Skruk - samtale med kæresten

Fejl47 skriver:

Også her er jeg enige at man er forudindtaget på mange ting..

Men vi har jo børn i vores liv.. Min søn var halvanden da vi flyttede sammen og hans datter (min bonusdatter) var 4år - så alt det med ikke at spise i sofaen er afdiskuteret..

 

Faktisk skal vi jo allerede nu være enige - så det er derfor det er SÅ svært for mig at finde ud af hvor er det vi skal sætte os ned og blive enige (gå på kompromis) Vi er jo ikke ego kærester, hvis liv der pludselig ændres.. Det er mere at vi har hver vores barn vi har haft dominerende holdninger til - og hvordan finder vi ud af om vi kan give slip og være enige nok til at have lige meget at skulle have sagt overfor et fællesbarn..

Jeg forstår.

Det er ikke helt enkelt det der.

Måske skal I ret og slet tænke praktisk. I ved jo sikkert allerede lidt, på hvilke punkter I er forskellige. Skriv en liste og snak den igennem og forsøg at finde en løsning et punkt af gangen.

Hvis I kommer igennem listen, burde I have et ret godt udgangspunkt for at kunne fungere sammen med et fællesbarn også, som jeg ser det.

Fejl47 skriver:

Enig i det meste - men nu er det ikke det samme når der allerede er et barn i forvejen.. Selvfølgelig skal man lære hinanden godt at kende, men 1 et langt forhold er ikke ens betydende med at det holder.. 2, så når man på et tidspunk en alder hvor man ikke kan blive ved med at vente..  Vi h ar dog været kærester i 2½år

Nej, men synes bare jeg kan se en sammenhæng mellem om forholdet holder i længden eller ej alt efter, hvor længe man har kendt hinanden ikke man får børn. Men nu er 2,5 år jo også god tid til at have lært hinanden at kende - skrev jo også at jeg ikke vidste hvor længe I har været sammen. Kan dog se du skriver din kæreste ikke er sikker på han vil have et barn mere. Synes selvfølgelig det er vigtig han får tid til at finde ud af om det virkelig er noget han ønsker.