Det kan fanme være træls at være sammenbragt famil

Loa skriver:

Det skal jeg slet ikke kunne sige, men kunne snildt forestille mig det. 

Jeg tænker bare umiddelbart at det er lidt vildt, hvis i skal ned på at dele så de har præcis lige mange pakker. Hvad hvis der så havde vært to pakker i den hun fik? Skulle han så have halvdelen af den ene så de fik halvanden hver? 

Tænker bare, de fik trods alt begge tyggegummi. Men i min verden havde det så heller ikke specielt været nødvendigt at købe til datteren fordi drengen fik. 

Det er korrekt.. Havde han købt 1 pakke til hende - så havde det jo været sådan.. At jeg så havde købt et pakke til dem hver - er så en anden sag.. Børns er som tidligere nævnt i min verden umiddelbare og både tænker og føler her og nu..

Det jeg ikke forstod var at det var mandens side var et problem at jeg forsigtigt spurgte om knægten måtte få den ene af dem.. Havde der være to i pakken havde hun måske bare kun fået den ene og så kunne den anden være buffer og man kan bytte sig til meget.. 

Men vi er og tænker jo alle forskelligt.. også i de små familier..  

Rauw skriver:

Ej hvor åndssvagt, herhjemme lære vi børnene at slik skal deles. Uanset hvem der får lov at få selve posen, pakken, eller æsken med slik så må de andre gerne smage. Og hvis man nægter at dele, så er man ikke stor nok til at få lov at få slikket. Synes din mand lære datteren noget meget forkert og egoistisk. Men jeg havde nok bare forklaret min pointe uden at skændes og sagt til sønnen at han kunne få sit eget tyggegummi når han kom hjem. Og så havde jeg købt en pose karemeller og spist dem efter børnene var puttet og når så manden ville ha en ville jeg sige næ næ kammerat, man skal ikk altid dele det siger du selv, de her karemeller er mine

 Jeg ville ønske jeg kunne være fremsyne på den måde.. 

Det hele opstod fordi jeg var dum nok til at spørge om knægten min ikke måtte få den ene så han ikke længere behøvede være ked over at han ikke fik.. 

Rauw skriver:

Ej hvor åndssvagt, herhjemme lære vi børnene at slik skal deles. Uanset hvem der får lov at få selve posen, pakken, eller æsken med slik så må de andre gerne smage. Og hvis man nægter at dele, så er man ikke stor nok til at få lov at få slikket. Synes din mand lære datteren noget meget forkert og egoistisk. Men jeg havde nok bare forklaret min pointe uden at skændes og sagt til sønnen at han kunne få sit eget tyggegummi når han kom hjem. Og så havde jeg købt en pose karemeller og spist dem efter børnene var puttet og når så manden ville ha en ville jeg sige næ næ kammerat, man skal ikk altid dele det siger du selv, de her karemeller er mine

iøvrigt enig i at det ville være rart hvis man lærte børn at man ALTID deler - men det mener manden her i huset IKKE at man behøver.. 

Fejl47 skriver:

Forsøgte med overskriften at lave en sammenkædning til mit forrige indlæg hvor jeg beskriver at det også kan være træls KUN at være bonusmorderen.. 

Jeg synes ikke selv jeg er spor smålig, men mere en der gerne giver og tænker nok en del over ikke at gøre forskel.. Køber jeg tøj som jo er ret praktisk indkøb til min knægt, så køber jeg ofte os lige noget til bonusdatteren.. Jeg bryder mig ikke om at jeg skaber noget splid eller dårlige følelser imellem dem - fordi hun i en alder af 7 betragter tøj som gave og ikke praktisk indkøb.. Jeg bryder mig ikke om at hun skal føle at hun ikke er værdsat og forkælet på lige fod selv om det er svært når hun kun er her 3dage og min knægt er her 12dage.. 

Nå, men her i ugen giver min veninde min knægt en pakke tyggegummi.. Mens vi alle 4 (hele familien er samlet denne weekend) står ude i Bilka idag oppe ved kassen, så spørger bonusdatteren hendes far om han ikke kan købe jordbærtyggegummi også.. Jeg spørger forsigtigt (måske af erfaring) mens vi voksne står og pakker bilen om min knægt ikke må få den ene af de 3 pakker.. Det skaber så en hel situation.. Min kæreste er tydeligvis træt af at han skal dele til min søn også..

Han har derhjemme - det har hun ikke.. Er hans holdning og så må jeg jo forklare ham at man ikke altid kan få og slet ikke når man har.. 

Jeg bliver småirriteret (det indrømmer jeg gerne) både over at jeg SÅ ofte køber lige fordelt og tænker over at ingen kan føle sig mindre værd.. Jeg ved godt at børn har godt af at lære at nogle gange får den ene og andre gange får den anden.. Men helt ærlig det er tyggegummi - det er jo slik.. 

Er det mig der er gal på den?? Det vil jeg gerne have hjælp til.. 

Jeg synes min kæreste mangler lidt evnen til at sætte sig i min knægt på 4års sted.. At at få noget er at få noget når man er barn.. At hun får jordbær tyggegummi og han intet.. Desuden har hun fået ny elektrisk tandbørste fordi hendes var løbet tør for strøm, ny hue, handsker og halstørklæde samt nye blomster på hendes værelse.. 

Det er klart for mig at min søn ikke skal have nogle af disse dele fordi det HAR han.. Men det skide tyggegummi er i SLIK kategorien og jeg synes vitterlig det er SYND for min knægt at min kæreste ikke af sig selv synes han må få den ene af de skide 3 pakker tyggegummi.. Han synes jeg er latterlig og at jeg føler mig snydt på mit barns vegne.. 

Hvad er andre holdning her.. 

Vi mener begge tydeligvis at vi hver især har ret og særligt siden det blev til sådan en hed diskussion.. 

Måske skulle jeg bare ha holdt min kæft og købt en pakke med tre til ham selv.. Men det synes jeg jo heller ikke er en måde at lave familieliv på.. Ai, hvor bliver jeg bare ked af det over sådan en situation.. 

 

 

 

Lyder som om hunden ligger begravet et andet sted for din mands vedkommende og han har svært ved at komme ud med det. Kan dårligt forstille mig at man kan være så smålig overfor en lille dreng uden grund. 

Fejl47 skriver:

Forsøgte med overskriften at lave en sammenkædning til mit forrige indlæg hvor jeg beskriver at det også kan være træls KUN at være bonusmorderen.. 

Jeg synes ikke selv jeg er spor smålig, men mere en der gerne giver og tænker nok en del over ikke at gøre forskel.. Køber jeg tøj som jo er ret praktisk indkøb til min knægt, så køber jeg ofte os lige noget til bonusdatteren.. Jeg bryder mig ikke om at jeg skaber noget splid eller dårlige følelser imellem dem - fordi hun i en alder af 7 betragter tøj som gave og ikke praktisk indkøb.. Jeg bryder mig ikke om at hun skal føle at hun ikke er værdsat og forkælet på lige fod selv om det er svært når hun kun er her 3dage og min knægt er her 12dage.. 

Nå, men her i ugen giver min veninde min knægt en pakke tyggegummi.. Mens vi alle 4 (hele familien er samlet denne weekend) står ude i Bilka idag oppe ved kassen, så spørger bonusdatteren hendes far om han ikke kan købe jordbærtyggegummi også.. Jeg spørger forsigtigt (måske af erfaring) mens vi voksne står og pakker bilen om min knægt ikke må få den ene af de 3 pakker.. Det skaber så en hel situation.. Min kæreste er tydeligvis træt af at han skal dele til min søn også..

Han har derhjemme - det har hun ikke.. Er hans holdning og så må jeg jo forklare ham at man ikke altid kan få og slet ikke når man har.. 

Jeg bliver småirriteret (det indrømmer jeg gerne) både over at jeg SÅ ofte køber lige fordelt og tænker over at ingen kan føle sig mindre værd.. Jeg ved godt at børn har godt af at lære at nogle gange får den ene og andre gange får den anden.. Men helt ærlig det er tyggegummi - det er jo slik.. 

Er det mig der er gal på den?? Det vil jeg gerne have hjælp til.. 

Jeg synes min kæreste mangler lidt evnen til at sætte sig i min knægt på 4års sted.. At at få noget er at få noget når man er barn.. At hun får jordbær tyggegummi og han intet.. Desuden har hun fået ny elektrisk tandbørste fordi hendes var løbet tør for strøm, ny hue, handsker og halstørklæde samt nye blomster på hendes værelse.. 

Det er klart for mig at min søn ikke skal have nogle af disse dele fordi det HAR han.. Men det skide tyggegummi er i SLIK kategorien og jeg synes vitterlig det er SYND for min knægt at min kæreste ikke af sig selv synes han må få den ene af de skide 3 pakker tyggegummi.. Han synes jeg er latterlig og at jeg føler mig snydt på mit barns vegne.. 

Hvad er andre holdning her.. 

Vi mener begge tydeligvis at vi hver især har ret og særligt siden det blev til sådan en hed diskussion.. 

Måske skulle jeg bare ha holdt min kæft og købt en pakke med tre til ham selv.. Men det synes jeg jo heller ikke er en måde at lave familieliv på.. Ai, hvor bliver jeg bare ked af det over sådan en situation.. 

 

 

 

Jeg syntes ikke man kan sammenligne de 2 situationer . Din dreng får en pakke tyggegummi en dag , bonuspigen ikke er der.

At I så er ude og handle er en helt anden sag. I dette tilfælle ville jeg give dem en pakke hver , med mindre din dreng gik rundt med hans ( i lommen ) 

så ville jeg godt kunne sige , at nu får pigen 1 så I har en hver . Er dette ikke tilfælle ville de selvfølgelig få en hver .

Syntes ikke i handle situation man giver det ene barn en pakke men ikke det andet . Og da slet ikke over en pakke tyggegummi .

Her ville de begge få tyggegummi!

Een ting er praktiske ting som tøj osv - det får man, når man mangler. Slik får den ene ikke uden at den anden også får. Måske ikke lige meget - der kan godt blive gjort lidt forskel uden at den lille opdager det, men ingen af dem skal føle sig snydt.

Når han ikke er her får hun selvfølgelig alt muligt som han ikke får - det hør han jo også hos sin far.

Ind i mellem har han spurgt om han må tage noget slik, som han har fået her med over til sin far. Så er svaret, at det må han gerne - men så skal det deles med bonusbror, som bor derovre.

Fejl47 skriver:

Jeg er i det store hele enig - og jeg forsøgte virkelig at jeg ikke hoppede med på at skændes og holdt mig til et forsøg i at argumentere for at jeg ikke synes det var iorden.. FOR NEJ man skændes ikke overfor børnene.. Men vi er ikke perfekte og det sker en sjælden gang.. 

Ja jeg skulle fanme bare have købt en pakke selv til min knægt - problemet er jo nok at det er så naturligt for mig ikke at give den ene og ikke den anden.. Plus at der var det for sent - jeg havde købt mine ting og han købte hans ting bagefter.. 

Problemet er jo ogsp at han ikke er enig, min knægt havde tyggegummi derhjemme og hans datter havde ikke.. Og jeg ikke kunne argumenter mig frem til at det ikke var iorden.. Det endte med at det blev delt ud 2 til hende og 1 til ham i protest fordi jeg brokkede mig og han synes jeg var latterlig.. Jeg ville jo så inderligt gerne at han selv kunne se det.. Set det med børneøjne, og min knægt der stod der og var ked over han ikke havde fået.. Hvor han mente jeg bare skulle forklare knægten at han havde derhjemme.. Han forstår ikke ELLER har ikke holdningen som jeg  om at børn er umiddelbare og kan ikke føle ud over her og nu følelsen.. 

Det må i snakke om, så det ikke sker at du bliver ked af det igen, fordi jeg ville også ha blevet ked af hvis det var min pige som forfordelt frem for en andens.. Men vo tænker bare ikke altid ens desværre.. Kæmpe kram til dig og din gode indsats..

Jeg må lige forstå, var det dig eller din dreng der blev skuffet over ikke at få tyggegummi? For hvis din dreng er ligeglad, så er det jo ikke et problem. 

 Og ellers køb da en pakke mere til din dreng, så er den potte ude.

 Jeg syntes i øvrigt i skal få talt sammen din kæreste og dig, jeg er selv barn af nogenlunde det samme som du beskriver, og det gavner på ingen måde jeres børn, i lære dem at være misundelige og smålige.

Kildebakken skriver:

Lyder som om hunden ligger begravet et andet sted for din mands vedkommende og han har svært ved at komme ud med det. Kan dårligt forstille mig at man kan være så smålig overfor en lille dreng uden grund. 

Jeg ville lyve hvis jeg til tider ikke tænker det samme.. Men det er simpelthen netop så svært når jeg er så glad for bonusdatteren og har taget hende SÅ meget til mig.. 

Fejl47 skriver:

Det er korrekt.. Havde han købt 1 pakke til hende - så havde det jo været sådan.. At jeg så havde købt et pakke til dem hver - er så en anden sag.. Børns er som tidligere nævnt i min verden umiddelbare og både tænker og føler her og nu..

Det jeg ikke forstod var at det var mandens side var et problem at jeg forsigtigt spurgte om knægten måtte få den ene af dem.. Havde der være to i pakken havde hun måske bare kun fået den ene og så kunne den anden være buffer og man kan bytte sig til meget.. 

Men vi er og tænker jo alle forskelligt.. også i de små familier..  

Men jeg tænker bare, hvorfor blev din dreng ked af det når han havde fået en pakke? Lægger de virkelig mærke til om den ene får en pakke mere end den anden? Kunne forstå hvis den ene intet havde fået.

Men tror desværre du selv har været med til at skabe det, ved altid at købe til dem begge to, uanset hvad du køber. Selvom du jo helt sikkert gør det i en god mening. Tænker bare om det ikke giver lidt bagslag..