Når kroppen siger fra?

Er der nogen herinde der har været nødsaget til at føde før tid, fordi kroppen af uforklarlige grunde ikke kunne holde til mere? 

Er i dag 33+3, og grundet uforklarligt ekstrem hovedpine, kvalme og ingen appetit er der snak om at gøre vores guldklump klar til ankomst, for at lette presset på min krop. 

Tror måske bare at meningen med dette indlæg var at få lidt luft og nogle solskins historier.

Anonym skriver:

Er der nogen herinde der har været nødsaget til at føde før tid, fordi kroppen af uforklarlige grunde ikke kunne holde til mere? 

Er i dag 33+3, og grundet uforklarligt ekstrem hovedpine, kvalme og ingen appetit er der snak om at gøre vores guldklump klar til ankomst, for at lette presset på min krop. 

Tror måske bare at meningen med dette indlæg var at få lidt luft og nogle solskins historier.

Årh stakkels dig jeg ved præcis hvordan du har det, og ved  tiden er lang de sidste uger når man har det sådan, jeg kan ikke ligefrem komme med nogen solstråle historie, mig vil de først sætte gang i 40+5 og har 2 dage til termin   Men håber de vil sætte dig igang for det ikke sjovt at gå og være belastet af sin graviditet  er selv ekstremt træt og lider af hovedpine, kvalme og åndenød 

Molly90 skriver:

Årh stakkels dig jeg ved præcis hvordan du har det, og ved  tiden er lang de sidste uger når man har det sådan, jeg kan ikke ligefrem komme med nogen solstråle historie, mig vil de først sætte gang i 40+5 og har 2 dage til termin   Men håber de vil sætte dig igang for det ikke sjovt at gå og være belastet af sin graviditet  er selv ekstremt træt og lider af hovedpine, kvalme og åndenød 

Årh det lyder bestemt heller ikke sjovt da! 

Her er det både blodtrykket, hovedpine, svimmelhed, åndenød, kvalme, ingen appetit og så meget mavesyre at det render ud af næsen på mig når jeg ligger mig ned. 

Ja men kun fordi barnets liv var i fare.

Det var 34+2 og den klare melding fra Skejby var at først når der er tegn på fare griber de ind da konsekvenserne ved at blive født før tid kan være værre end at barnet bliver i maven. 

Carina:-) skriver:

Ja men kun fordi barnets liv var i fare.

Det var 34+2 og den klare melding fra Skejby var at først når der er tegn på fare griber de ind da konsekvenserne ved at blive født før tid kan være værre end at barnet bliver i maven. 

 

Hej. 

Ja konsekvenserne er store, men det er netop Skejby der har givet denne melding om at det er bedre at tage ham, når de kan se det er til fare for mig at han er derinde. 

Anonym skriver:

Årh det lyder bestemt heller ikke sjovt da! 

Her er det både blodtrykket, hovedpine, svimmelhed, åndenød, kvalme, ingen appetit og så meget mavesyre at det render ud af næsen på mig når jeg ligger mig ned. 

Årh lyder fuldstændig som mig og den skide mave syre er så skrækkeligt,  

jeg håber du finder en løsning men husk uanset hvad har baby bedst af at være der til termin det er det der har holdt mig oppe 

Jeg gik tiden ud + en uge hvor jeg hverken kunne gå, stå eller andet igennem hele graviditeten... 

Jeg bønfaldt dem om at sætte mig igang.. der var intet at gøre.... hvilket jeg idag stadig  bøder for da min krop ganske enkelt ikke kan komme sig.. heller ikke psyken for den sags skyld... og det er over et år siden jeg fødte....

De fandt ud af at mit blandt andet skyldtes at mine værdier som jern mm var helt i bund men da jeg var så langt da de fandt ud af det kunne jeg ikke få den indsprøjtningen som man normalt ville få....

Jeg kan ikke sige andet end jeg føler mig dig, og håber den sidste tid går bedre..

Synes det lyder som svangerforgiftning... Og så er det helt klart, at barnet har bedst af at komme ud... Ellers slår det dig ihjel... Du er så langt henne, at dit barn er klar til verden... Hvis det skulle blive besluttet at afbryde din graviditet.. Så du skal ikke være så bekymret... Jeg har født begge mine meget fortidligt og det er hårdt, men heller de kommer ud end at miste... Mine har det begge rigtig godt og er nogen lækre unger... Har du spørgsmål så skriv endelig til. Mig, jeg vil meget gerne hjælpe og lytte...

Mathias Villads skriver:

Synes det lyder som svangerforgiftning... Og så er det helt klart, at barnet har bedst af at komme ud... Ellers slår det dig ihjel... Du er så langt henne, at dit barn er klar til verden... Hvis det skulle blive besluttet at afbryde din graviditet.. Så du skal ikke være så bekymret... Jeg har født begge mine meget fortidligt og det er hårdt, men heller de kommer ud end at miste... Mine har det begge rigtig godt og er nogen lækre unger... Har du spørgsmål så skriv endelig til. Mig, jeg vil meget gerne hjælpe og lytte...

Godt at høre de har det godt under omstændighederne! 

Var indlagt til obs. i fredags, netop fordi de troede det var svangerskabsforgiftning, men intet i prøverne tyder på det. Så det er egentligt lidt det der er frustrende for mig. 

Jeg havde en blodansamling der irriterede livmoderen, så jeg var indlagt næsten 2 uger, før de lavede et semi akut kejsersnit, da var jeg 33+6. Det gjorde de selvom hun virkede til at have det fint, det var mere mig der ikk havde de godt.