Forskelsbehandling blandt bio og bonus

Anonymor skriver:

Men der  er jo en forskel! Forstå mig ret, jeg synes at et bonusbarn skal behandles på lige fod, når det kommer til kærlighed, nærhed, omsorg, gaver og hvad ved jeg. Men jeg synes faktisk, at det er forkert, hvis man som bonusforældre går ind og leger "rigtig mor" eller "rigtig far", fordi ellers er der jo "forskel". For jeg synes, at det er så uendelig vigtigt at respektere, at bonusbarnet HAR "rigtige" forældre, og at man som bonusforældre også må respektere, at der er områder, hvor man ikke kan blande sig, fordi det ikke er eget barn, men vedkommer de "rigtige" forældre, og at man også respektere, at barnet altså har en faktisk mor eller far, som de nu en gang elsker på en anden måde. Og det er helt okay.

Jeg har en veninde, der konstant smider billeder op af bonus på facebook "Se min smukke datter" og den slags. Det ville jeg være ked af som biologisk forældre. For det er ikke hendes datter. Man kan jo godt smide billeder op og udtrykke stolthed uden at sætte sig ind i en biologisk forældrerolle. Og af den årsag mener jeg, at det aldrig kan være 100% - Fordi man naturligvis og selvfølgelig skal respektere båndet til den biologiske forældre, og det bånd og samarbejde der bør være mellem den biologiske mor og far. 

... Og det kan man godt gøre uden at gøre forskel i omsorg, kærlighed og nærhed. 

Det er jeg så ikke enig i - eller det vil sige:

Det kommer i virkeligheden nok også an på forholdet mellem bonusforældrene samt børnenes alder.

I hvert fald ville det da være fuldstændig unaturligt, hvis min stedfar, som jeg har boet med siden jeg var 10 måneder ikke måtte opdrage på mig?? Selvfølgelig må han det - nok lidt sent nu - men altså han har været som en far for mig på alle områder og det mener jeg faktisk man skal være klar til - i hvert fald når man bor med et barn på 10 måneder.

Hvis man flytter sammen med et barn på 10 år derimod skal man som bonus nok i højere grad afholde sig fra at opdrage mv.

SØS skriver:

Det er jeg så ikke enig i - eller det vil sige:

Det kommer i virkeligheden nok også an på forholdet mellem bonusforældrene samt børnenes alder.

I hvert fald ville det da være fuldstændig unaturligt, hvis min stedfar, som jeg har boet med siden jeg var 10 måneder ikke måtte opdrage på mig?? Selvfølgelig må han det - nok lidt sent nu - men altså han har været som en far for mig på alle områder og det mener jeg faktisk man skal være klar til - i hvert fald når man bor med et barn på 10 måneder.

Hvis man flytter sammen med et barn på 10 år derimod skal man som bonus nok i højere grad afholde sig fra at opdrage mv.

Jeg har ikke sagt, at man ikke må opdrage. Jeg siger, at der er visse dele af opdragelsen, der tilfalder de biologiske forældre. Synes jeg. For eksempel hvornår barnet er gammel nok til at få en mobiltelefon. Samtaler om, hvornår barnet er gammel nok til at måtte gå i byen osv. Selvfølgelig har man ret til at have et input som bonusforældre, men i sidste ende er der bare nogen beslutninger, der tilfalder de biologiske forældre, og det synes jeg er vigtigt at respektere. 

Anonym skriver:

Hvordan oplever i andre forskels behandling blandt søskende ved den øvrige familie...? 

Især når det er barn fra tidligere, og et fælles barn...og forholdet til ikke bio familien?

Og hvor meget er det ok at gøre forskel, når man er gift, bor i hus og lever som en familie...mht hvordan i dette tilfælde sviger behandler det ikke biologiske barn i forhold til "egne" børnebørn...

Jeg følger med på sidelinjen.. Svare når jeg lige kommer på en pc senere..

 Det mobil noget driller....bare så i ikke tror at jeg er borte fra oplægget....

Er det ok at billeder mm ikke kommer op feks ved svigerfamilien af børn, og det kun er bio der står i hobe tal i a4 udgaver klister til i stuen...(faktisk er det kun det første fødte barnebarn der er billeder af. Og et lille mini af bonus gemt godt væk, og ikke skiftet ud med det nye de fik sidste år og i år) 

Sorry alle mine spørgsmål men jeg er virkelig ved at gå ud af mit gode skind og vil lige høre hvad andre mener og om det bare er mig der er sart...og forlanger for meget...

Anonym skriver:

Jeg følger med på sidelinjen.. Svare når jeg lige kommer på en pc senere..

 Det mobil noget driller....bare så i ikke tror at jeg er borte fra oplægget....

 

 

Er det ok at billeder mm ikke kommer op feks ved svigerfamilien af børn, og det kun er bio der står i hobe tal i a4 udgaver klister til i stuen...(faktisk er det kun det første fødte barnebarn der er billeder af. Og et lille mini af bonus gemt godt væk, og ikke skiftet ud med det nye de fik sidste år og i år) 

 

Sorry alle mine spørgsmål men jeg er virkelig ved at gå ud af mit gode skind og vil lige høre hvad andre mener og om det bare er mig der er sart...og forlanger for meget...

 

 

Mine forældre har ikke billeder oppe af min bonusdreng. Det er intet personligt. Og det er der virkelig ingen, der spekulerer over. Pas på, at du ikke tror, at det hele er forfærdeligt for bonus, fordi du selv har det svært ved det. Det vigtigste er, at bonus også får kærlighed og omsorg fra sine bonus-bedster, og hvis  det mangler, kan man eventuel tage en snak. Men jeg ville ikke råbe vagt i gevær pga. manglende billeder. Man kan ikke tvinge nogen til at forgude et andet menneske.

Anonym skriver:

Hvordan oplever i andre forskels behandling blandt søskende ved den øvrige familie...? 

Især når det er barn fra tidligere, og et fælles barn...og forholdet til ikke bio familien?

Og hvor meget er det ok at gøre forskel, når man er gift, bor i hus og lever som en familie...mht hvordan i dette tilfælde sviger behandler det ikke biologiske barn i forhold til "egne" børnebørn...

Jeg synes det kommer an på måden det bliver gjort på.

Jeg har ingen erfaring med dine, mine og vores børn. Jeg har selv tre børn, og dem forskelsbehandler jeg, da de er tre forskellige individer, der har forskellige behov. Så for mig er det en positiv erfaring med forskelsbehandling.

Jeg har dog set tv-programmer, som eks "de unge mødre", og der gyser det i mig, når man opfordrer børn til at kalde stedfar/stedmor for far/mor, og det samme gælder for bedsteforældre. De har jo allerede en biologisk en af slagsen, og på mig negliserer man den rolle, når man lader andre få samme titel. Jeg synes bare man kan kalde de ikkebiologiske for deres navn, det kan da ikke forvirre nogen.

Man kan godt få en god, kærlig og varm rolle i stedbørns liv. Men for mit eget vedkommende skulle jeg møde en mand med børn, så har jeg stadig kun 3 børn. Derfor kan jeg godt behandle stedbørnene som mine egne.

Jeg forstår derfor godt at dine svigerforældre kun kalder deres biologiske børnebørn for børnebørn. 

Stedbørnebørnene har jo bedsteforældre i forvejen, hvor de er nummer et, og dem kommer din mands børn vel ikke engang hen til? Hvis de ikke gør det, så bliver de jo også forskelsbehandlet.

Det er lidt svært at forklare, men jeg håber det giver mening.

loop skriver:

Jeg synes det kommer an på måden det bliver gjort på.

Jeg har ingen erfaring med dine, mine og vores børn. Jeg har selv tre børn, og dem forskelsbehandler jeg, da de er tre forskellige individer, der har forskellige behov. Så for mig er det en positiv erfaring med forskelsbehandling.

Jeg har dog set tv-programmer, som eks "de unge mødre", og der gyser det i mig, når man opfordrer børn til at kalde stedfar/stedmor for far/mor, og det samme gælder for bedsteforældre. De har jo allerede en biologisk en af slagsen, og på mig negliserer man den rolle, når man lader andre få samme titel. Jeg synes bare man kan kalde de ikkebiologiske for deres navn, det kan da ikke forvirre nogen.

Man kan godt få en god, kærlig og varm rolle i stedbørns liv. Men for mit eget vedkommende skulle jeg møde en mand med børn, så har jeg stadig kun 3 børn. Derfor kan jeg godt behandle stedbørnene som mine egne.

Jeg forstår derfor godt at dine svigerforældre kun kalder deres biologiske børnebørn for børnebørn. 

Stedbørnebørnene har jo bedsteforældre i forvejen, hvor de er nummer et, og dem kommer din mands børn vel ikke engang hen til? Hvis de ikke gør det, så bliver de jo også forskelsbehandlet.

Det er lidt svært at forklare, men jeg håber det giver mening.

Fuldstændig enig! Min bonusdreng kalder mig "papmor", og det har jeg det egentlig lidt underligt med, for min skyld kunne han bare kalde mig ved navn. Synes nemlig det her med at respektere den biologiske familie er helt afgørende. Jeg er i hvert fald glad for, at mine børn har en bonusmor, som er rigtig sød til at forstå, at børnene jo har en  mor, og det derfor er en anden type rolle hun spiller i deres liv, på samme måde som jeg ikke spiller mor over for mit bonusbarn. 

Anonymor skriver:

Jeg har ikke sagt, at man ikke må opdrage. Jeg siger, at der er visse dele af opdragelsen, der tilfalder de biologiske forældre. Synes jeg. For eksempel hvornår barnet er gammel nok til at få en mobiltelefon. Samtaler om, hvornår barnet er gammel nok til at måtte gå i byen osv. Selvfølgelig har man ret til at have et input som bonusforældre, men i sidste ende er der bare nogen beslutninger, der tilfalder de biologiske forældre, og det synes jeg er vigtigt at respektere. 

Og det er jeg ikke enig i  I hvert fald ikke, hvis man har boet med barnet siden det var helt lille som i mit tilfælde. Heldigvis har mine forældre aldrig haft problemer i den anledning

Anonymor skriver:

Mine forældre har ikke billeder oppe af min bonusdreng. Det er intet personligt. Og det er der virkelig ingen, der spekulerer over. Pas på, at du ikke tror, at det hele er forfærdeligt for bonus, fordi du selv har det svært ved det. Det vigtigste er, at bonus også får kærlighed og omsorg fra sine bonus-bedster, og hvis  det mangler, kan man eventuel tage en snak. Men jeg ville ikke råbe vagt i gevær pga. manglende billeder. Man kan ikke tvinge nogen til at forgude et andet menneske.

Nu handler det vel ikke om at forgude?? Og jo jeg tror da i den grad at et barn vil lægge mærke til det, hvis "bonus bedsteforældrene" (hader alt det bonus, pap sted halløj)  - har billeder hængende af alle børnebørn på én?

Jeg er altid blevet elsket på lige fod med de "ægte" børnebørn der senere kom til. men igen jeg var kun 10 måneder, da min stedfar og min mor flyttede sammen og min stedfar havde ikke andre børn, hvilket min far heller ikke har fået - så vores familie er også ret ukompliceret. Mine mor havde bare to bitte små børn, da hun fandt min stedfar og dem blev han far til og hans forældre bedsteforældre til

Jeg kan godt se at med et sæt forældre der hver bringer børn ind i forholdet og får børn sammen mm. er det en noget andet situation og det må alt andet lige være lidt kompliceret.... 

Hmmm synes det er svært, for man kan jo ikke kræve af ens forældre at de får samme følelser for det eller de børn det bliver bragt ind i en sammenbragt familie som de fik da de blev bedsteforældre, man kan ikke bestemme over deres hjem fx i forhold til opsætning af billeder - man kan hvis man oplever barnet/børnene reflekterer over det fortælle om denne reflektion. 

Og de børn som bringes med ind har jo allerede to sæt bedster, og tænker i en sammenbragt familie får man ikke en ny mor, en ny far, en ny mormor osv. Man er bare så sindsyg heldig så man får endnu en omgang voksne i sit liv som holder af en og som man får et familiært forhold til. Jeg tror sagtens børn kan navigere i: hjemme hos din mormor der er der mange billeder af dig og hjemme hos min mormor er der mange billeder af mig så længe der ikke er en Askepot  stemning over det. Jeg tror mere det er os voksne der placerer en millimeter demokrati som børnene slet ikke tænker over. Selvsagt er der så også forskel på konstellationer, hvornår kom barnet ind i bonus familiens liv osv. Jeg var fx 11 da min far giftede sig på ny og jeg ville have været stor modstander af at jeg så pludselig fik endnu en mor, og endnu en omgang mormor og morfar. Jeg kunne lide dem, de var med til festivitasen osv. Men jeg forventede ligesom ikke andet end jeg var Line datter af min datters mand i præsentationen.

Hmmm synes det er svært, for man kan jo ikke kræve af ens forældre at de får samme følelser for det eller de børn det bliver bragt ind i en sammenbragt familie som de fik da de blev bedsteforældre, man kan ikke bestemme over deres hjem fx i forhold til opsætning af billeder - man kan hvis man oplever barnet/børnene reflekterer over det fortælle om denne reflektion. 

Og de børn som bringes med ind har jo allerede to sæt bedster, og tænker i en sammenbragt familie får man ikke en ny mor, en ny far, en ny mormor osv. Man er bare så sindsyg heldig så man får endnu en omgang voksne i sit liv som holder af en og som man får et familiært forhold til. Jeg tror sagtens børn kan navigere i: hjemme hos din mormor der er der mange billeder af dig og hjemme hos min mormor er der mange billeder af mig så længe der ikke er en Askepot  stemning over det. Jeg tror mere det er os voksne der placerer en millimeter demokrati som børnene slet ikke tænker over. Selvsagt er der så også forskel på konstellationer, hvornår kom barnet ind i bonus familiens liv osv. Jeg var fx 11 da min far giftede sig på ny og jeg ville have været stor modstander af at jeg så pludselig fik endnu en mor, og endnu en omgang mormor og morfar. Jeg kunne lide dem, de var med til festivitasen osv. Men jeg forventede ligesom ikke andet end jeg var Line datter af min datters mand i præsentationen.