det er så anstrengende

lineog4 skriver:

Jeg sidder med sådan en lille smule ondt i maven ikke fordi I før forskel selvsagt gør man det når nogle er der hver dag og andre kun en gang imellem, ikke over dine overvejelser for hold kæft hvor må det være svært at stå i dine sko.

Men over at en 9 årig selv bestemmer hvor meget han vil være hos far og formodentlig har gjort det et stykke tid (ved ikke om det før har været sat i system). Når jeg læser, så læser jeg om en dreng der har behov for nogle voksne tager det voksen ansvar fra ham, og ikke mindst voksne som siger: du skal være her i to dage fordi vi ønsker at være sammen med dig i de her to dage, vi ønsker du er en del af vores familie og vi har bestemt, at I de her to dage er du her og vi skal..... Og det har vi glædet os til fordi vi har glædet os til at være sammen med dig. I stedet for han i en misforstået godhed en oplevelse af voksne der siger: du bestemmer selv, og det er egentlig ligegyldigt for os om du sover her eller ej...! Hvis jeg fx da jeg ikke boede sammen med min kæreste kom hjem til ham og han sagde: nå vil lige vide sover du her eller ej, for mig er det nemlig hip som hap, så var min tro på mig selv som dejlig elsket kæreste da lige falder 90%

Din bonus er misundelig, misundelig på st være ønsket og ja det kommer måske ud som en misundelse over en sodavand til 3 kr. I må som voksne tage ansvaret og vise ham han er ønsket. Og hvis slikskålen er et problem, så lav 3 skåle den dag han er der, rutiner er gode men de må også godt ændres når man har gæster eller man er flere i familien. 

Jeg laver også altid tre seperate skåle når han er her, og så må vi voksne vente til alle børn er i seng! Synes bare det er så træls at vi ikke kan være fælles om noget 

Jeg har ikke læst tråden, og jeg er anno af hensyn til min familie...

Jeg forstår godt din frustration, og din frygt for der sker dine børn noget....

Han lyder som min bror, jaloux (hvilket gjorde han udsatte omgivelserne for voldelig adfærd),  blev opdraget som ene barn, der styrede hjemme. Men mest af alt, et barn der savnede struktur, fasterammer, og mest af alt kærlighed....ikke købe kærlighed i form af gaver, lov til at styre..... Men den kærlighed man som barn higer efter når man ikke får den for sine forældre.....

Han ville gerne være ved folk, indtil de satte rammer eller regler op....så var det hjem til mor, for hun var jo enig i at hendes lille dreng var verdens centrum....og desuden mente hun at hendes lille skat da ikke skulle sove ude, fordi hun ikke selv kunne slippe ham....

Det gør ondt på mig, på dine vegne, dine børns og drengs vegne puha...

Du blir samtidig nød til at huske på at han kan ikke opføre sig på en måde hvis han aldrig har lært det.. Feks slikskålen...

Der er 2 der er skyld i dette barn reagere sådan.... Og det er far og mors....

Anonym skriver:

Han har det uden tvivl svært, han harven uro i kroppen som ikke kan beskrives den skal opleves, fx så er der altid langt flere krummer rundt om ham når han har spist end hos nogen af os andre, fordi han kører rundt på stolen og er oppe og nede og har sådan nogen underlige ticks med at snuse hårdt ind og sige nogen små grynte smaske lyde når han spiser! Jeg har tit sagt til ham at han ikke behøver have travlt og han behøver heller ikke drikke så hurtigt for at få det sidste saft i kanden, for jeg laver bare noget mere osv. Men han kan slet ikke tåle hvis især en af de mindre får det sidste saft i kanden! Det er jo så anstrengende både for os og ikke da mindst ham 

Jeg får helt  ondt i maven på hans vejne  

han har virkelig svært ved at udtrykke sine følelser mundtligt og gør det derfor med kroppen og sin opførsel  

han har så meget brug for at få af vide at han er elsket og værdsat

Anonym skriver:

Jeg har tænkt det samme og min mand sagde sidst at det var så træls at mor x lod det være op til bonus at bestemme om han ville overnatte, sidste gang skulle han have overnattet men så ville han pludselig hjem og det havde han lige aftalt med mor x over sin ipad air at han bare kunne komme hjem og sove! Det synes hverken manden eller jeg jo er iorden! Det er okay at der ikke som sådan er et mønster i hvornår han er her, da det er svært at passe ind med vores jobs, skole, fritidsinteresser osv. Og det er bare automatisk blevet mindre at han er her efter de mindste er blevet størrer og der er begyndt at opstå de anstrengende og yderst farlige situationer når han er her, jeg kan simpelthen ikke holde til det i ret lang tid Af gangen! 

Mønster er ikke nødvendigvis et must, men en fast aftale om: x kommer fredag og han bliver til lørdag kl 18 fordi vi har planlagt og vi glæder os - det er er must med sådan en lille størrelse. Han har brug for at vide I vil ham, at savner ham, I glæder jer til at se ham og at I også er familie når det hele er surt. Det er virkelig en bjørnetjeneste (i ordets gamle betydning) I (her kan jeg forstå det mere er mor, men så må far sørme træde i karakter) gør den dreng. 

I bund og grund ville jeg egentlig også være fortaler for er mønster, for fx hver anden weekend så han havde ro på især hvis han er en dreng med særlige behov. 

lineog4 skriver:

Mønster er ikke nødvendigvis et must, men en fast aftale om: x kommer fredag og han bliver til lørdag kl 18 fordi vi har planlagt og vi glæder os - det er er must med sådan en lille størrelse. Han har brug for at vide I vil ham, at savner ham, I glæder jer til at se ham og at I også er familie når det hele er surt. Det er virkelig en bjørnetjeneste (i ordets gamle betydning) I (her kan jeg forstå det mere er mor, men så må far sørme træde i karakter) gør den dreng. 

I bund og grund ville jeg egentlig også være fortaler for er mønster, for fx hver anden weekend så han havde ro på især hvis han er en dreng med særlige behov. 

En dag uden overnatning er for det meste rigeligt!! Har prøvet alle mulige ordninger de sidste 6 år. Jeg skal have nervepiller hvis han skal være her meget mere  jeg kan godt se hvad du siger, og det kan også godt være min og min mands rummelighed det kniber med, men det er bare ikke til at holde ud at være i eget hjem ligesåsnart han kommer, fordi det hele bliver så anstrengt og vildt!

Gittemor09 skriver:

Jeg får helt  ondt i maven på hans vejne  

han har virkelig svært ved at udtrykke sine følelser mundtligt og gør det derfor med kroppen og sin opførsel  

han har så meget brug for at få af vide at han er elsket og værdsat

lettere sagt end gjort. Jeg værdsætter ham slet ikke og jeg er bange og nervøs hver gang han skal komme og når han er her!  Det er svært når jeg skal bruge så mange kræfter på at beskytte de mindste mod hans udbrud og voldelige adfærd! 

Anonym skriver:

1. Min mand har en søn på 9 snart 10 år som er hos os indimellem, der er ikke noget fast tidspunkt og det er næsten aldrig med overnatning, da sønnen oftes hellere vil hjem til sin mor igen, hvilket jeg iøvrigt godt kan forstå da det er sindssygt svært for ham at være her da vi har nogen regler og rutiner der skal overholdes da vi også har to andre mindre drenge 3-5år og en på vej. Bonusbarnet har utrolig svært ved at forholde sig roligt og kommer med mange udbrud og råbende adfærd hvor han skræmmer de små ved at stå på lur og råbe af dem når de kommer forbi en hjørne eksempelvis. Han løber rundt i sofaen og løber faktisk bare altid rundt i hele huset! Han er utrolig jaloux og grådig vil jeg nok kalde det, han kan ikke tåle hvis de små har fået noget nyt legetøj siden han var her sidst, så er det snyd og han hader os og det er helt uretfærdigt! Jeg har udspioneret lidt når han har været her og luret ind af vinduet når de har "troet" at de var uden opsyn børnene, og det er virkelig skræmmende at se. Bonus tyrre store bamser og puder i hovedet på de mindre og er virkelig manipulerende og hiver legetøj ud af hænderne på dem, så det gør ondt! Mens der var sne fik de små virkelig nogen hårde sneklumper tyret direkte i ansigtet og han er meget truende i sin adfærd, ville ødelægge snemanden og smadre alverdens ting!! Jeg er simpelthen altid så nervøs hvergang han skal være her fordi der næsten altid sker en eller anden ulykke, sidst var det sønnike på 5 hvor bonus smækkede bildøren over hans finger! der er også sket det der er værrer igennem årenes løb! Hvordan skal jeg kunne lære at slappe af i det her! Jeg føler jeg er så hårdt spændt for og er nødt til at rende i røven af bonus konstant for at holde øje med der ikke sker noget med nogen  frygteligt. Min mand er her selvfølgelig også så jeg står jo ikke alene med de unger. Har det lidt somom at der kommer en teorist ind i mit hjem, som vil gøre mine børn fortræd  kan ikke klare den vildskab, råben og grådighed som han kommer ind med og jeg ved simpelthen ikke hvordan jeg skal få ham til at slappe lidt mere af og ikke være så angribende overfor de mindre!!

Laver du nogensinde nogeg alene med ham?

Ja det er fint at far laver noget med ham, men forestil dig som 9Årig at komme hos sin far og endten forlader du huset med din far eller så gør din bonusmor og hendes drenge, det giver ikke et godt billede for en dreng.. Jeg er nok bare i vejen, de gider mig ikke, hvorfor skal jeg blive her? 

Gør i overhovedet noget alene med ham?

Hvad med at næste gange, så få de små passet og giv ham en alene dag med jer?

Anonym skriver:

En dag uden overnatning er for det meste rigeligt!! Har prøvet alle mulige ordninger de sidste 6 år. Jeg skal have nervepiller hvis han skal være her meget mere  jeg kan godt se hvad du siger, og det kan også godt være min og min mands rummelighed det kniber med, men det er bare ikke til at holde ud at være i eget hjem ligesåsnart han kommer, fordi det hele bliver så anstrengt og vildt!

Men det er bare ærgerligt - ja undskyld jeg er lidt hård, men som minimum har den dreng ret til at kunne sove hos sin far. Han har ret til at føle sig velkommen. Hvis han mødes af "endagudenovernatningerrigelig" følelsen (jeg siger ikke I siger det) så tror da pokker han reagerer med misundelse og ja så er han ikke ældre end han dårligt ved hvordan han skal få den følelse ud af kroppen - det kunne de fleste børn gøre og handler ikke nødvendigvis om en dreng med særlige behov. Men selvom han er en dreng med særlige behov, en dreng der er en stor mundfuld så skal han da føle sig elsket og ønsket af sin far ellers er det lige før jeg vil sige det er bedre ikke at have kontakt. 

Jeg hæfter mig ved du tidligere har skrevet at i skolen har han ikke disse udfordringer og heller ikke hjemme. Hjemme kunne forklares med enebarn og meget voksentid, men det kan skolen ikke og tro mig de popper op de børn med særlige behov især de behov du beskriver og er de ikke det i skolen overhovedet så er det måske også tid til at vende blikket mod sig selv. Jeg forstod det var mor der sagde det var okay han ikke skulle overnatte og I gerne ville og kan nu læse, der kun er mulighed for en dag uden overnatning for mere kan I ikke holde ud, der ved drengen godt, han ved godt I opfatter ham som en man ikke kan holde ud mens hans brødre er fantastiske, han ved godt han er der på tålt ophold. Han reagerer et eller andet sted er jeg rigtig glad på hans vegne at han reagerer og ikke vender det hele ind. 

Og så er jeg nok lidt sort/hvid men når han er der, er det også hans hjem, hans far, hans ønsker, hans ideer selvsagt i samspil med jeg andre. Har han aldrig haft en fast rutine så han kunne føle sig som en del af familien? Har han aldrig prøvet fx en uges ferie hjemme hos jer? En weekend?

Hej !

Hvor det må være svært at være bonus mor og have så mange konflikter med ham.

Du ved godt han har det skidt og alligevel er det svært at ændre nogle ting, Samarbejdet med mor lyder ikke optimalt.

Som andre skriver skal han i jeres hjem følge de fælles spilleregler, opleve sig elsket og 'ønsket. Det er så svært læser jeg.

Du beskriver nogle ting omkring ham som får mig til at tænke på Tourettes syndrom. Uro, skældud og smaske lyde.

Der er sikkert også noget både i skolen og hos mor.

Han vil gerne, han kan sikkert bare ikke gøre tingene anderledes. Søg på det  og se om der er noget du /I kan genkende.

Jeg har oplevet så mange forældre der blev så taknemmelige når de fandt ud af deres umulige barn havde en årsag til adfærden.

I skal ubetinget have noget hjælp så hele familien ikke går i opløsning. Der må være t familiehus i kommunen.hvor I kan få hjælp og støtte.

Håber i får den rette hjælp.

Det lyder ulykkeligt for jer alle, opslidende for jer som forældre og frustrerende for drengen, som jo ikke må have det godt, hvis det er konstant han er sådan. Heller ikke sjovt at være små søskende, der skal lægge krop til.