Hvordan får jeg en nats søvn?

Min søn er 8 1/2 måned og friammes stadig imens vi kører blw. Han spiser rigtig godt i løbet af dagen, og ammes stadig 3-4 gange om dagen og så til natten.

Om natten er det dog en helt anden sag. Her vågner han alt imellem 2-7 gange hver nat. Sådan har det været siden han var 4 måneder. Vi har løbende fået tjekket ører fordi jeg fik mig selv overbevist om at der var det. Det var det så ikke. Jeg tænkte det var fordi han ikke fik nok at spise i løbet af dagen, så jeg gav ham en aftengrød som han selv spiste det hele af. Det gjorde ingen forskel. Han vågner kun kort for at sutte i kort tid, ofte når jeg nærmest ikke at få nedløbet i gang inden han sover igen. Han bruger sut og jeg prøver hver gang at give den først for derefter at nusse ham, men han falder aldrig til ro før jeg lægger ham til selvom han er meget glad for sin sut og bruger den hver gang han skal sove.

Jeg talte med sp om det ved hendes sidste besøg. Hun sagde at det nok var blevet en dårlig vane for ham og foreslog at jeg rykkede ud af soveværelset imens far tog over. Dette er ikke muligt af to grunde: 1: min mand kan ikke holde til natteroderiet når han skal op på arbejde dagen efter. 2: Jeg kan ikke bære at min søn skal græde sig selv i søvn. 

Vi har prøvet at rykke ham på eget værelse. Dette hjalp ikke. Det var faktisk værre for mig at skulle rende frem og tilbage hele tiden end at han ligger lige ved siden af mig. Vi har prøvet at han sover imellem os for at skabe mere tryghed, dette hjalp en hel del ("kun" 2-3 opvågninger hvor jeg kunne give ham sin sut og nusse ham i søvn) men min mand sov elendigt fordi vores søn sparkede ham en del i søvne, så han ønsker ikke han skal være i vores seng. Vi har også prøvet med en drømmeflaske med halv mm og halv mme, han vil ikke tage den overhovedet.

Jeg ved at jeg vil amme min søn så længe han har behov for det, uanset hvor længe det så måtte være, men omvendt har jeg ikke sovet mere end max. 3 timer ad gangen i snart 9 måneder, så jeg føler også jeg er ved at nå til er punkt hvor jeg bare er fuldstændig udbrændt. 

Har I nogle tips eller tricks som vi ikke har tænkt på? At afbryde amningen er ikke mit ønske, og det nægter jeg derfor at overveje. 

Jeg er enig med din sp. Tag en weekend, ryk ud af soveværelset og lad far tage over. Når han vågner giver han ham sutten og trøster ham, hvis han begynder at græde, evt. giver ham lidt vand fra en kop - og du bliver ude af soveværelset, og lader far om det.

Fuldstændig enig med sp og ovenstående svar.. 

Skouboe skriver:

Jeg er enig med din sp. Tag en weekend, ryk ud af soveværelset og lad far tage over. Når han vågner giver han ham sutten og trøster ham, hvis han begynder at græde, evt. giver ham lidt vand fra en kop - og du bliver ude af soveværelset, og lader far om det.

Hvad hvis det tager mere end en weekend? Far kan som skrevet ikke tage ham om natten i hverdagen. Og hvordan undgår man at han kommer til at græde sig selv i søvn? 

Er enig med ovenstående. Fjern mæst muligt af natte-mælken. Det hjalp meget hos os, og det gik overraskende let. Det behøver ikke være din mand der gør det, men det vil være nemmere. Evt kan du tage en fri-weekend hvor du slet ikke er hjemme?

Hos os blev søvnen også meget bedre da vi trappede ned til en lur. Men da var hun 12 mnd.

Min søn er 8 1/2 måned og friammes stadig imens vi kører blw. Han spiser rigtig godt i løbet af dagen, og ammes stadig 3-4 gange om dagen og så til natten.

Om natten er det dog en helt anden sag. Her vågner han alt imellem 2-7 gange hver nat. Sådan har det været siden han var 4 måneder. Vi har løbende fået tjekket ører fordi jeg fik mig selv overbevist om at der var det. Det var det så ikke. Jeg tænkte det var fordi han ikke fik nok at spise i løbet af dagen, så jeg gav ham en aftengrød som han selv spiste det hele af. Det gjorde ingen forskel. Han vågner kun kort for at sutte i kort tid, ofte når jeg nærmest ikke at få nedløbet i gang inden han sover igen. Han bruger sut og jeg prøver hver gang at give den først for derefter at nusse ham, men han falder aldrig til ro før jeg lægger ham til selvom han er meget glad for sin sut og bruger den hver gang han skal sove.

Jeg talte med sp om det ved hendes sidste besøg. Hun sagde at det nok var blevet en dårlig vane for ham og foreslog at jeg rykkede ud af soveværelset imens far tog over. Dette er ikke muligt af to grunde: 1: min mand kan ikke holde til natteroderiet når han skal op på arbejde dagen efter. 2: Jeg kan ikke bære at min søn skal græde sig selv i søvn. 

Vi har prøvet at rykke ham på eget værelse. Dette hjalp ikke. Det var faktisk værre for mig at skulle rende frem og tilbage hele tiden end at han ligger lige ved siden af mig. Vi har prøvet at han sover imellem os for at skabe mere tryghed, dette hjalp en hel del ("kun" 2-3 opvågninger hvor jeg kunne give ham sin sut og nusse ham i søvn) men min mand sov elendigt fordi vores søn sparkede ham en del i søvne, så han ønsker ikke han skal være i vores seng. Vi har også prøvet med en drømmeflaske med halv mm og halv mme, han vil ikke tage den overhovedet.

Jeg ved at jeg vil amme min søn så længe han har behov for det, uanset hvor længe det så måtte være, men omvendt har jeg ikke sovet mere end max. 3 timer ad gangen i snart 9 måneder, så jeg føler også jeg er ved at nå til er punkt hvor jeg bare er fuldstændig udbrændt. 

Har I nogle tips eller tricks som vi ikke har tænkt på? At afbryde amningen er ikke mit ønske, og det nægter jeg derfor at overveje. 

Det lyder helt normalt.

Meget normalt at de begynder at vågne ofte ved de 4 mdr. fordi der sker nogle heftige udviklingsspring både m.h.t. hjerne og motorik i den efterfølgende tid.

Min søn vågnede hver halvanden time indtil jeg droppede nat-amningen da han var 10 mdr. (ammede stadig i dagtimerne). Derefter vågnede han hver 3. time. Det varede ved til han var omkring de 2 år så vidt jeg husker.

Hvis du ikke vil gøre noget for at minimere amningen og det fungerer bedre at han ligger i jeres seng, men at far ikke kan holde til det, så ville mit løsningsforslag være at far må rykke på enten sofa eller en madras på børneværelset.

Mrsopsand skriver:

Hvad hvis det tager mere end en weekend? Far kan som skrevet ikke tage ham om natten i hverdagen. Og hvordan undgår man at han kommer til at græde sig selv i søvn? 

Er der ikke en helligdag snart? Læg det dér. Og så må far altså kunne klare en enkelt nat uden god søvn med efterfølgende arbejde hvis det er dét der skal til.

Her tog det 3 dage at afvænne natamningen. Far tog tjansen. Første aften græd søn i en times tid (far er der naturligvis hele tiden og trøster - baby skal selvfølgelig ikke græde sig i søvn). Næste aften tog det en halv time. 3. aften var der cirka 10 minutter med lidt brok, og så var det dét. Her halverede det opvågningerne (som dog stadig var der i lang tid efterfølgende, så forvent ikke et mirakel).

Kan godt forstå du ikke kan holde ud at han skal græde sig i søvn men din sp har nu ret. Der er kun en vej og det er at han ikke får lov. Self vil han være frustreret men holder du fast og ikke giver ham andet end sut så skal det nok gå over.. Nogen gange må man som forældre være lidt hårde ved sine børn til deres eget bedste. Han får jo heller ikke sover ordenligt så du gør ham en bjørnetjeneste ved at give efter

Mrsopsand skriver:

Hvad hvis det tager mere end en weekend? Far kan som skrevet ikke tage ham om natten i hverdagen. Og hvordan undgår man at han kommer til at græde sig selv i søvn? 

Far kan vel tage ham op og trøste? Og der kommer nogle lange weekender her, med pinsen og evt. Kr. Himmelfartsdag, så gå i gang i en af dem. Jeg ved godt at du er presset pga manglende søvn, men ofte går sådanne ting forbavsende nemt ��

Jeg ville gøre en af to ting: enten acceptere han har brug for den tryghed der er ved at ligge i jeres seng og kan far slet ikke klare det må han sove et andet sted. Eller tage den kolde tyrker som sp talte om og lade far tage tjansen - han kan lige så godt lære at kunne klare sig på et minimum af søvn og arbejde, for når din barsel starter kan det ikke kun være dig i perioder med sygdom, tænder, opstart i institution osv som kan give flere søvnløse nætter - pisse hårdt men sådan er livet med børn, hvor man en dag er totalt zombi på arbejde og bare glæder sig til at komme i seng igen - jeg har stadig sådanne dage selvom der nu er langt imellem og min den yngste fylder snart 6