Er det hyklerisk at blive viet i kirken uden....

Tror hos mange bunder det mere i traditioner end at man tror på kristendommen - jeg selv er gift og har fået børnene døbt fordi det er en tradition jeg vil føre videre (det er såkaldte højtider i vores familie) men tror ig går ikke op i kristendommen - betaler min kirkeskat og er medlem af folkekirken og det bliver jeg ved med at være - men hyklerisk argh lige voldsomt nok i dagens Danmark nu hvor i ikke dyrker kristendommen som fx muslimer dyrker deres religion

Mor og meget mere skriver:

Hm, hvad er det helt præcist at være religiøs i vores kultur? Hvis man ikke anerkender det kristne budskab, virker det selvmodsigende overhovedet at være medlem af folkekirken. Er man en gennemsnitlig kulturkristen, som danskere vel er flest, er det meget naturligt at ønske det kirkelige ritual, synes jeg. 

Det er egentlig et ret interessant spørgsmål du stiller. For hvor meget eller hvor lidt religiøs må man være for at benytte sig af kirkens tjenester? Er det nok at betale kirkeskat og ellers ikke være direkte ateist? 

Jegkiggerpåfugle skriver:

Tror hos mange bunder det mere i traditioner end at man tror på kristendommen - jeg selv er gift og har fået børnene døbt fordi det er en tradition jeg vil føre videre (det er såkaldte højtider i vores familie) men tror ig går ikke op i kristendommen - betaler min kirkeskat og er medlem af folkekirken og det bliver jeg ved med at være - men hyklerisk argh lige voldsomt nok i dagens Danmark nu hvor i ikke dyrker kristendommen som fx muslimer dyrker deres religion

Av den forstod jeg ikke: i dagens Danmark hvor vinkle dyrker vores religion som fx muslimer. Jeg kender da både en del som er kristne og "dyrker" deres tro med aftenbøn, kirkegang, tale om Gud. Og i frikirker og Jehova hvor der også bliver læst en del i Biblen. Og så kender jeg muslimer der kulturmuslimer som en stor del af danskere er kulturkristne, de holder formodentlig ramadan (gør de ikke alle sammen), spiser ikke svin og så er den ikke længere, de går ikke regelmæssigt i moskeen, de beder ikke7 gange om dagen og de kommer ikke på pilgrimsrejse til Mekka. 

Sandratoft skriver:

Det er egentlig et ret interessant spørgsmål du stiller. For hvor meget eller hvor lidt religiøs må man være for at benytte sig af kirkens tjenester? Er det nok at betale kirkeskat og ellers ikke være direkte ateist? 

Det er vel i bund og grund et spørgsmål om man er medlem af folkekirken, så længe man er det kan præsten ikke sige han/hun ikke vil fx begrave. Men etisk er der måske en anden grænse? 

For mig er det mere: hvorfor er det vigtigt fx at døbe sit barn og stå i den institution hvor man fx har en etisk regel om ikke at lyve og sige uden omtanke, uden egentlig refleksion: ja jeg vil opdrage mit barn i den kristne tro - vel og mærke den tro som institutionen den danske folkekirke har tolket den som. 

Jeg ved hvorfor det var vigtigt at bruge kirken til begravelse, det handlede overhovedet ikke om tro (næsten tværtom), men det handlede om trygheden, om en anden forsøgte at kanalisere min sorg og hjælpe mig med at lave en rite, en ceremoni så jeg i er fællesskab kunne skabe er minde, kunne sige på gensyn. Kirken var en smuk ramme, og præsten var uddannet netop til det (også). Men jeg anerkender gerne at det absolut intet for mig havde at gøre med Gud, med Jesus, med tro men "bekvemmelighed". Det behov har jeg fx ikke i forhold til at give mit barn et navn, der kan jeg sagtens selv sætte rammen og skabe en dag

Sandratoft skriver:

At være religiøs? 

Hvordan definere du ordet religøs ?, hvor meget "tro" skal der til for at man er religiøs ?.

tror ikke at jeg er specielt religiøs, men er super glad for mit kirke bryllup for 16 år siden, synes at det var smukt og godt ��

Sandratoft skriver:

At være religiøs? 

Den danske folkekirke har ikke meget med kristendom og tro at gøre, så nej. Det en statslig institution, så i virkeligheden er det lidt som at bruge sine egne skattekroner.

Patriark skriver:

Den danske folkekirke har ikke meget med kristendom og tro at gøre, så nej. Det en statslig institution, så i virkeligheden er det lidt som at bruge sine egne skattekroner.

Det synes jeg er en meget hård dom at give en institution der for en del mennesker betyder meget. En institution der for en del mennesker forkynder den tro som de har som fast følgesvende i såvel opgang som nedgangstider, mennesker for hvem Gud og Jesus trøster, passer på, omfavner og skaber en mening. 

Ja for en del som netop gør brug af kirken til dåb, bryllup, begravelse, konfirmation og måske juleaften, er folkekirken ikke andet end rammen for en fest, for en tradition. Men det betyder ikke, at der slet ingen mennesker er for hvem kristendommen betyder rigtig meget. Og det er vel netop derfor nogle rejser spørgsmålet om det er hyklerisk. 

Personligt respekterer jeg der er mennesker der er kristne og netop tror på fx den danske folkekirkes fortolkning af kristendommen og at kirken for dem er er helligt rum, hvor de via præsten og deres eget sind og tanker står i tættere kontakt med Gud og Jesus i netop dette rum. På samme måde som jeg respekterede da jeg rejste i Tibet og deres hellige rum og riter. Hvorfor skal den danske folkekirke ikke omfattes af samme respekt som når vi kommer med vores rygsæk til Nepal og træder ind i templet? 

Sandratoft skriver:

At være religiøs? 

Lidt mærkeligt. Men det er vel ens eget valg.

Sandratoft skriver:

At være religiøs? 

Ja det synes jeg faktisk lidt. 

Mest fordi der ER lavet alternativer til dem der ikke er religiøse; såsom rådhuset og naturen - man kan endda også blive viet på stedet for festen, hvis det skal være det. Så hvorfor ikke en gammel herregård eller en smuk baghave i stedet?

Jeg synes at kirken hører religion til på trods af, at den danske kristendom efterhånden er mere kultur end religion. 

Men jeg synes at det er upassende, hvis ingen af parterne slet ikke tror bare den mindste smule. 

Herhjemme er min forlovede heller ikke religiøs, men jeg har selv et rigtig godt forhold til min tro og den kirke jeg blev døbt og konfirmeret i. Havde jeg ikke det, ville jeg se på nogle alternativer. 

Dåb synes jeg derimod er noget andet, da det jo er barnet det drejer sig om og barnet vil altid selv kunne be- eller afkræfte dåben når det er tid til konfirmationen. 

Jeg synes Ikke nødvendigvisat det er hyklerisk, men jeg kan godt undre mig over, hvorfor så mange ikke religiøse mennesker ønsker at bruge kirken til forskellige begivenheder.  

Mange taler om ritualer og "det gør man bare", men hvorfor? Hvorfor skal vi stå og sige ja til gud på vores barns vejne, hvis ikke vi tror på gud? Og konfirmere en tro vi ikke har.

Men sådan har vi forskellige behov Jeg er ateist og har altid drømt om at blive gift på Københavns rådhus. Og det er manden heldigvis helt enig i at vi skal. Men der er så også mange der undrer sig over, hvorfor jeg vil have brudekjole på! Sig mig hvornår har kirken fået patent på den?