Når kroppen siger fra?

Anonym skriver:

Jeg havde en blodansamling der irriterede livmoderen, så jeg var indlagt næsten 2 uger, før de lavede et semi akut kejsersnit, da var jeg 33+6. Det gjorde de selvom hun virkede til at have det fint, det var mere mig der ikk havde de godt.

Hvordan opdagede de den?

hvad med hende har hun det godt?

Anonym skriver:

Jeg gik tiden ud + en uge hvor jeg hverken kunne gå, stå eller andet igennem hele graviditeten... 

 

Jeg bønfaldt dem om at sætte mig igang.. der var intet at gøre.... hvilket jeg idag stadig  bøder for da min krop ganske enkelt ikke kan komme sig.. heller ikke psyken for den sags skyld... og det er over et år siden jeg fødte....

 

De fandt ud af at mit blandt andet skyldtes at mine værdier som jern mm var helt i bund men da jeg var så langt da de fandt ud af det kunne jeg ikke få den indsprøjtningen som man normalt ville få....

 

Jeg kan ikke sige andet end jeg føler mig dig, og håber den sidste tid går bedre..

Og det er netop det jeg ikke forstår, mine værdier er pæne. Min basse har det godt i følge scanninger osv. så må nok bare affinde mig med at være en kluddedukke de sidste uger.

Anonym skriver:

Hej. 

Ja konsekvenserne er store, men det er netop Skejby der har givet denne melding om at det er bedre at tage ham, når de kan se det er til fare for mig at han er derinde. 

Men så gør de  det vel også hvis de mener det er bedst?

Carina:-) skriver:

Men så gør de  det vel også hvis de mener det er bedst?

Fisk. Hører ikke normalt til Skejby, var bare på påske visit hos familien.

Anonym skriver:

Hvordan opdagede de den?

hvad med hende har hun det godt?

Jamen det startede med lidt smerter i underlivet, også kom jeg op hvor de scannede mig og der kunne de se den, kort efter begyndte jeg at bløde lidt.

så blev jeg indlagt og så gik der nogle dage imellem smerter og blødning. Og da det næsten havde stået på i 2 uger, besluttede de sig for at lave et kejsersnit.

hun har det fint i dag, hun bliver 1 år til maj. 

Jeg fik konstateret Ssf i uge 33, blev indlagt og fik lungemodner x 2, da de allerede der ku se at jeg ik kom til at gå tiden ud og at det var et spørgmål om tid inden jeg nok ville ende med ks.

 Jeg nåede lige at ramme uge 34, ogå blev jeg bare rigtig, rigtig syg. Min ssf havde udviklet sig til hellp og thea blev taget ved semi akut ks.

Hun vejede 1940 g og var 45 cm lang. Vi var indlagt i 3 uger, hvorefter vi fik lov til at komme hjem. 

I dag er thea 7 år og har slet ingen men. Vh stine

Anonym skriver:

Godt at høre de har det godt under omstændighederne! 

Var indlagt til obs. i fredags, netop fordi de troede det var svangerskabsforgiftning, men intet i prøverne tyder på det. Så det er egentligt lidt det der er frustrende for mig. 

 

Det kommer lidt an på hvem man snakker med. Jeg havde ikke hovedpine, men blodtryk osv var påvirket og det kaldte de en let svangerskabsforgiftning. Går ud fra su er blevet bedt om at måle blodtryk osv der hjemme? Skal du til kontrol? Det lyder ret meget som SF, også når se siger det er til fare for dig. Blodpræverne kan jo hurtigt ændre sig 

Anonym skriver:

Godt at høre de har det godt under omstændighederne! 

Var indlagt til obs. i fredags, netop fordi de troede det var svangerskabsforgiftning, men intet i prøverne tyder på det. Så det er egentligt lidt det der er frustrende for mig. 

 

Kan nikke genkendende til alt undtagen mavesyren.

Jeg røg ind og ud af sygehuset, indlæggelser og blodprøver og skanninger i massevis, lægerne kunne ikke konstatere svangerskabsforgiftning, jeg opfyldte ikke kriterierne, men de kunne ikke styre mit blodtryk på trods af massive mængder blodtryksnedsættende medicin. 

Jordemødrene ville gerne have, at jeg fik kejsersnit, lægerne ville have naturlig fødsel, specialeansvarlige overlæge ville helst trække mig til termin, men natten til 37+1 havde jeg en jordemoder siddende ved min side, hvor hun monitorerer mit blodtryk hver halve time, og om morgenen fraskrev jordemødrene sig alt ansvar, de turde ikke mere, og så stillede teamet på min stue og informerede mig om kejsersnit, og en halv time senere var det så en realitet.

Efter forløsningen falder mit blodtryk til normalt, hvilket er bevis på svangerskabsforgiftning, men jeg havde ikke andre målbare gener, ingen synsforstyrrelser, ingen brystsmerter, ingen positive blodprøver, intet graverende i urinen. Alligevel fik jeg diagnosen magnu gradu, det vil sige i svær grad.

Efterfølgende blev vi overflyttet til Universitetshospitalet, da mit barn var meget lille og uudviklet, og mit blodtryk igen reagerede stigende.

Jeg lå der på stue med en pige fra mit hjemsygehuset, der nåede et hak længere ud - hun nåede at få kramper på operationslejet, men havde lidt flere symptomer forud for kejsersnittet.

Det var en rigtig hård periode at komme igennem, men både mor og barn har det godt i dag, min basse er endda betydeligt større end gennemsnittet og har ingen men.

Jeg blev sat igang 38+6 sidste gang. Det er godt nok længere henne end de fleste svar her i tråden.

Men det var udelukkende pga. mine smerter. Jeg var stærkt plaget af en diskus i lænden som bare blev værre og værre, og så var min bl oveni med til at gøre det endnu mere slemt. Jeg kunne ikke gå, kunne knap sidde og kunne ikke rejse mig op eller lægge mig ned.

Gry havde det fint inde i maven, der var ingen tegn på at hun var berørt af mine smerter, så i mit tilfælde tog de hensyn til mor. De har nok også vurderet at 38+ jo er fint indenfor "normalen", så det ikke gjorde så meget at sætte mig igang.

Jeg er idag 34+2 og har det nøjagtig ligesom sidste gang. Denne gang er det kommet tidligere og er endnu sværere at tackle da der er ét barn udenfor maven at tage hensyn til samtidig. Jeg vil SÅ GERNE have en igangsættelse før tid denne gang også, men det må jeg tale med jm om til konsultationen i næste uge. Jeg tvivler dog på at de vil gøre det meget tidligere end sidst "bare" fordi jeg har ondt.

xStinepigen skriver:

Det kommer lidt an på hvem man snakker med. Jeg havde ikke hovedpine, men blodtryk osv var påvirket og det kaldte de en let svangerskabsforgiftning. Går ud fra su er blevet bedt om at måle blodtryk osv der hjemme? Skal du til kontrol? Det lyder ret meget som SF, også når se siger det er til fare for dig. Blodpræverne kan jo hurtigt ændre sig 

Ingen målinger hjemme, hvilket jeg finder meget underligt når at jeg før graviditeten var i behandling for min blodtryk. Skulle bare være til kontrol hos JM i næste uge, men har fået ny her på falderebet, så ved faktisk ingen ting. 

Det er frustrende når man kan mærke han har det godt men mor bare bliver dårligere og dårligere.