeså meget er forpligtet til, at lære jeres barn at omgåes de andre børn- på helt samme præmisser. Jeres barn vil ikke blive forkælet eller få hendes fulde opmærksomhed, men skal dele den med 4 andre. 

Jeg ville personligt ikke selv have mit barn hos min mor- jeg vil have hun er mormor og kun mormor. 

At jeg har mit eget barn er i mine øjne noget andet. Jeg har tiden om eftermiddagen og om aftenen samt weekenderne, hvor mit barn får min fulde opmærksomhed. Men i hverdagene, i dagtimerne, indgår hun på lige fod med de andre. 

Hvis jeg havde den mulighed at min mor eller svigermor kunne passe mit barn, så ville jeg tage imod! Jeg vil helt klart foretrække at det er en så tæt på mit barn som passer det. Nu passer jeg selv. Men når jeg skal noget et jeg glad for at de to bedstemødre kan passe mine børn. Jeg stoler ik en dyt på barnepiger og har heller ik den store tillid til vuggestuer er særlig godt.. Det har jeg simpelthen set for meget dårligt til. 

Hvad med stor dagpleje? Altså hvis der er sådan en i jeres område. Måske der er en privat. 

Der er flere børn og voksen end i en dagpleje, men mindre end i vuggestue. 

Anonym skriver:

At din mand begrunder det med, at jeres barn bliver mere knyttet til din mor end til hans er langt ude. Det er en dårlig begrundelse. 

At nogen mener, at barnet skulle blive favoriseret er en ligeså dårlig begrundelse. Vi snakker om et professionelt menneske. 

Der er tusindvis af pædagoger/ dagplejere som har deres egne børn. 

Jeg er selv dagplejer og har mit eget barn. Og jeg kan garantere, at intet går fra de andre, fordi jeg passer mit eget. Det ville være dybt uprofessionelt. 

Hvis din mor vil passe jeres barn må man formode, at hun siger ja med den overbevisning at hun ikke laver forskel. 

Den eneste ulempe jeg kan se er, at hun ikke får den optimale bedstemorrolle, men ligeså meget er forpligtet til, at lære jeres barn at omgåes de andre børn- på helt samme præmisser. Jeres barn vil ikke blive forkælet eller få hendes fulde opmærksomhed, men skal dele den med 4 andre. 

Jeg ville personligt ikke selv have mit barn hos min mor- jeg vil have hun er mormor og kun mormor. 

At jeg har mit eget barn er i mine øjne noget andet. Jeg har tiden om eftermiddagen og om aftenen samt weekenderne, hvor mit barn får min fulde opmærksomhed. Men i hverdagene, i dagtimerne, indgår hun på lige fod med de andre. 

Helt enig, dog har jeg stadig den der lurer med jeg heller ikke ønsker min mor skal indgå i et professionelt forhold med mig. 

Kunne sagtens forestille mig eget barn, og mener faktisk der har været undersøgelser der viste det modsatte, nemlig at man har en tendens til absolut ikke at favorisere eget barn tværtimod. 

Men mit barnebarn, hvor min datter så skulle være en forælder jeg forholdt mig professionelt til, og mit barnebarn jeg så ikke fik lov at være mormortosset med - det ville jeg slet ikke ønske selv, meget gerne rive er år ud af kalenderen hvis det var økonomisk muligt og gå hjemme med mit barnebarn men ikke som professionel dagplejer med flere børn, med et pædagogisk sigte, med en opdragende funktion. Hvornår måtte jeg så være mormor der overforkælede, gjorde alle de forkerte ting som at give is lige før aftensmaden???

Anonym skriver:

Hej med jer. Min søn er 8 uger gammel og skal i pasning når han er 13 måneder gammel. Vi har derfor allerede haft emnet oppe nu, så vi kan nå at få ham skrevet op og undgå stress. Vi har imidlertid fundet ud af at vi er meget uenige omkring hvilken form for pasning vores søn skal i. Min mor er privat dagplejemor og gennem årene har jeg betragtet hvor godt hun passer på børnene, så jeg vil rigtig gerne have ham i dagpleje ved hende. Jeg ved hun vil passe godt på ham og han vil være tryg. Min mand vil først og fremmest ikke have ham passet ved en dagplejemor. Han vil have ham i vuggestue. Dernæst vil han slet ikke høre tale om at han skulle være i dagpleje hjemme ved min mor. Han har direkte sagt, at han helst ikke vil have, at vores søn bliver mere knyttet til min familie end hans. Jeg blev rasende og sagde, at hvis han ikke ville have ham passet ved min mor fordi han tvivlede på, at hun ville passe godt på ham, så ville jeg forstå ham. Når det derimod kommer fra ren egoisme om, at hans barn ikke skal være så tæt på sin mormor, så forstår jeg det ikke. Jeg vil ikke have min søn i vuggestue og han vil ikke have sin søn i dagpleje. Vi holder begge ret hårdt på vores meninger, og vi er kørt helt fast i det. Har I nogle gode ideer til hvordan vi evt. Kan finde en løsning? 

Jeg forstår godt at han ikke vil have jeres søn passet ved din mor. Ville du selv have ham i pasning ved din mands mor? 

Hvis han kom i pasning ved din mor, ville han få et langt bedre bånd til hende end til sin farmor. Og selvom din mor uden tvivl er dygtig til sit arbejde, ville hun så kunne lade være med at favorisere sit barnebarn? Ville der være sær regler for jeg, fx hvis i havde brug for at han blev en time efter lukketid? 

Jeg ville ikke sende mit barn i dagpleje hos en der havde sine egne børn eller børnebørn i dagplejen. Frygten for at mit barn ville komme i anden række ville være der, og så ville jeg ikke være tryg. 

Jeg er sikker på der findes andre dagplejemødre som er lige så dygtige som din mor, og ellers er det fantastisk at have sit barn i vuggestue

Jeg er selv pædagog og her vi bor er det små forhold. Jeg forsøger så vidt mulig at undgå situationer, hvor jeg må være professionel overfor en gruppe børn, hvor mine egne indgår, men jeg kan ikke helt undgå det. Det er hamrende vanskeligt! Både for mig at finde grænserne for, hvor meget opmærksomhed, jeg skal give dem og ikke, for rent instinktivt er de altid i mit synsfelt. Det resulterer så i, at jeg vingler frem og tilbage imellem at give dem for lidt og for meget, fordi jeg overkompencerer, og så forsøger at finde en bedre ballance og så overkompencerer igen osv. Det er bare virkelig vanskelig at være 100% proffesionel i den situation. Også selv om jeg har fokus på det og ønsker at være det. Og for børnene er det også vanskeligt. De har gået et par år i skole, før de egentlig har vænnet sig til de situationer - men de kan ikke lide det. Det at de må finde sig i at et menneske de har et nært og privat forhold til i nogen situationer må forholde sig til dem med proffesionel distance, det er noget mærkeligt noget, og det som fra en "fremmed" pædagog bare opleves som en mild irettesættelse, kan fra denne person opleves som en afvisning i offentlighed.

Derfor ville jeg ikke have mine børn i dagpleje hos hverken den ene eller den anden bedstemor. Hvis de er hjemme og det er muligt kan de gerne passe dagen lang hver dag i en periode. Men jeg ville ikke ønske for barnet, at det skulle indgå i en gruppe, hun må forholde sig til som proffesionel. Det er bare noget helt andet.

Nu er jeg selv stor tilhænger af vuggestuer, og mine børn har elsket at være i sin vuggestue - men der er gode og dårlige vs'er, nøjagtig som der er gode og dårlige dagplejere, så mit råd vil være at snakke med andre småbarnsforældre i området og høre deres erfaringer, før I vælger. Men jeg ville ikke bruge mormors dagpleje.