Skouboe skriver:
Det er jeg ikke enig i, selvom jeg sagtens kan se at resultatet er det samme.
Afhængighed er noget du gerne vil hen til, flugt er noget du gerne vil væk fra. Der er måske ikke den vilde forskel i praksis, men mekanismerne er forskellige og der er antageligvis også forskel på hvordan de behandles.
Det er jeg meget uenig i. Og jeg taler ikke af uvidenhed - jeg har pt et seminar på studiet om netop afhængighed (neurologisk perspektiv) med undervisning af psykolog der forsker i afhængighed og har udgivet forskningslitteratur om samme - ikke for at lyde hoven, det er bare vigtigt for mig at understrege, at det ikke bare er noget jeg tror.
Når en afhængighed opstår er adfærden meget ofte til at begynde med et resultat af en flugt fra noget psykisk - efterhånden får adfærden lov at fylde mere og mere, og der sker et skift i de områder af hjernen der medierer adfærden. I starten er der tale om et område der er under bevidst kontrol, men så overgår det til et område der er uden for bevidst kontrol, hvilket gør adfærden 'tvungen' og kompulsiv.
Så de følelsesmæssige tilstande fungerer ofte som katalysator (noter: jeg skriver ikke altid!), men adfærden bliver så på et tidspunkt kompulsiv. Og når man når dertil, kan både steder man forbinder med afhængigheden (venner man plejer at spille med) udløse en trang efter at spille, men de følelsesmæssige tilstande man typisk har været under kan også udløse trangen. Fx ked af det hed, frustration, angst..
Jeg håber ikke, at jeg lyder helt vildt bedrevidende, det er ikke min hensigt. Det et bare en virkelig vigtig faktor i forhold til afhængighed, som ofte overses..
Anmeld
Citér