Fejl47 skriver:
Nu har vi talt og talt og talt og han er på ingen måde enig.. Ja, min knægt blev ked og kunne ikke forstå hvorfor hun måtte få jordbær tyggegummi og han ikke måtte.. SÅ igen må jeg tage den på mig og sørge for min egen unge - jeg synes bare det er super ærgerligt når nu jeg altid sørger for bonus også.. Det har det fantastisk sammen og jeg ønsker ikke at jalousi eller lignende skal ødelægge det..
Uden at pudse min egen glorie - så er min knægt meget medfølende og deler gerne.. Samt han i en uge havde fået et stykket chokolade som belønning for en handling og da bonus så kom om fredagen løb han i møde imens han trak i mig og synes hun skulle have et stykke som han også havde fået..
Trods jeg er utrolig glad for min bonus datter og hun er en dejlig unge.. Men hun har ikke lært de samme ting, hun hellere skjuler at hun tager noget end at nogen skulle komme til at spørge om man måtte få et stykket.. Jeg synes uden at kritisere at det er uheldigt for hende at have det sådan og jeg synes kun en episode som idag booster dette..
Helt generelt synes jeg, det er SÅ vigtigt at huske, at "at behandle alle retfærdigt er ikke at behandle alle ens". Der er forskel på at være 7 og at være 4. Der er forskel på at være på samvær og på at bo fast hos jer. Der er forskel på at være dreng og på at være pige. Derudover er der forskel på behov, personlighed, retfærdighedssans osv. osv. Så overordnet tror jeg ikke på "planen" om at dele sol og vind lige i enhver sammenhæng. Det kan ikke lade sig gøre og vil let føre til enormt fokus fra børnenes side på milimeterdemokrati. Og en dag får det ene barn altså bare brug for noget, det andet barn ikke behøver, og det vil ske igen og igen, og der er det alfa og omega, at ens unger har lært at leve med, at dér var lillebror godt nok heldig. Det er jeg nok en anden gang.
Samlevende, biologiske søskende får jo heller ikke altid synkront og milimeterdemokratisk. A går til spejder og skal have en uniform - B går ikke til spejder og skal ikke have én. Måske får B brug for et eller andet næste måned, måske ikke.
Så helt overordnet tror jeg, du vil gøre børnene og dig selv en stor tjeneste ved ikke at insistere på altid at købe til A, når du køber til B. Sådan er verden ikke, og det ved de allerede, for de lever meget af tiden hver for sig og får forskellige ting.
Omkring tyggegummiet tror jeg, at både du og kæresten har lagt en masse symbolsk i episoden, som intet har med tyggegummi at gøre. Selvfølgelig virker det fair, at din søn også får, når det er så synligt, at din bonusdatter gør. Skal jeg give et bud på din kærestes motiv, så er han far til et barn, han ikke ser så tit, mens han hver eneste dag er sammen med et barn, der ikke er hans. På et eller andet plan kan jeg godt sætte mig ind i, at han ønsker at give sit barn dét, hun beder om, uden at det straks skal "gøres lige", ved at din søn også får præcist dét, hun bad ham, sin far, om. Det er ikke rationelt, men jeg forstår følelsen - "Lad nu mig gøre mit barn glad ved at give hende det, hun ønsker, og lad mig have dét i fred med min datter".
Det skal selvfølgelig ikke gå ud over drengen, men jeg tror, det stikker meget dybere. I hans sted ville jeg nok indimellem ønske din søn byttet ud med hans datter i hverdagen.
Giver du rum for, at far og datter får oplevelser sammen uden dig og din søn? Og uden at en biograftur for ham og datteren straks skal udløse en "retfærdigheds"biograftur for dig og sønnen?
