Vildt uenige om pasning af vores søn

Jeg er selv tilhænger af dp  

jeg tror heller ikke, at jeg ville have mit barn i pleje hos min mor eller svigermor...  Af den simple grund at jeg ikke ville have der var forskelsbehandling. Det kan nemlig gå begge veje. At barnet bliver favoritseret eller barnet bliver "gemt væk".

Kender til en som er dp og har eget barn i dp, og hun tør næsten ikke tage sit eget barn i frygt for folk skal dømme hende, så hun får lov til at græde lidt mere osv. Det synes jeg heller ikke er særligt optimalt. Så i mit hoved er det total no-Go at familie skal passe min datter

Her hvor jeg bor må man vist slet ik ha sine børnebørn eller egne børn i dagpleje. Har i undersøgt om det er muligt hos jer? For hvis det ikke er en mulighed er det dumt at diskutere det. Jeg kan se fordele og ulemper ved både vuggestue og dagpleje. Det er lidt hip som hap hvad man ender med at vælge tror jeg. 

Det vigtigste for jer er jo at i to får snakket om det og får arbejdet lidt med de følelser der ligger i det. For der er ingen tvivl om at i begge vil det bedste for jeres søn. 

I må finde ud af hvad fordelene og ulemperne er ved begge dele.

Hvad er fordelen ved dagpleje? Det kunne være bedre normering, mere ro i dagligdagen i et hjemmeligt miljø og i skal ikke have madpakker med.

Hvad er fordelen ved vuggestue? Mange børn at spejle sig i, uddannet pædagoger og jeres søn vil lære at begå sig blandt mange børn og derved vil overgangen til børnehave og skole være mindre markant. 

Hvad er ulemperne ved dagpleje? Det kunne være nødpasning ved sygdom ikke er så let i forhold til i en vuggestue. I skal måske selv have barnevogn med til middagsluren.

Hvad er ulemperne ved vuggestue? Det kunne være meget larm, mange børn som ikke alle kan få opmærksomheden de måske har brug for, i skal selv have madpakke med. 

Det er bare eksempler, men det vil være godt for jer først at lægge familie stridigheder til side og se hvad i ønsker jer af pasning, hvorfor og hvorfor ikke. Snakke det igennem uden at skændes over det og få fastlagt hvad i ønsker og ikke ønsker.

så derefter kan i få snakket det igennem mht din mor, for det synes jeg er et meget urimeligt af ham bare at kaste ud.

Her kommer min holdning mht pasning i din mors dagpleje:

Hvordan kan det nogensinde være bedre for et barn at få flået alle sine relationer midt over og så blive kastet i armene på en voksen han slet ikke kender og har nogen relationer til. Jeres søn kender kun til mor og far som primær forsørger og det er jer to han stoler på og elsker. Han kender ikke pædagogen i vuggestuen (eller den 10. Pædagog i løbet af ugen) eller en helt ny ukendt dagplejemor. Men han kan få en blid start på livet som institutions barn ved din mor.

Men lad det være sagt så er det jer to der skal arbejde jer til en løsning. Min eller andres holdning kan ikke løse det. 

Håber i kommer frem til en løsning der passer jer alle 3. 

Anonym skriver:

Hej med jer. Min søn er 8 uger gammel og skal i pasning når han er 13 måneder gammel. Vi har derfor allerede haft emnet oppe nu, så vi kan nå at få ham skrevet op og undgå stress. Vi har imidlertid fundet ud af at vi er meget uenige omkring hvilken form for pasning vores søn skal i. Min mor er privat dagplejemor og gennem årene har jeg betragtet hvor godt hun passer på børnene, så jeg vil rigtig gerne have ham i dagpleje ved hende. Jeg ved hun vil passe godt på ham og han vil være tryg. Min mand vil først og fremmest ikke have ham passet ved en dagplejemor. Han vil have ham i vuggestue. Dernæst vil han slet ikke høre tale om at han skulle være i dagpleje hjemme ved min mor. Han har direkte sagt, at han helst ikke vil have, at vores søn bliver mere knyttet til min familie end hans. Jeg blev rasende og sagde, at hvis han ikke ville have ham passet ved min mor fordi han tvivlede på, at hun ville passe godt på ham, så ville jeg forstå ham. Når det derimod kommer fra ren egoisme om, at hans barn ikke skal være så tæt på sin mormor, så forstår jeg det ikke. Jeg vil ikke have min søn i vuggestue og han vil ikke have sin søn i dagpleje. Vi holder begge ret hårdt på vores meninger, og vi er kørt helt fast i det. Har I nogle gode ideer til hvordan vi evt. Kan finde en løsning? 

Begge mine unger har været i dagpleje, så det har jeg absolut ikke noget i mod. Men jeg forstår egentlig også godt ham og hans tanker omkring det. Som jeg læser dit indlæg er der røget en masse tanker og ord ud af jer begge to, og nu står i bare stejlt på hver jeres mening. Som andre skriver, ta ud og kig på nogle forskellige pasnings muligheder til jeres søn

Anonym skriver:

Hej med jer. Min søn er 8 uger gammel og skal i pasning når han er 13 måneder gammel. Vi har derfor allerede haft emnet oppe nu, så vi kan nå at få ham skrevet op og undgå stress. Vi har imidlertid fundet ud af at vi er meget uenige omkring hvilken form for pasning vores søn skal i. Min mor er privat dagplejemor og gennem årene har jeg betragtet hvor godt hun passer på børnene, så jeg vil rigtig gerne have ham i dagpleje ved hende. Jeg ved hun vil passe godt på ham og han vil være tryg. Min mand vil først og fremmest ikke have ham passet ved en dagplejemor. Han vil have ham i vuggestue. Dernæst vil han slet ikke høre tale om at han skulle være i dagpleje hjemme ved min mor. Han har direkte sagt, at han helst ikke vil have, at vores søn bliver mere knyttet til min familie end hans. Jeg blev rasende og sagde, at hvis han ikke ville have ham passet ved min mor fordi han tvivlede på, at hun ville passe godt på ham, så ville jeg forstå ham. Når det derimod kommer fra ren egoisme om, at hans barn ikke skal være så tæt på sin mormor, så forstår jeg det ikke. Jeg vil ikke have min søn i vuggestue og han vil ikke have sin søn i dagpleje. Vi holder begge ret hårdt på vores meninger, og vi er kørt helt fast i det. Har I nogle gode ideer til hvordan vi evt. Kan finde en løsning? 

Kan forstå jer begge, men nok mest din mand. Lad din mor være mormor for jeres søn og ikke en pædagog for ham som skal opdrage på ham dagligt. Efter min mening skal der være forskel på om man er ved bedsteforældre om man er i dagpleje og det blir der ikke hvis du vælger den beslutning. 

Vi havde vores første i dagpleje, men vælger nok vuggestue til nr. 2 der er fordele og ulemper ved det hele. 

Anonym skriver:

Hej med jer. Min søn er 8 uger gammel og skal i pasning når han er 13 måneder gammel. Vi har derfor allerede haft emnet oppe nu, så vi kan nå at få ham skrevet op og undgå stress. Vi har imidlertid fundet ud af at vi er meget uenige omkring hvilken form for pasning vores søn skal i. Min mor er privat dagplejemor og gennem årene har jeg betragtet hvor godt hun passer på børnene, så jeg vil rigtig gerne have ham i dagpleje ved hende. Jeg ved hun vil passe godt på ham og han vil være tryg. Min mand vil først og fremmest ikke have ham passet ved en dagplejemor. Han vil have ham i vuggestue. Dernæst vil han slet ikke høre tale om at han skulle være i dagpleje hjemme ved min mor. Han har direkte sagt, at han helst ikke vil have, at vores søn bliver mere knyttet til min familie end hans. Jeg blev rasende og sagde, at hvis han ikke ville have ham passet ved min mor fordi han tvivlede på, at hun ville passe godt på ham, så ville jeg forstå ham. Når det derimod kommer fra ren egoisme om, at hans barn ikke skal være så tæt på sin mormor, så forstår jeg det ikke. Jeg vil ikke have min søn i vuggestue og han vil ikke have sin søn i dagpleje. Vi holder begge ret hårdt på vores meninger, og vi er kørt helt fast i det. Har I nogle gode ideer til hvordan vi evt. Kan finde en løsning? 

Jeg forstår ikke dem som forstår din mand.

Efter min mening må det altid være det bedste og tryggeste for barnet at blive passet af en allerede kendt omsorgsperson. Og jeg ville da absolut intet have imod at min svigermor passede mit barn. Jeg synes ærligt talt at det er egoistisk og uden barnets tarv for øje at modsætte sig sådan en ordning.

Men jeg vil mene at der er nogle etiske overvejelser for din mor. Jeg ville personligt ikke bryde mig om at have mit barn i en dagpleje hvor et af de andre børn var dp mors barnebarn. Jeg tror ikke at det vil være muligt for hende at lade være med at forskelsbehandle.

Hmm jeg er rimelig ambivalent. 

Først vil jeg sige jeg ikke vil give mit besyv i dagpleje versus vuggestue da jeg tænker det afhænger af barnet, familien, nærområdet mm. Har selv haft alle 3 børn i verdens bedste vuggestue og de var alle 3 børn der havde det godt i den store gruppe af børn og ikke havde stort behov for voksenkontakt (der var en masse voksenkontakt men de var selv ikke opsøgende, altså mine børn var ikke opsøgende). 

Min mor gik hjemme med min mindste søn det første halve år jeg var tilbage på arbejde, det var helt fantastisk at give ham den fælge start og han fik et helt særligt forhold til mormor, men også et forhold hvor hun opdrager mere end hun gør med de andre to. Det var 6 mnd bare mormor og Linus, hvor hun kunne være den forkælende mormor og ikke professionel. I min optik er der en stor forskel mellem at gå hjemme med et barn eget eller barnebarn og så stå i et professionelt forhold med såvel sit barn som forælderen og sit barnebarn som barnet man ikke bare skal passe men rent faktisk skal arbejde med pædagogisk. 

Nu ved jeg ikke hvordan reglerne er med privatdagpleje, men i kommunal regi skal der både sprogscreenes mm. Der vil jeg ikke ønske det var min mor eller en anden tæt på der skulle lave det professionelle arbejde og jeg ville tvivle på hun kunne være objektiv (min mor synes i hvert fald alle hendes børnebørn er på linie med det 7. Vidunder). Ja jeg må indrømme jo mere jeg tænker over det jo mere er jeg imod at mit barn skulle starte i dagpleje hvor det var min mor, meget gerne min mor gik hjemme med ham men ikke som professionel og ikke i et betalingsforhold. Jeg ville fx heller ikke have mit barnebarn i skole. 

Jeg tror nu sagtens at man kan undgå at forskelsbehandle. Jeg kender i hvertfald en der har en privat dagpleje sammen med sin mor, og har sin egen søn der også. Det er mig bekendt ikke et problem for dem eller dem der har deres børn i pasning hos dem.

Anonym skriver:

Hej med jer. Min søn er 8 uger gammel og skal i pasning når han er 13 måneder gammel. Vi har derfor allerede haft emnet oppe nu, så vi kan nå at få ham skrevet op og undgå stress. Vi har imidlertid fundet ud af at vi er meget uenige omkring hvilken form for pasning vores søn skal i. Min mor er privat dagplejemor og gennem årene har jeg betragtet hvor godt hun passer på børnene, så jeg vil rigtig gerne have ham i dagpleje ved hende. Jeg ved hun vil passe godt på ham og han vil være tryg. Min mand vil først og fremmest ikke have ham passet ved en dagplejemor. Han vil have ham i vuggestue. Dernæst vil han slet ikke høre tale om at han skulle være i dagpleje hjemme ved min mor. Han har direkte sagt, at han helst ikke vil have, at vores søn bliver mere knyttet til min familie end hans. Jeg blev rasende og sagde, at hvis han ikke ville have ham passet ved min mor fordi han tvivlede på, at hun ville passe godt på ham, så ville jeg forstå ham. Når det derimod kommer fra ren egoisme om, at hans barn ikke skal være så tæt på sin mormor, så forstår jeg det ikke. Jeg vil ikke have min søn i vuggestue og han vil ikke have sin søn i dagpleje. Vi holder begge ret hårdt på vores meninger, og vi er kørt helt fast i det. Har I nogle gode ideer til hvordan vi evt. Kan finde en løsning? 

jeg ved ikke om det er blevet tilbudt - men et kompromis kunne være at finde en "dobbelt dagplejer" - dem hvor fx et par har to hold dagplejebørn

Et andet alternativ er at finde en lillebitte vuggestue

Der er fordele og ulemper ved det hele og som principiel diskussion tror jeg aldrig I bliver enige

Så det er noget med at besøge nabolagets pasningstilbud og så finde et sted, som giver jer begge to ro i maven

Anonym skriver:

Hej med jer. Min søn er 8 uger gammel og skal i pasning når han er 13 måneder gammel. Vi har derfor allerede haft emnet oppe nu, så vi kan nå at få ham skrevet op og undgå stress. Vi har imidlertid fundet ud af at vi er meget uenige omkring hvilken form for pasning vores søn skal i. Min mor er privat dagplejemor og gennem årene har jeg betragtet hvor godt hun passer på børnene, så jeg vil rigtig gerne have ham i dagpleje ved hende. Jeg ved hun vil passe godt på ham og han vil være tryg. Min mand vil først og fremmest ikke have ham passet ved en dagplejemor. Han vil have ham i vuggestue. Dernæst vil han slet ikke høre tale om at han skulle være i dagpleje hjemme ved min mor. Han har direkte sagt, at han helst ikke vil have, at vores søn bliver mere knyttet til min familie end hans. Jeg blev rasende og sagde, at hvis han ikke ville have ham passet ved min mor fordi han tvivlede på, at hun ville passe godt på ham, så ville jeg forstå ham. Når det derimod kommer fra ren egoisme om, at hans barn ikke skal være så tæt på sin mormor, så forstår jeg det ikke. Jeg vil ikke have min søn i vuggestue og han vil ikke have sin søn i dagpleje. Vi holder begge ret hårdt på vores meninger, og vi er kørt helt fast i det. Har I nogle gode ideer til hvordan vi evt. Kan finde en løsning? 

Jeg forstår godt din mand at han ikk vil lade svigermor passe. Hvis der sker noget i dagplejen som i ikke er tilfreds med. Ville i så kunne sige noget til din mor uden det bringer dårlig stemning? Hvis nu han kommer til skade (Gud forbyde det) f.eks falder og slår hul i hovedet. Skal mormor så have det på samvittigheden selvom det selvfølgelig ikk er hendes skyld? Der er mange ting der taler meget i mod at lade familie passe ens barn efter min mening ihvertfald. 

Jeg er 100% med din kæreste. Jeg er selv fortaler for vuggestue og ville aldrig anbringe mit barn i en dagpleje

men håber i finder en løsning