Hvorfor vil han ikke ???

Øv Øv skriver:



Hvis han kommer og siger at han aldrig vil have børn så ja, og det ved han... Det er min store drøm, elsker børn, kan ikke leve et helt uden at få mine egne... Så derfor ku¨nne jeg nok også ligeså godt gøre det nu, det er bare meget svært, for bliver jo ved med at håbe..

det kan jeg godt forstå....håber bare ikke at du venter forgæves.

nutche skriver:



det kan jeg godt forstå....håber bare ikke at du venter forgæves.

det er jeg også bange for at jeg gør.. men hvis jeg smutter nu, så har jeg jo også spildt 2 år med at vente... Men selvfølgelig dumt at spilde flere...

Øv Øv skriver:



det er jeg også bange for at jeg gør.. men hvis jeg smutter nu, så har jeg jo også spildt 2 år med at vente... Men selvfølgelig dumt at spilde flere...

ja og jeg føler virkelig med dig....det bliver bestemt ikke nemmere at være single jo ældre man bliver...og hvis man så leder efter en mand der gerne vil ha et barn NU... ja så gør det heller ikke tingene mere simple

nutche skriver:



ja og jeg føler virkelig med dig....det bliver bestemt ikke nemmere at være single jo ældre man bliver...og hvis man så leder efter en mand der gerne vil ha et barn NU... ja så gør det heller ikke tingene mere simple

Helt enig...
Tror jeg lige lader det ligge lidt inden jeg tager en ny snak med ham...
Skal nok opdatere om hvordan det går...

Øv Øv skriver:



Helt enig...
Tror jeg lige lader det ligge lidt inden jeg tager en ny snak med ham...
Skal nok opdatere om hvordan det går...

lyder godt
krydser fingre for dig og sender dit et

ikke for at tag hamn i forsvar men har du tænk over jo mere du snakker om det jo længer trækker han sig væk har selv stået samme sted som dig og da jeg enlig gav ham valget sage han til mig

jo mere vi snakkede om det jo mere gad han ikke og han sage lad mig dog tag det i mit tempo

der gik 1/2 år uden vi snakket om det så kom han og sage nu er jeg klar har styr på det hele nu

men ved det er svært det tog mig 3 år at komme der til

så pøj pøj med det

fnuggi skriver:

ikke for at tag hamn i forsvar men har du tænk over jo mere du snakker om det jo længer trækker han sig væk har selv stået samme sted som dig og da jeg enlig gav ham valget sage han til mig

jo mere vi snakkede om det jo mere gad han ikke og han sage lad mig dog tag det i mit tempo

der gik 1/2 år uden vi snakket om det så kom han og sage nu er jeg klar har styr på det hele nu

men ved det er svært det tog mig 3 år at komme der til

så pøj pøj med det

Ved godt at det ikke hjælper at snakke om det, og det gør vi heller ikke...

Men bare at der er børn til stede er det samme for ham som at snakke om det... Men alle vores venner har børn, så det er lidt svært at undgå...

Det er rigtig kedeligt at komme i den situation

Jeg har desværre selv været det igennem, var sammen med en mand i næsten 4 år, vi var egenlig enige om at vi gerne vile have børn og sammen, men det var bare ligesom om hver gang vi snakkede om det, så skulle det lige vente lidt længere endnu, til sidst fungerede vores forhold heller ikke mere, men jeg ventede så længe så min lyst til at få et barn var blivet meget stort.

Elsker også børn og det var en af de ting jeg aldrig ville give afkald på ligesom dig.

Jeg mødte min nuværende kæreste for ca 7 mdr siden, og i dag er jeg i uge 9 og venter vores fælles barn, og ved dette bare er en rigtige beslutning.

Kan virkelig godt forstå dig at du ikke bare vil gå, men følger virkelig med dig for har selv stået i samme sitiuation, men har en veninde der var i samme "problem" og hendes kæreste gav sig selv 1 halvt år til at vende sig til tanken og i dag er de i gang med projekt baby og de er begge lige spændte på hvornår det sker.

Så begge ting kan ende lykkeligt, men det er jo et valg du ska traffe ud fra hvad der følges rigtig inden i dig

Mange knus her fra

Øv Øv skriver:

står i den situation at mit mod er ved at være brugt... har en kæreste som ikke vil have børn nu, eller han sagde at han ville og nu vil han ikke alligevel... Har ventet i 2 år nu, og kan bare snart ikke mere.... Nogen gode råd??

Jeg mener, at man som udgangspunkt skal finde én der ønsker de samme ting af livet som én selv,

Jeg gik i foråret fra min kæreste gennem 2½ år fordi jeg ville have børn og han ikke kunne/ville på daværende tidspunkt og heller ikke kunne komme med et tidsperspektiv på hvornår han så ville.

Det var benhårdt at gå for jeg elskede ham stadig men jeg VILLE have børn og jeg er 38 år så tiden går jo...

Nu ved jeg ikke hvor gammel du er men ingen af os ved jo hvornår vores fertilitet daler og chancen for at få børn er forpasset.

Tænk dig godt om og mærk rigtig godt efter inden i dig selv og stil dig selv spørgsmålene: hvor meget ønsker jeg børn? Elsker jeg min kæreste nok til at vente, måske forgæves?

Tag dit liv i dine egne hænder og skab det liv du ønsker for dig selv.
Held og lykke med fremtiden.


Dorthe, der er lykkelig for sit nye liv med en lille baby i maven

Ved slet ikke hvad jeg gør i det her, og hvor jeg er i det.... Synes det er alt for svært at jeg nok skyder det hen.... Men brænder jo så inderligt for at få børn NU...
Håber jo bare at han ændre mening, selvom jeg jo nok inderst inde godt ved at han ikke gør før om en del år...

HÅBER HÅBER HÅBER...