Hej
Vores søn er desværre lettere flad samt skæv ved baghovedet, og har kæmpet flere mdr men uden held. Vi bruger maveleje så meget som muligt og aflaster hovedet, selvom han ikke er så glad for det, men det bliver dog bedre. Vi har prøvet kile og nu kan han dreje sig ud af den. Han er knap 7 mdr og fontanelle er ikke vokset sammen endnu
Er der stadig håb og hvad kan vi gøre for at rette hans baghovede
Christinas svar
Hej
Tak for dit spørgsmål.
Ja, din søns kranie kan stadig rette sig. Dels grundet kraniets normale udvikling og vækst og dels hvis yderligere pres på kraniet mindskes.
I skal fortsat være opmærksomme på at han ligger så lidt som muligt på det flade sted på kraniet da det "vedligeholder" skævheden.
Din søn bliver mere og mere mobil nu og snart sidder han selv. Alderen arbejder dermed også for ham da han i løbet af dagen kommer til at ligge mindre ned og dermed mindskes også tiden hvor han potentielt kan ligge på det flade område.
Når han sover i dagtimerne kan du forsøge at lægge kilen eller en sammen rullet stofble ind under skulderbladet på ham når han ER faldet i søvn.
Læg ham på maven hver gang I lægger ham fra jer når ham er vågen. Det er nemlig også herfra han lærer at komme til siddende.
Du er velkommen til at kontakte mig på haansbaek@stofanet.dk hvis du har yderligere spørgsmål.
De bedste hilsner
Christina tilbyder udredning, råd og vejledning, motorisk testning samt behandling af børn i alderen 0-15 år. Typiske problemstillinger kan være motorisk forsinkelse, motorisk uro, hypermobilitet, kranie skævhed, usikker hånddominans samt sansemotoriske vanskeligheder. Christina er mobil børnefysioterapeut og kører i Hovedstadsområdet samt Nordsjælland.
Se Christinas hjemmeside: FysioterapiTilBørn.dk
Anmeld
Citér