Personlighedsforstyrrelse

Har i forvejen en del fysisk at slås med, og har haft psykiske udfordringer i mange år men ikke noget som ikke var håndterbart 

efter sidste fødsel troede vi jeg havde fået fødselsdepression og angst. Jeg har så nu fået at vide jeg nok har en emotionel personlighedsforstyrrelse med borderline træk 

ved ikke hvad jeg skal føle og snakkede kort med min far om det, inden jeg skulle hente børn. Han ville snakke med min mor og har intet hørt. Manden sagde han ikke var overrasket og nu sidder jeg så her og ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv 

har nok bare virkelig brug for støtte da jeg har stået meget alene og selv nu er der ikke meget at komme efter fra min mors side  

overvejer at skrive til mine søstre da de begge har oplevet psykiske udfordringer på egen krop men er også så bange for at de skal dømme mig og vil ikke ødelægge vores gode forhold til hinanden  

Anonym skriver:

Har i forvejen en del fysisk at slås med, og har haft psykiske udfordringer i mange år men ikke noget som ikke var håndterbart 

efter sidste fødsel troede vi jeg havde fået fødselsdepression og angst. Jeg har så nu fået at vide jeg nok har en emotionel personlighedsforstyrrelse med borderline træk 

ved ikke hvad jeg skal føle og snakkede kort med min far om det, inden jeg skulle hente børn. Han ville snakke med min mor og har intet hørt. Manden sagde han ikke var overrasket og nu sidder jeg så her og ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv 

har nok bare virkelig brug for støtte da jeg har stået meget alene og selv nu er der ikke meget at komme efter fra min mors side  

overvejer at skrive til mine søstre da de begge har oplevet psykiske udfordringer på egen krop men er også så bange for at de skal dømme mig og vil ikke ødelægge vores gode forhold til hinanden  

 

Er det lægen som har givet dig den diagnose? 

Så må han/hun vel også henvise til noget videre udredning/behandling/nogen du skal/kan snakke med? 

Og dine søstre bør bestemt kunne rumme at du skriver det til dem. Det er jo hvad søstre er til for.

Loa skriver:

Er det lægen som har givet dig den diagnose? 

Så må han/hun vel også henvise til noget videre udredning/behandling/nogen du skal/kan snakke med? 

Og dine søstre bør bestemt kunne rumme at du skriver det til dem. Det er jo hvad søstre er til for.

Det er en overlæge på psykiatrisk og jeg skal videre sendes til yderligere udredning og behandling, evt dat behandling 

Jeg har selv den diagnose, så hvis du har brug for det må du gerne skrive privat. Det er vel snart 6 år siden jeg fik diagnosen.

MorTil3+ skriver:

Jeg har selv den diagnose, så hvis du har brug for det må du gerne skrive privat. Det er vel snart 6 år siden jeg fik diagnosen.

Tak er sødt af dig, kan godt være jeg skriver. Synes den er svær at synke ind 

Anonym skriver:

Tak er sødt af dig, kan godt være jeg skriver. Synes den er svær at synke ind 

Jeg havde vidst det i mange år inden jeg fik diagnosen, den eneste grund til jeg valgte at få en udredning var pga jeg ikke kunne passe et arbejde og kommunen blev ved at sende mig ud i alt mulig. Og er derfor nu på førtidspension. 

MorTil3+ skriver:

Jeg havde vidst det i mange år inden jeg fik diagnosen, den eneste grund til jeg valgte at få en udredning var pga jeg ikke kunne passe et arbejde og kommunen blev ved at sende mig ud i alt mulig. Og er derfor nu på førtidspension. 

Okay, jeg gik det psykiater for nogle år siden som helt klart afviste borderline, da vi snakkede om det. Så kom nok lidt bag på mig 

Du har ikke borderline men borderline træk der er en forskel 

Husk endelig det 

Anonym skriver:

Har i forvejen en del fysisk at slås med, og har haft psykiske udfordringer i mange år men ikke noget som ikke var håndterbart 

efter sidste fødsel troede vi jeg havde fået fødselsdepression og angst. Jeg har så nu fået at vide jeg nok har en emotionel personlighedsforstyrrelse med borderline træk 

ved ikke hvad jeg skal føle og snakkede kort med min far om det, inden jeg skulle hente børn. Han ville snakke med min mor og har intet hørt. Manden sagde han ikke var overrasket og nu sidder jeg så her og ved slet ikke hvad jeg skal gøre af mig selv 

har nok bare virkelig brug for støtte da jeg har stået meget alene og selv nu er der ikke meget at komme efter fra min mors side  

overvejer at skrive til mine søstre da de begge har oplevet psykiske udfordringer på egen krop men er også så bange for at de skal dømme mig og vil ikke ødelægge vores gode forhold til hinanden  

 

Kan godt forstå det er svært. Jeg vil råde dig til to ting:

1. Se diagnosen som et arbejdsredskab og en adgangsbillet til hjælp og udvikling (man får sjældent behandling uden diagnose)

2. Du er ikke din diagnose! Lad være at identificere dig med diagnosen som om den skal styre dit liv. Alle mennesker er forskellige og diagnoser er blot et arbejdsredskab der peger behandlerne i den rigtige retning.

vid, at diagnoser ikke er statiske, med tiden kan diagnosen sagtens ændres, mindskes eller forsvinde helt.

alt held og lykke

Roselil skriver:

Kan godt forstå det er svært. Jeg vil råde dig til to ting:

1. Se diagnosen som et arbejdsredskab og en adgangsbillet til hjælp og udvikling (man får sjældent behandling uden diagnose)

2. Du er ikke din diagnose! Lad være at identificere dig med diagnosen som om den skal styre dit liv. Alle mennesker er forskellige og diagnoser er blot et arbejdsredskab der peger behandlerne i den rigtige retning.

vid, at diagnoser ikke er statiske, med tiden kan diagnosen sagtens ændres, mindskes eller forsvinde helt.

alt held og lykke

Tak, du har ret