Orker sgu snart ikke mere...

hmmmm, du AG, nu holder min verden da ikke længere...du plejer jo at være hende med rygrad her i gruppen!
ja jeg kan se din mor har passet hende, for ellers ville det være mig forslag, men sådan er det så bare ikke.

well, lad os lige ramse det op jeg kan huske fra tidligere tider her i gruppen...

der var nogle stykker som havde prob med fodring af deres børn, og måske skal du hente helt utraditionelle metoder ind, og gøre tingene lidt anderledes, alle kneb gælder jo!
inden vi tager hul på måden, så skal vi lige havde slået fast, at så lang tid du bekymre dig...lige så lang tid spiser EM ikke!og det ved du lige så godt som jeg, så en metode kan være at få farmand til at overtage i noget tid, mens du måske bruger tiden på at pleje dig selv lidt...

desuden kan jeg huske at der var en snak oppe med at man skulle lade børnene række ud efter de ting de ville have...måske skal du lade hende sidde med til bords, uden du fodre hende, og se om hun rækker efter din tallerken, og lad nu være med at severe børnegrød med MME for dig selv, for så lugter hun lunten, det er helt sikkert. Det lyder lidt som om det er en afvænding fra brystet der skal til...så væk med mælkejungrene, og altså væk med dig...for du ved det jo...EM kan lugte dig på en kilometers afstand. så væk med dig, og ind med far....tag på kaffebesøg hos veninderne, eller noget andet, men kom for pokker væk!
Det er bare ikke sjovt når man ikke rigtigt magter det mere, og jeg tror ikke på der findes nogen her i gruppen som ikke har skreget af sine unger, eller af sin mand, så skide nu være med det...du er ikke ond, du er frustreret!

men mit råd er, ignorer hendes dårlige spisevaner, og lad hende sige til hvis hun vil have mad, og så kom væk med dig...for du stinker jo langt væk af det hun vil have...den bette EM altså....hun er jo bare et barn som fungere yderst perfekt...for hun ved hvad hun vil have, og hun får det...så AG tag så for helvede den ske i den anden hånd...eller i mandens (rettere sagt) og kom id i kampen igen...du kan jo godt!

Hej AG

Jeg plejer ikke at skrive herinde, ja faktisk er dette mit første indlæg overhovedet, men da jeg selv har stået i din situation og manglet gode råd, vil jeg nu give mit besyv med :)

Vi havde præcis de samme problemer med min ældste søn, der nu er tre år: Det startede, da han var 4 måneder og pludselig beyndte at "knække af" på sin vægtkruve. Sundhedsplejersken foreslog, at vi startede med at give ham rigtig mad, og den dag, vi startede med at give ham skemad, var den dag, hvor vi begyndte en lang kamp for at få ham til at spise. Når jeg ser tilbage, så føles det som om, at dagene gik med at lave mad til ham, som han så nægtede at spise, rydde op og så ellers starte forfra med madlavningen. Vi prøvede ALT. Glasmad og hjemmelavet mad, intet duede. Vi lod ham sidde selv med maden, hvilket han sådan set syntes var sjovt nok, men han nøjedes med at ælte maden og fedte hele bordet ind, og intet røg indenbords. En sjælden gang imellem lykkedes det os at få snydt en enkelt bid ind i munden på ham, men det var bestemt ikke noget at skrive hjem om. Jo mere desperate vi blev for at få ham til at spise, jo større angst fik han for sin højstol, og der var absolut ingen hygge for nogen af os forbundet med vores måltider!

Hos os hjalp det ikke, at vi lod andre prøve at give ham mad, selvom flere i vores omgangskreds var sikre på, at de sagtens kunne, hvis vi ikke var til stede. Ikke engang frugtmos eller banan kunne man få lokket i ham.

Sundhedsplejersken foreslog, da han var 8 måneder, at vi tog brystet fra ham om natten, hvilket bevirkede, at han begyndte at spise en lille smule. Til sidst, da han var næsten 10 måneder, foreslog hun, at han blev vænnet helt fra. Det var en svær beslutning, fordi vi tænkte, at når han fik bryst, så fik han da i det mindste noget næring, men vi var også klar over, at der skulle ske noget drastisk for at få ham til at spise. Den første dag uden bryst startede vi med at sætte os ned på gulvet med en skål rismelsgrød og en masse legetøj, og så forsøgte vi ellers at genskabe den gode stemning, der virkelig havde været en mangelvare de sidste mange måneder, og sørme om barnet ikke åbnede sin mund! Om det var den gode stemning eller dét, at vi ikke brugte højstolen, som for ham var forbundet med noget virkeligt negativt, det ved jeg ikke. Eller måske var han bare først klar til at spise på det tidspunkt. I hvert fald hjalp det, at vi startede fuldstændigt forfra og lod som, at det var første gang nogensinde, han skulle smage fast føde.

En anden ting, der hjalp os, var at lade ham få kontrollen igen. Når han lukkede munden og drejede hovedet væk for at vise, at han ikke ville have mere at spise, så accepterede vi det, sagde tak for mad og fjernede tallerkenen, selvom vi var overbeviste om, at han stadig måtte være sulten. Tidligere ville vi have lavet "flyvemaskine", stået på hovedet eller have gjort hvad som helst, som han ville belønne med at åbne munden.

I dag er der absolut ingen problemer med at få ham til at spise. Vi sidder for resten ikke stadig på gulvet og spiser: Efter en uges tid på gulvet tog vi højstolen i brug igen :D

Dette indlæg må da være et af de længste, der nogensinde er blevet skrevet på baby.dk! Om løsningen for jer også vil være at stoppe amningen og sætte jer ned på gulvet, ved jeg ikke. Det, jeg egentlig vil sige med mit indlæg, er i bund og grund bare, at jeg virkelig forstår din afmagt! Det er så forfærdeligt ikke at kunne få sit barn til at spise, når det nu engang er en så livsnødvendig ting at kunne. Jeg vil slutte med at gengive, hvad en en garvet diætist på Hvidovre Hospital (ja, så langt ud nåede vi at komme!), sagde til os, og som vi hele tiden har haft i baghovedet, mens det så allermest sort ud: "I Danmark er der ingen børn, der dør af sult!".

Solidariske tanker fra
Tina

hold da oop ag....

det tina skriver lyder da som om man kunne tage til sig.
nu ved jeg jo ikke hvor længe du har planlagt at du vil amme. men jeg tror da også jeg ville sige. stop amningen. få 2 piller v lægen og så er det slut og så lad lille fisen selv. altså start helt forfra og så lad hende selv bestemme. kan sgu godt forstå du er helt ude af den, man kan da ikke andet....

håber virkelig i snart finde ud af noget. bare et eller andet!!! for det var da slet ikke til at klarer hva..

alt mulig held og lykke med det, og kæææææææmpe trøste kram herfra(H)

Øv, sikke noget lort.
Har du prøvet at lade hende selv spise små rugbrødshapsere?
Hvis Rasmus ikke gider have skemad, putter vi lige en lille haps foran ham.
Så glemmer han at han ikke gad spise, og napper hapsen. Og så er der ro.
Op med humøret, det kan KUN blive bedre.
M

Hej piger. Tusind tak for jeres søde ord. Var godt nok nede i et hul. Men præcist som man ikke må skrive at nu går det godt, for derefter at det går skidt, hjælper det åbenbart lidt at skrive at det går skidt for så at gå bedre. Mor og datter tog lige en dag igår hvor vi meldte os ud af samfundet :) Ingen rytmer, rutiner eller noget. Ingen af os nåede i tøjet. Vi lå bare i vores nattøj hele dagen. Hvad det var der gjorde at hun begyndte at indtage lidt fast føde ved jeg ikke, men fik da nok skovlet 10-15 skefulde havregrød ind og til middag blendede jeg rester fra aftensmaden og der spiste hun en god portion, og ligeså til aften. Ammede kun 3 gange i løbet af dagen... Tror som Nadi skriver at vi er igang med noget seperationsangst. For pludselig vil hun ikke sove i barnevognen. Igår orkede jeg ikke mere gråd, så tog hende op af barnevognen så snart hun begyndte, og så sov hun ellers middagslur på mit bryst inde på sofaen. Så ku' jeg også lige få sovet... Min SP har selvfølgelig ferie, så hende kunne jeg ikke få noget hjælp fra. Og ville ikke ringe til vagten for de kender jo ikke forløbet... Så nu prøver jeg lidt med min intuition, og tager den et skridt af vejen. Lige nu er det vigtisgste for mig at vi ikke ender i et hul pga gråd og træthed, så det kan da godt være jeg får skabt en mase dårlige vaner, men dem må jeg så få pillet af hende senere. Til Sarah: Hvad sagde din SP?? Vil jo mægtigt gerne høre hvilke råd du fik, og se om det er noget jeg kan bruge. Skal nok give dig nogle fif, hvis jeg finder ud af nogle guldkorn. Et totalt ammestop ... ja måske, men ville jo gerne ha' ammet lidt længere. Tror det vil skabe mange konflikter herjemme, isør når nu hun ikke vil ta' en sutteflaske. Men hvis det er det der skal til, ja så er det jo det. Men det vil jeg først give mig i kast med når jeg har snakket med min egen SP. Og farmend knokler på, men han kan jo af gode grunde ikke gøre meget i dagligdagen, da han jo er på arbejde. Men ellers der han en kanon indsats, for han er jo også træt af situationen, og kan jo også godt se at det er uholdbart for mig i længden. Til Tina J: Tusind tak for dit indlæg. Tror lidt at dagen igår som var anderledes, er lidt af det du skriver om. Kan helt sikkert bruge meget af det du har skrevet, så jeg er da glad for at det var min tråd du besvarede som din første. Håber du vil kigge ind igen, så jeg kan spørge dig til råds?? :) Jeg ser lidt lysere på det nu, men vil gerne lige ha' et par råd af SP når det engang er muligt at få fat i hende igen, så min trold kan vokse sig stor og stærk. Men igår fandt jeg alle de kloge bøger frem og der stod at slanke børn ikke skal fedes op... Jeg vil slutte mit efterhånden lange indlæg. Endnu engang tusind tak tøser. Ved ikke om jeg har fået skrevet alt det jeg ville, men ville lige sige at jeg ikke er sunket til bunds endnu. Stort knus fra AG - som vil tage sin datter i legestue nu, så hun kan få brændt noget krudt af så hun måske vil sove i barnevognen bare lidt, så hendes mor kan få lavet bare en lille smule.

Nej nej, AG! Drop nu det der med at få lavet noget. Smid dig på sofa'en, med et blad, eller ta et langt varmt bad, eller ét eller andet som gør dig glad og tilpas. Vasketøjet render da ingen steder, og ligeledes heller ikke nullermændene!

Dejligt at høre at det er bedre og det lyder som den helt rigtige mor-barn dag. Og hør så lige efter, hvad Mebach skriver, for det er da kun kloge ord!

Knus Line :)

[citat][f][småt]Marco2 skriver:[/småt][/f] Et totalt ammestop ... ja måske, men ville jo gerne ha' ammet lidt længere. Tror det vil skabe mange konflikter herjemme, isør når nu hun ikke vil ta' en sutteflaske. Men hvis det er det der skal til, ja så er det jo det. Men det vil jeg først give mig i kast med når jeg har snakket med min egen SP. [/citat] Kære AG Godt at høre at det går i den rigtige retning. Kan udemærket forestille mig at det er en meget hård omgang....... Mht at hun ikke vil tage en flaske; det ville Simon jo heller ikke, men jeg var jo så træt af at han var så afhængig af mig at jeg stoppede amningen med piller i februar, og han tog flasken dagen efter jeg slugte første pille.. for hans vedkommende gjaldt det vist bare om at hvis han kunne få den virkelige vare, så kunne jeg godt pakke den flaske laaaangt væk (han blev helt hysterisk). Siden min produktion stoppede har der INGEN problemer været med flaske, og jeg har frie hænder til at være sammen med veninder en aften en gang i mellem (uden store skrigeture når far skal putte) - det kan man jo altså få brug for, ikke?! Selvom at du gerne ville amme længere tid vil jeg give de andre ret i at det måske nok er ammestop der skal til... Håber hun fortsætter den gode stil fra igår :) (H) Lise