Orker sgu snart ikke mere...

Ja, ved godt det er hårdt at skrive men de sidste 3 uger har bare været så forfærdelige. Madsituationen herhjemme har udviklet sig til .. ja, hvad skal man kalde det... et ragnarok! Og efterhånden blevet en krig. Hun VIL bare ikke spise noget andet end bryst... Så snart hun bliver placeret i højstolen begynder seancen. HUn kaster sig hysterisk rundt og begynder at græde. Og om aftene er hun umulig at putte og hun vågner hele natten igennem med få timers mellemrum, og vil ha' bryst, og det tør da fanden når hun ikke vil spise. Jeg er simpelthen så fortvivlet og sidder her med tårerne trillende ned af kinderne mens jeg skriver det her, for det er bare så hårdt! Ved simpelthen ikke hvad jeg skal gøre. I aften har hun været hys fra kl. 18.30 og er det stadig. Bægeret er bare så fyldt så efter at have puttet sunget, vugget og hun lå stille i et par minutter prøvede jeg at snige mig væk, og så gik hun fuldstændig grassat! Så råbt jer sgu af hende: Hold dog kæft....:'( Hvordan kan jeg gøre det? Ja, er bare kørt så meget ned til sokkeholderne..... HUn klæber til mig hele tiden, med armene strukket ud mod brystet og bare klynker klynker klynker.... Svigermor passede hende igår aftes så jeg lige kunne få lidt aflastning, og der spiser hun fint og blev fint lagt i seng kl. 19.20. Fint, tænkte jeg. Så kan det være cirklen er brudt.... But no. Så snart hun er kommet hjem og det er mig der skal gi' hende mad VIL hun bare ikke. Har prøvet ALT!! Vil ringe til min SP imorgen for det her holder jeg ikke til meget længere.......... Og hvad vil jeg så med det her indlæg.. Ja, trænger nok bare lige til at få lidt luft, selvom jeg kan mærke at det gør ondt at få tankerne ned, for sådan kan man da ikke føle over for sit barn AG - udkørt og såååå ked... pis

Ej for pokker! Kan god forstå dig. Jeg har også tit lyst til aat rive knoppen af Oliver og har også tit hævet stemmen overfor ham. Så du er ikke alene!

Håber virkelig at din SP kan hjælpe dig. Men ud fra hva jeg lige kan stykke sammen af dig indlæg må det være noget seperations-angst!

Jeg føler med dig og du skal have en masse tanker herfra (H)

-Nadia

Årh AG! Det er jeg sgu ked af at høre!! :(

Håber din SP ligger inde med guldkornene imorgen! - Ved slet ikke hvad jeg skal sige!
Men har før hørt om børn der KUN vil have bryst hos mor og andre sagtens kan fodre dem med rigtig mad!

Det er bare frustrende - Og du er sgu ikke en dårlig mor fordi du råbte af hende!
Du er bare et menneske og du har forståeligt nok fået NOK!!

Håber I snart får vendt situationen!
Har desværre ingen råd, men gud hvor jeg føler med dig!!

Trine

Hej AG. Hvor lyder det hele bare så bekendt, Emily er på præcis samme måde. Alt andet end bryst er ikke tilfredsstillende for damen, og det er bare så belastende:( Jeg er lige hoppet i seng, da emily også er fuldstændig umulig at få til at sove, hun kan kun sove med en pat i munden,og nu har jeg lige været så heldig at få proppet sutten derind i stedet, nu sover hun endelig, men hvis jeg så bevæger mig ud af flækken, så går der ikke længe inden hun opdager det. Syntes det er en god ide at få en snak med SP, min kommer i morgen, håber hun har en go´fidus der kan løse problemet. Håber snart bettepigen kommer på andre tanker, sådan du kan få lidt fred. Hilsen Sarah, der er i præcis samme båd:'(

Åh nej, AG! Bare der lige var noget man kunne sige som kunne hjælpe, men der er der ikke... Jeg håber I får knækket nødden med SP's hjælp. Jeg sender dig en masse tanker! KH Astrid

Åhhh sødeste Agnete!
Det er bare ikke rart dår man er løbet tør for idder, godt mod og energi - så har man kun de dumme følelser og afmagten tilbage.
Jeg tror ikke at der stadig er næring nok i din mælk til at hun kan leve udelukkende af det, så derfor er hun selvfølgelig sulten det bette skind. Men hun har sikkert ikke nok "erfaring" med rigtig mad, til at vide at det mætter mere, men bare lige tager lidt længere tid at blive mæt af. Så det eneste hun selv tror der hjælper er babserne med den mælk hun ikke bliver mæt af - en ond, ond cirkel.
Jeg tænker lidt om du skulle tage beslutningen, og stoppe amningen her og nu? Få ammestop-piller, det giver mælken en mærkelig smag, og så skal hun nok lære at spise hvad ellers du byder hende.
Jeg ved at det er en hård beslutning at tage, især hvis du havde håbet på at amme i længere tid, men jeg tror sgu det er det der skal til? Eller også skal hun væk fra dig i længere tid - indtil hun "lærer" at anden mad mætter bedre.
Uh, det er sgu bare svært at rådgive dig om... jeg håber virkelig at din SP kan hjælpe dig.

Indtil da må du bare prøve at holde dig ovenvande - jeg LOVER dig at det skal nok blive godt igen.

Stort varmt trøstekram fra Marie, der sender dig de bedste tanker (H)

Øv hvor er det bare en trist situation...øv øv øv!!!
Har slet ingen gode råd til dig, men bare en masse medfølelse....
Håber SP har en masse gode ideer til hvordan du kan gribe situationen an og få lille-pigen til at spise fast føde igen.
Og at du sagde "hold kæft!" til hende tror jeg alle mødre kan sætte sig ind i - hvis de fleste ikke har sagt det højt, har de i hvert fald tænkt det - og ja, selv at tænke det giver dårlig samvittighed, men det kan man jo ikke bruge til noget, så op med humøret og held og lykke med i morgen.
(H) Helle

Puuha, hvor lyder det strengt!!! Kan godt forstå, du er udkørt! Det er helt vildt, som sådan et lille skravl kan tage livet af en, selvom man elsker hende over alt på jorden.
Du skal ikke have dårlig samvittighed over at du ønsker ro og glade dage igen, for der er ingen, der kan holde til så lang tids bøvl og mangel på søvn osv.
Pyh, hvor jeg føler med dig!!!
Knus og mange opbyggende tanker herfra

Birgitte - som skam også har sagt hold så kæft til Nova Maria en gang. Det er ærgerligt, at man ikke kan beherske sig efter lang tids ballade, men på den anden side også meget menneskeligt og det er nok alt andet lige meget rart for ungerne, at de har reagerende mennesker til forældre og ikke maskiner.
(H)

puh.. kan godt forstå du er helt udkørt.. det sgu hårdt.. det er frygtelig ikke at få sin nattesøvn på den måde... og når dagtimerne så er ligeså hårde, ja så kører man helt ned.
Håber din sp kan hjælpe dig..
Mange tanker herfra
sille

Hej AG; Hvor er det bare en hård omgang du går igennem...stakkels dig og Emily (for det er jo også hårdt for hende)

Jeg har ét råd til dig..rejs væk en uges tid!!!! Det lyder rigtigt hårdt, men det er værst for dig ;) I den lille uges tid får du ladet dine batterier op og har masser af energi til din familie igen. I den uge vil amningen stoppe og i den uge får far muligheden for at tage over, lære hans datter endnu bedre at kende og Emily bonde endnu mere med far (fars pige ;) ) Emily får brudt cirklen af at "når jeg ser mor så kan jeg få babs, smide mig ned og skrige som en sindsyg" Der bliver rig mulighed for at andre også kan passe hende uden at hun skriger og nægter alt. Hun véd hvor hun har sin moar og kan få sin "vilje", hjælp hende med at bryde cirklen også.

Min søster har en dreng som var totalt mor syg INGEN andre kunne komme inærheden af ham uden han skreg osv. Hun rejste væk en uge og vupti lige pludseligt kunne selv farmand passe og nusse ham :)

Det er en hård omgang at skulle igennem, men sommetider nødvendig...og sund!!!!!

Og ang. det at råbe af sine børn, så tror jeg seriøst INGEN kan sige sig fra at have råbt af dem!!! Og hvad så? Ja vi kan da godt blive enig om at det ikke gavner noget, men vi er mennesker som kan blive totalt trætte, føle sig afmagtet osv. og når det sker kan vi komme til at hæve stemmen.

AG du er den bedste mor i hele verden for Emily ;)

KNUS