Hvordan kommer man videre?

Jeg har en svær fødselsdepression som jeg har kendt til i et år, men haft i snart 2 år. Er medicineret, og kommet fint over det "sorte hul" hvor jeg dagligt havde lyst til og køre galt og glemme det hele. 

Men så blusser en nabostrid op, hvilket resultere i mange grove episoder, og en daglig ubehag ved at bo her. (Lang historie) .

Pludselig, trods min depressionsmedicin virkelig havde givet pote og hjulpet mig ud af mine sorte huller, givet mig overskud igen osv, så går det bare galt! - jeg kan ikke huske noget som helst. Er snot forvirret det meste af tiden. Oplever hele 3 gange på 2 uger at jeg sover fra mine alarmer om morgenen, hvilket jeg ALDRIG har gjort før, jeg føler og tror at det har været fordi min krop bare har "lukket ned" ... Jeg er træt konstant, men når jeg endelig ligger i sengen og er klar til og sove, så kan jeg ikke  

jeg kaster op og/eller har kvalme hver morgen (er ikke gravid), og oplever dagligt mavekramper og enten hård eller tynd mave  

bryder mig slet ikke om og være herhjemme, (pga naboerne) og får "knuder" i maven hver gang jeg drejer ind på p pladsen ....

har hovedpine og synsforstyrrelser som er blevet tjekket af øjenspecielister, jeg fejler ikke noget fysisk.. 

Jeg ringede til min læge som konstaterede stress med det samme i telefonen.. Og mulig angst .. (Har før haft PTSD) nu skal jeg så bare vente på min tid ved min psykiater så vi kan finde ud af hvad så nu....

fuck hvor jeg forbander mig selv og mit liv langt væk pt! kan slet ikke se lyset for enden og har mest lyst til bare og fylde mig med mirakel piller så jeg kan leve normalt igen (hvis det dog kunne lade sig gøre) .... Hvordan er i andre kommet helskindet ud på den anden side? Og hvad KAN man gøre i min situation? Min læge snakkede om kognitiv terapi, hvilket jeg er frisk på, men kan man også få noget medicin? Jeg tror ellers ikke jeg overlever det her, helt seriøst!  

Oveni det hele skal vi igang med udredning af vores ældste datter og ADHD, vi har udskudt det lidt (vi skal selv tage kontakt til egen læge, længere historie børnehaven mener ikke der er noget bekymrende med hende) , men tiden går og vi skal snart igang så hun kan få en ordentlig skolestart  magter bare intet pt!!! 

Anonym skriver:

Jeg har en svær fødselsdepression som jeg har kendt til i et år, men haft i snart 2 år. Er medicineret, og kommet fint over det "sorte hul" hvor jeg dagligt havde lyst til og køre galt og glemme det hele. 

Men så blusser en nabostrid op, hvilket resultere i mange grove episoder, og en daglig ubehag ved at bo her. (Lang historie) .

Pludselig, trods min depressionsmedicin virkelig havde givet pote og hjulpet mig ud af mine sorte huller, givet mig overskud igen osv, så går det bare galt! - jeg kan ikke huske noget som helst. Er snot forvirret det meste af tiden. Oplever hele 3 gange på 2 uger at jeg sover fra mine alarmer om morgenen, hvilket jeg ALDRIG har gjort før, jeg føler og tror at det har været fordi min krop bare har "lukket ned" ... Jeg er træt konstant, men når jeg endelig ligger i sengen og er klar til og sove, så kan jeg ikke  

jeg kaster op og/eller har kvalme hver morgen (er ikke gravid), og oplever dagligt mavekramper og enten hård eller tynd mave  

bryder mig slet ikke om og være herhjemme, (pga naboerne) og får "knuder" i maven hver gang jeg drejer ind på p pladsen ....

har hovedpine og synsforstyrrelser som er blevet tjekket af øjenspecielister, jeg fejler ikke noget fysisk.. 

 

Jeg ringede til min læge som konstaterede stress med det samme i telefonen.. Og mulig angst .. (Har før haft PTSD) nu skal jeg så bare vente på min tid ved min psykiater så vi kan finde ud af hvad så nu....

 

fuck hvor jeg forbander mig selv og mit liv langt væk pt! kan slet ikke se lyset for enden og har mest lyst til bare og fylde mig med mirakel piller så jeg kan leve normalt igen (hvis det dog kunne lade sig gøre) .... Hvordan er i andre kommet helskindet ud på den anden side? Og hvad KAN man gøre i min situation? Min læge snakkede om kognitiv terapi, hvilket jeg er frisk på, men kan man også få noget medicin? Jeg tror ellers ikke jeg overlever det her, helt seriøst!  

Oveni det hele skal vi igang med udredning af vores ældste datter og ADHD, vi har udskudt det lidt (vi skal selv tage kontakt til egen læge, længere historie børnehaven mener ikke der er noget bekymrende med hende) , men tiden går og vi skal snart igang så hun kan få en ordentlig skolestart  magter bare intet pt!!! 

Stort kram hefra 

Hvilke piller tager du? Har din læge gjort dig opmærksom på, at depressionsmedicin kan give selvmordstanker, søvnbesvær og hukommelsestab?

Husk på at selvmord er en permanent løsning på et midlertidigt problem! God bedring 

karivinc skriver:

Stort kram hefra 

Hvilke piller tager du? Har din læge gjort dig opmærksom på, at depressionsmedicin kan give selvmordstanker, søvnbesvær og hukommelsestab?

Husk på at selvmord er en permanent løsning på et midlertidigt problem! God bedring 

Ja det har hun. Derfor jeg går ved psykiater. Men har taget medicinen i næsten 1 år, og det har virkelig fungeret. Men da nabostriden blusser op, er det at stressen så kommer væltende med 120 km/t .. Har ikke selvmordstanker , det har jeg kun haft få gange siden jeg startede min medicin, og det har været hvis jeg har glemt en pille eller lign. Har bare nærmere lyst til og decideret forsvinde..... Pakke taskerne og smutte agtig (med hele familien, væk fra alt og alle andre) .... Og føler jeg "dør indvendig" fordi jeg også bare føler mig som et elendigt menneske, en elendig mor og kone.... Tager nogle der hedder cymbalta..

tak for krammet 

Anonym skriver:

Ja det har hun. Derfor jeg går ved psykiater. Men har taget medicinen i næsten 1 år, og det har virkelig fungeret. Men da nabostriden blusser op, er det at stressen så kommer væltende med 120 km/t .. Har ikke selvmordstanker , det har jeg kun haft få gange siden jeg startede min medicin, og det har været hvis jeg har glemt en pille eller lign. Har bare nærmere lyst til og decideret forsvinde..... Pakke taskerne og smutte agtig (med hele familien, væk fra alt og alle andre) .... Og føler jeg "dør indvendig" fordi jeg også bare føler mig som et elendigt menneske, en elendig mor og kone.... Tager nogle der hedder cymbalta..

tak for krammet 

Man er mere tilbøjelig til at blive stresset, når man lider af depression, og det er derfor vigtigt, at du prioriterer dit mentale helbred.

Har I overvejet at flytte?

karivinc skriver:

Man er mere tilbøjelig til at blive stresset, når man lider af depression, og det er derfor vigtigt, at du prioriterer dit mentale helbred.

Har I overvejet at flytte?

Vi snakker næsten dagligt om det. Desværre har vi bare ikke muligheden.. Vi er flyttet fra skimmelsvamp, og lånte dette indskud af kommunen da det bare skulle gå stærkt. Vi har kun boet her halvandet år, og har ikke afdraget lånet endnu. Så flytter vi, skal vi betale hele lånet tilbage med det samme, og så aner jeg ikke hvor vi skulle få penge til en ny flytning henne... Mine forældre vil gerne tage et lån for os (det har vi ikke selv mulighed for), men vi har bare ikke råd til afdragene  

Anonym skriver:

Vi snakker næsten dagligt om det. Desværre har vi bare ikke muligheden.. Vi er flyttet fra skimmelsvamp, og lånte dette indskud af kommunen da det bare skulle gå stærkt. Vi har kun boet her halvandet år, og har ikke afdraget lånet endnu. Så flytter vi, skal vi betale hele lånet tilbage med det samme, og så aner jeg ikke hvor vi skulle få penge til en ny flytning henne... Mine forældre vil gerne tage et lån for os (det har vi ikke selv mulighed for), men vi har bare ikke råd til afdragene  

Sikke en øv situation.

Kan nabostriden på ingen måde løses? Jeg kan godt forstå, at det er meget ubehageligt og stressende at bo et sted, hvor man ikke kommer godt ud af det med sine naboer. Jeg har selv været i sådan en situation og endte med at flytte.

karivinc skriver:

Sikke en øv situation.

Kan nabostriden på ingen måde løses? Jeg kan godt forstå, at det er meget ubehageligt og stressende at bo et sted, hvor man ikke kommer godt ud af det med sine naboer. Jeg har selv været i sådan en situation og endte med at flytte.

Slet ikke desværre. I weekenden blev vores ældste datter (4 !! År) svinet til af den ene af dem, en ældre dame! Da hun cyklede rundt ude på vores fællesareal! Det var så voldsomt at vi måtte melde det til politiet! 

Har du prøvet at meditere og dyrke motion? Det kan dulme depression, stress og angst.

Derudover er der vigtigt, at du tager D vitamin tilskud, hvis du er i mangel, da det påvirker hjernen negativt.

Slet ikke desværre. I weekenden blev vores ældste datter (4 !! År) svinet til af den ene af dem, en ældre dame! Da hun cyklede rundt ude på vores fællesareal! Det var så voldsomt at vi måtte melde det til politiet! 

Ej, hvor sygt

Godt I anmeldte det!

karivinc skriver:

Ej, hvor sygt

Godt I anmeldte det!

MEGET sygt! Jeg er SÅ gal, men da vi samtidig er i dialog med vores udlejer osv osv, så forsøger vi at holde vores "sti" så ren som muligt så vi fortsat har loven og reglerne på vores side, og derved står stærkest HELE tiden. Men det er svært! En ting er når vi bliver svinet til eller får en fuckfinger, men INGEN skal svine mit lille barn til og tro de slipper godt fra det!  

Meditation har jeg aldrig prøvet før nej, og motion forsøger jeg, men den onde spiral har ligesom overtaget, ingen overskud efter skole (er på uddannelse) , så er det ungerne og hjemmet der får det "sidste jeg har i mig" inden min og vores sengetid .... Magter ikke alt muligt andet  men forsøger at få gået med hunden hver dag osv, da jeg også kan mærke det hjælper, bare at gå en tur og slukke hjernen, være sig selv ude i den friske luft. Men så snart jeg er i nærheden af hjemmet igen (og naboerne, som altid sidder ude foran) så vender det hele tilbage som et slag i ansigtet