Tror ikke der en universel ideel alder. Det handler om hvad mor og far vil. Jeg var på ingen måde parat til at sætte endnu et barn til verden da jeg sad med min babybtrold, var så optaget af hende, hver evig eneste lille ting hun gjorde skulle studeres. Kan huske jeg min mens udeblev da hun var 2 år og jeg græd som pisket ved tanken om jeg kunne være gravid for jeg var slet ikke færdig med kun at være mor til hende. Jeg blev parat et års tid efter og hun blev storesøster da hun var 3 1/2 - vi mistede hendes lillesøster, så hun blev først "rigtig" storesøster da hun var 4 1/2. De to er meget knyttede til hinanden på godt og ondt, de kan skændes så gardinerne blafrer og de kan finde støtte i hinanden når verden er svær.
Jeg blev så gravid helt uden planlægning og der er lidt under 3 år mellem de to yngste. Og ærligt jeg synes jeg gik glip af noget med den mellemste føler han blev presset til at være stor for hurtigt - han var jo bare ikke lille tumling da jeg stod med en baby. De er også knyttede til hinanden og den mindste er stærkt knyttet til den største som er 7 år ældre - ja de er egentlig bare sådan en enhed, en børneflok. Selvom den store nu lige om lidt bliver officielt teenager, så leger hun med drengene, hun læser for dem, den mindste putter med hende...
Har ikke selv søskende så ved jo intet om fremtiden, men jeg tænker min lille flok er aå heldige at de har en samler i storesøster og de vil aldrig hvis det står til hende få lov at splitte op.... Så for mig afhænger det ikke af alder, men mor og far og hvilke børn er det man får.
Anmeld
Citér