Fødsel - hvor smertefuldt?

Vivienne skriver:

Inden fødslen sagde jeg at jeg absolut ikke skulle have epidural pga risici og smerter. Jeg planlagde at føde i badekarret. 

Meeeeen sådan ville min krop ikke. Efter at have haft veer (og ALLE andre smertelindrende) i 22 timer, var jeg ved at miste bevidstheden og ønskede at få epiduralen. Skæbnen ville at jeg skulle stikkes 4 gange inden det lykkes 

Men ja, hvis man har veer så langt tid med 1-3 min mellemrum, så siger kroppen fra på et tidspunkt. 

Mit råd er at du ikke skal planlægge noget men vær åben overfor alt. Jeg ville dog fraråde bistik. Det gjorde mere ondt end veerne. 

 

Held og lykke. 

Hvis du husker bistikkene som mere smertefulde end veerne, så virkede de jo faktisk efter hensigten - at distrahere dig

Anonym skriver:

Det lyder barsk.. Men virkelig skønt at du stadig ser tilbage på det som noget smukt, som du vil gentage og igen uden smertestillende 

Når jeg tænker tilbage på fødslen er det med glæde :-) Så ja det er rigtig rart, at smerterne ikke har overskygget glæden ved oplevelsen. Jeg ville glæde mig til fødslen, fordi det er sit livs oplevelse på flere forskellige måder, og så stole på at din krop gør det den skal, og guider dig :-)

Anonym skriver:

Tak for rådet. Det vil jeg tage med mig. Jeg tænker også det er vigtigt at acceptere inden fødslen at smertestillende kan blive nødvendigt. Det med bistikkene har jeg efterhånden hørt en del gange. Mange beskriver det som voldsomt pinefuldt. Det må være slemt hvis det kan være værre end veerne

Jeg synes ikke bistik var verre end veerne, og som lokalbedøvelse var det meget effektivt. Men det gik ikke "dybt nok", hvis det giver mening?

Anonym skriver:

Godaften piger. Jeg er gravid i uge 35 og er så småt begyndt at tænke på fødslen. Da det er første gang har jeg svært ved at forestille mig hvad jeg kan forvente og hvilken smerte en fødsel kan sammenlignes med. Jeg tror jeg pt er lidt naiv i forhold til smerten. Jeg har den holdning at de smertestillende muligheder der er såsom epiduralen lyder mere skræmmende end selve smerten ved fødslen. Både pga risici og smerten ved at få den lagt. Jeg er bange for jeg måske får et kæmpe chok over smerten, så jeg vil rigtig gerne høre jeres erfaringer med smerte niveauet?

Jeg har en HØJ smertetærskel, de to første fødsler varede hhv. 36 timer fra første ve og 48 timer fra vandet gik og der synes jeg ikke det var slemt, selvfølgelig gjorder det røv ondt men ikke noget jeg ikke kunne se mig ud af De vejede og målte hhv. 3050g og 51 cm og 3000g og 50cm.

3. gang varede det 2 timer og 40 minutter fra vandet gik til hun var ude, en basse på 4050g og 54cm og det gjorder (undskyld mit franske) satans ondt, så ondt at jeg ALDRIG kan forestille mig at føde igen.. Jeg kunne ikke være i min krop, det stod ud af begge ender på mig og jeg hylede og skreg som en elg i brunst

Jeg har alle 3 gange ikke fået smertestillende

Du skal tage det som det kommer og huske hele tiden på at trække vejret, held og lykke når tiden kommer

Tro mig, hvis du vil ha den der i ryggen, så mærker du ingenting, du har smerter kun i forvejen

Anonym skriver:

Godaften piger. Jeg er gravid i uge 35 og er så småt begyndt at tænke på fødslen. Da det er første gang har jeg svært ved at forestille mig hvad jeg kan forvente og hvilken smerte en fødsel kan sammenlignes med. Jeg tror jeg pt er lidt naiv i forhold til smerten. Jeg har den holdning at de smertestillende muligheder der er såsom epiduralen lyder mere skræmmende end selve smerten ved fødslen. Både pga risici og smerten ved at få den lagt. Jeg er bange for jeg måske får et kæmpe chok over smerten, så jeg vil rigtig gerne høre jeres erfaringer med smerte niveauet?

Inden fødslen af min datter havde jeg læst en lignede tråd om, hvordan fødsler føles. En beskrev det som at presse en brændende ananas ud (brænder, stikker, svier helt afsindigt).

Ved mig var veerne som meget slemme mens smerter (ikke gange 1000, men bare gange 2-3 stykker), de gjorde rigtig ondt, men hvis bare jeg trak vejret, så gik det fint, og mellem veerne havde jeg det rigtig godt. Men til sidst i forløbet, da jeg var fuldt udvidet (ca. 1 time inden hun kom ud), der forstod jeg det med den brændende ananas 

Heldigvis forsvinder smerten hurtigt efter fødslen, og "genvinsten" er det hele værd  Tænker tilbage på min fødsel som rimelig nem og hurtig (7 timer i alt).

Held og lykke inden længe! Det skal nok gå rigtig godt!

Jeg har normalt en meget lav smertetærsklen og er så dårlig til at håndtere smerter..

Jeg synes ikke det var SÅ slemt at føde og sagde faktisk lige efter fødslen, at jeg gerne ville igennem det..

Det der var værst, var at jeg åbnede mig enormt hurtigt! 2 timer efter veerne startede, var jeg 9 cm åben og havde presseveer.. Så var ved at føde hende hjemme...

Jeg synes faktisk indsprøjtningen med det stof, der skal få livmoderen til at trække sig sammen, gjorde mere ondt end at føde ��

Jeg endte med at få en epidural selvom jeg egentlig havde besluttet mig for inden at det ikke var noget jeg ville.
Men efter 4 døgn med veer og det kunne tælles på 1 hånd hvor mange timer jeg havde sovet, der havde jeg virkelig brug for noget ro. Jeg var total udkørt.
På trods af at jeg var 8 cm åben da jeg fik den virket den i ca 2 timer. Så kom veerne tilbage. Men jeg ville bare ikke åbne mig de sidste cm og måtte få ve-drop. 9 timer senere kom han ud med cup, han blev nemlig stresset til sidst og skulle hurtig ud. 
Næste gang vil jeg ikke have epidural. Og det er pga de bivirkninger jeg oplevede. Jeg kunne næsten ikke mærke mit ene ben, jeg kunne ikke tisse og måtte have lagt katete, og jeg var lænket til sengen. Og så synes jeg ve-drop var mega ubehagelig. Havde jeg vist at den epidural ville trække fødslen så meget ud som den gjorde, så havde jeg ikke valgt at få den. Den trak virkelig fødslen unødig ud.
Jeg prøvede også bistik og akupunktur. Det var en god oplevelse, slet ikke slemt. De tog lige toppen, dem vil jeg helt sikkert vælge næste gang. Og varmt vand, jeg stod uendelig lang tid under bruseren.

Men jeg tror det er individuelt hvordan smerterne føles, og hvordan man håndterer dem (:

Anonym skriver:

Hvordan vidste du at du var i fødsel og dermed kunne få epiduralen inden Verne? Håber det er i orden jeg spørger ��

Det er helt fint

havde svangerskabsforgiftning, så blev sat i gang ved at de tog vandet og så lagde de en epidoral forbyggende

Anonym skriver:

Godaften piger. Jeg er gravid i uge 35 og er så småt begyndt at tænke på fødslen. Da det er første gang har jeg svært ved at forestille mig hvad jeg kan forvente og hvilken smerte en fødsel kan sammenlignes med. Jeg tror jeg pt er lidt naiv i forhold til smerten. Jeg har den holdning at de smertestillende muligheder der er såsom epiduralen lyder mere skræmmende end selve smerten ved fødslen. Både pga risici og smerten ved at få den lagt. Jeg er bange for jeg måske får et kæmpe chok over smerten, så jeg vil rigtig gerne høre jeres erfaringer med smerte niveauet?

Jeg gik igennem fødsel uden smerte lindring. Synes ikke selv min tærskel er høj mwn kan huske jeg tænkte at har man brug for smerte lindring så kan man ikke tåle meget. Men vi er jo alle forskellige. 

Veer niver godt. Jeg døjet med slemme mens smerter så vi er ovre i den boldgade. Selve presse veer føles som om man virkelig skal på wc. Jeg diskuterede endda med jm om hvor vidt det var presse veer eller wc besøg �� Men de er super søde til at fortælle dig hvordan du skal trække vejret og det hjælper helt vildt. Der hvor jeg synes det gjorde mest ondt var da hovedet skulle ud. Altså lige ved åbningen så måtte jeg ikke presse så det sved helt vildt da hovedet stod der. Og når så hovedet er ude og resten af kroppen er på vej så føler du bare lettelse. 

Jeg er anden gangs og ja jeg ser ikke frem til fødsels selv om det ikke var slemt. Men jeg synes samtidig ikke det er så slemt som nogen gør det