Hvordan får jeg en nats søvn?

Årh, jeg synes det er så svært. Jeg føler mig bare ikke enig i at det er en dårlig vane når han er så lille. Og jeg ved min mand ikke vil tage ham og og gå med ham for at få ro på hvis det bliver overladt til ham, for han mener så at vi udskifter en dårlig vane med en anden. Så jeg ved at min søn kommer til at græde uden at min mand gør andet end at give sutten og snakke til ham. 

Jeg er meget splittet. Jeg var selv et meget tryghedssøgende barn langt op i barndommen og jeg er nok bare meget blød på det punkt fordi jeg ikke selv blev imødekommet. 

Mrsopsand skriver:

Årh, jeg synes det er så svært. Jeg føler mig bare ikke enig i at det er en dårlig vane når han er så lille. Og jeg ved min mand ikke vil tage ham og og gå med ham for at få ro på hvis det bliver overladt til ham, for han mener så at vi udskifter en dårlig vane med en anden. Så jeg ved at min søn kommer til at græde uden at min mand gør andet end at give sutten og snakke til ham. 

Jeg er meget splittet. Jeg var selv et meget tryghedssøgende barn langt op i barndommen og jeg er nok bare meget blød på det punkt fordi jeg ikke selv blev imødekommet. 

Så tror jeg du skal følge dit hjerte og få ham placeret i sengen hvor han føler sig tryg og du giver ham det du gerne vil, så må farmand enten lære at sove med små fødder eller tage en tur på sofaen 

lineog4 skriver:

Så tror jeg du skal følge dit hjerte og få ham placeret i sengen hvor han føler sig tryg og du giver ham det du gerne vil, så må farmand enten lære at sove med små fødder eller tage en tur på sofaen 

Det er virkelig også det jeg helst vil. Men når jeg nævner det for min mand bliver han vred og siger at så vil han sælge W's seng for det har været spild af penge. (Jeg ønskede mig en Juno som har været lidt dyr) Nogle dage truer han endda med at hugge den til pindebrænde. 

Så det er også lidt for husfredens skyld at jeg søger lidt tips og tricks. Men det virker til at der kun skal være de to muligheder. 

Mrsopsand skriver:

Årh, jeg synes det er så svært. Jeg føler mig bare ikke enig i at det er en dårlig vane når han er så lille. Og jeg ved min mand ikke vil tage ham og og gå med ham for at få ro på hvis det bliver overladt til ham, for han mener så at vi udskifter en dårlig vane med en anden. Så jeg ved at min søn kommer til at græde uden at min mand gør andet end at give sutten og snakke til ham. 

Jeg er meget splittet. Jeg var selv et meget tryghedssøgende barn langt op i barndommen og jeg er nok bare meget blød på det punkt fordi jeg ikke selv blev imødekommet. 

Hvis du har det sådan, så synes jeg at du skal give din søn den tryghed han signalerer at han gerne vil have, når han sover bedre ved siden af dig. Og så må manden finde et andet sted at sove. Sådan er det at være småbørnsforældre - man finder løsninger som sjældent er optimale, men som får hverdagen til at fungere.

Din dreng er kun 8,5 mdr., jeg er enig med dig i at han sagtens kan bruge noget mere tid inden du afvænner ham om natten.

Mrsopsand skriver:

Det er virkelig også det jeg helst vil. Men når jeg nævner det for min mand bliver han vred og siger at så vil han sælge W's seng for det har været spild af penge. (Jeg ønskede mig en Juno som har været lidt dyr) Nogle dage truer han endda med at hugge den til pindebrænde. 

Så det er også lidt for husfredens skyld at jeg søger lidt tips og tricks. Men det virker til at der kun skal være de to muligheder. 

Med de ting du skriver her i tråden om din mand, så tror jeg at det vil være en god idé at du står fast på hvad der føles rigtigt for dig. For han lyder ærligt talt til at han tænker mest på sig selv fremfor familien som helhed.

Med de ting du skriver her i tråden om din mand, så tror jeg at det vil være en god idé at du står fast på hvad der føles rigtigt for dig. For han lyder ærligt talt til at han tænker mest på sig selv fremfor familien som helhed.

Sådan er det slet ikke. Han har nogle ting han står fast på og nogle ting han ikke tænker over men han tænker absolut ikke mest på sig selv. Jeg er hjemmegående pga sygdom så han forsørger os mest (jeg får et supplerende beløb) så jeg er heller ikke interesseret i at han skal helt smadret af sted på et arbejde hvor han knokler for at vi har det godt. Det er meget sparsomme oplysninger jeg har givet om min mand, og slet ikke nok til at udtale sig om hvilken person han er. Han er bestemt ikke sådan som du beskriver ham. 

Mrsopsand skriver:

Det er virkelig også det jeg helst vil. Men når jeg nævner det for min mand bliver han vred og siger at så vil han sælge W's seng for det har været spild af penge. (Jeg ønskede mig en Juno som har været lidt dyr) Nogle dage truer han endda med at hugge den til pindebrænde. 

Så det er også lidt for husfredens skyld at jeg søger lidt tips og tricks. Men det virker til at der kun skal være de to muligheder. 

En juniseng kan holde til de er næsten 5 og inden da skal han nok få sovet i sin egen seng. 

Min datter fik heller aldrig brugt den fine låne seng som passede til hun var lidt over 1 år, men fin var den 

Mrsopsand skriver:

Årh, jeg synes det er så svært. Jeg føler mig bare ikke enig i at det er en dårlig vane når han er så lille. Og jeg ved min mand ikke vil tage ham og og gå med ham for at få ro på hvis det bliver overladt til ham, for han mener så at vi udskifter en dårlig vane med en anden. Så jeg ved at min søn kommer til at græde uden at min mand gør andet end at give sutten og snakke til ham. 

Jeg er meget splittet. Jeg var selv et meget tryghedssøgende barn langt op i barndommen og jeg er nok bare meget blød på det punkt fordi jeg ikke selv blev imødekommet. 

Mja, altså, så snart han får tænder så er det jo en dårlig vane hvis han spiser meget mælk om natten. Så han skal jo snart trappe ned alligevel.

Er problemet at din mand ikke vil gå med ham, eller at han ikke trøster ham? Så længe han er hos din dræng og trøster ham, tror jeg ikke jeg forstår problemet. Det er jo sådan man lærer sit barn en ny vane? Og hos os gik det altså virkelig hurtigt, 2-3 dage så var det slut på gråden. Og så vil han jo også nemmere kunde sove hos jer, hvis han sover roligere. Det lyder til at i er pressede over søvnen, og det er så hårdt når man ikke får sove i lang tid!

Lyder som hos os med friamning blw og natlige "hyggeamninger" - bare uden sut. 

Jeg kunne på ingen måde gå fra at have min datter liggende i armhulen, til at "forlade" hende, så det forsøgte vi os ikke med. 

Nogle nætter ammede jeg kort over 10!!! gange. Blev næsten vanvittig. 

Vi stoppede natamningen fra den ene dag til den anden. Jeg tog en trøje på og når hun vågnede og græd trøstede jeg i mine arme, satte ord på, men var 100% sikker på ikke at ville amme om natten. Jeg synes så heller ikke gråd er skidt, så længe barnet bliver mødt og ikke græder alene. 

To dage så sov hun igennem. Hun var ti måneder på det tidspunkt og jeg ammede til hun var 18 måneder. 

Held og lykke

Jeg har selv et barn på samme alder der er vågnet 5-15 gange hver nat siden de 4 måneder. Oftest er det 8-10 gange tror jeg. Min erfaring er at det har været mest svært for mig i de perioder hvor jeg har prøvet at kæmpe imod. Når jeg accepterer at det er min søns behov, så går det meget bedre - jeg bliver ikke frustreret når han vågner og sover derfor hurtigt igen. Her ligger baby hos mig i sengen og bliver ammet lige så tosset han vil hele natten, og sådan fortsætter vi til han selv trapper ned. Han er også BLW barn. Jeg synes det ville være helt forkert at droppe natamningen med BLW barn, men man kan selvfølgelig godt arbejde på at skære ned.

Nå summa sumarum er, at jeg synes at SP's råd er virkelig dårligt og jeg kan slet ikke forstå at så mange bakker op om det. Så herfra har du opbakning til at følge din mavefornemmelse. Det ER hårdt, men baby din søn har brug for tryghed om natten og dine babser er det tryggeste i verden for ham! Nyd det, snart er det ovre.

Ind i sengen med ham og ud med far, hvis han ikke kan være der. Eller køb en større seng, det blev løsningen hos os.

Hvorfor er det egentligt at der er en norm om, at familiens svageste medlem skal sove for sig selv, mens mor og far ligger op putter i dobbeltsengen?